Hvad er religionshistorie og religionsvidenskab?

Religion er et af menneskehedens vigtigste kulturudtryk, og har været det i al den tid vi har historisk viden om. Men hvad er religion egentlig, og hvordan kan vi forstå den? Hvilke fællesmenneskelige ligheder findes der, og hvor er de kulturelle og historiske forskelle?

Religionsvidenskab er studiet af menneskehedens religioner i fortid og nutid. Her lærer du om myter, ritualer og virkelighedsopfattelser fra forskellige historiske epoker, såvel som den mangfoldighed af religioner og trosretninger som eksisterer i vor egen tid. Religionsvidenskaben er dermed studiet af menneskehedens måske vigtigste kulturudtryk: behovet for at forstå - og give mening til – den verden som omgiver os.

Metodisk er religionsvidenskab primært et studie, hvor både filologisk og arkæologisk metode såvel som feltarbejde benyttes til at samle materiale ind. Som videnskabelig studium efterstræber religionsvidenskaben at forholde sig neutralt til de forskellige religioners objektive sandhedskrav. I sit udgangspunkt lægger faget vægt på at forstå religionen "indefra". Med andre ord respekteres de virkelighedsopfattelser og værdier som religionen repræsenterer som gyldige indenfor en givet kultur.

Fra dette udgangspunkt kan man gå i mange forskellige retninger, men alle har det til fælles at de går ud over religionens selvforståelse, og indebærer analyser og forklaringer på baggrund af forskellige teoridannelser. Fagets tyngdepunkt har traditionelt ligget i forklaringer af historisk karakter, men analyser og forklaringsmåder hentet fra fag som sociologi, psykologi og socialantropologi har også en vigtig plads. Studiet af religionsvidenskab har derfor en række teoretiske forgreninger, og giver et godt humanistisk og samfundsvidenskabelig teorigrundlag, i tillæg til en øget forståelse af menneskehedens forskellige religiøse forestillinger og aktiviteter.

Undervisningen i Indien indebærer en særlig god mulighed for at få indblik i forholdet mellem forskning og de tekster som forskerne skriver. Du kan opnå en bedre forståelse for det som sker ’backstage’ i den videnskabelige produktion af tekst og forståelse for hvad religionsvidenskaben 'er'. De kulturelle kontraster som du oplever trækkes ind i undervisningen eftersom flere af underviserne har specialistkompetence fra stedet og kan inkludere lokal kundskab i formidlingen af faget.

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.