Findes der en “vietnamesisk væremåde”?

Der er ingen tvivl om, at Vietnam-krigen stadig den dag idag er noget, mange mennesker i Norden associerer landet med. Masser af film og bøger omhandler krigen og dens følger, både for vietnamesere og amerikanere. Men ser vi bort i fra de krige og besættelser, vietnamesere har gennemlevet de sidste 1.000 år, handler en væsentlig del af litteraturen om, hvordan det vietnamesiske samfund er organiseret, og hvordan vietnamesere lever til daglig. Deres måde at være og tænke på synes præget af harmoni, hierarki, og respekt for ældre og autoriteter. Familien anses som en særlig betydningsfuld enhed, rettere sagt den allervigtigste, både for samfundet og det enkelte individ. Vietnam fremstilles også som et smilets land, på linje med andre lande i Sydøstasien, som Cambodja, Laos og Thailand. Er vietnameserne et harmoni- og familieelskende folk? Og hvad har, i så fald, været med til at forme deres måde at tænke og handle på?

Et land er mere end summen af alle de mennesker, som bor der, og det siger sig selv, at det er vanskeligt at udtale sig ud fra et generelt grundlag. Vi vil alligevel fremhæve nogle centrale faktorer, som har præget vietnamesisk tankegang og handlemåde gennem historien. Den dominerende religion i Vietnam er buddhisme. Denne religion, som fremhæver, at mennesket er et resultat af sine handlinger, lægger stærk vægt på korrekt livsførsel. Også taoisme, som med sit fokus på harmoni mellem mennesker og mellem mennesker og naturen, samt vigtigheden af at undgå alle former for konfrontation, har haft stor indvirkningskraft i Vietnam. Men fokus på harmoni stammer måske i endnu større grad fra konfucianismen, en strengt hierarkisk samfundsfilosofi grundlagt af Konfucius (Kung-fu-tze), Kinas store folkeopdrager og morallærer, som levede fra 551-479 f.v.t. Konfucius mente, det var vigtigt at være i harmoni med universet, da det ville føre til et friskere og lykkeligere liv. Mennesker opfordres ifølge denne lære til fleksibilitet og kompromisser. Harmonien blev sat i sammenhæng med samfundsorden, og kunne kun opretholdes med strenge moralnormer, som indebar lydighed og loyalitet overfor overordnede. Troen på forfædre og dyrkelse af dem, er også et centralt træk ved konfucianismen.

Den vietnamesiske tænke- og væremåde er således blevet påvirket af en lang række religioner og trosretninger. Ud over buddhisme, taoisme og konfucianisme, er troen på ånder og naturkræfter (animisme) samt kristendom og vestlige ideologier som marxisme betydningsfulde faktorer i den vietnamesiske idéhistorie. At forstå konfucianisme og dets fokus på harmoni som noget alment accepteret blandt vietnamesere, og som noget som har betydning for deres identitetskonstruktion og samfundsforståelse, er også mulig. Men man er galt på den, hvis der lægges for meget fokus på sådanne forestillingers betydning. Mennesker tager hele tiden valg. I det daglige foretager vi små og store valg, som igen præger den tid og verden, vi lever i, og vi skaber vores liv ud i fra en række forskellige kundskabstraditioner og påvirkningsfaktorer. Et fokus på harmoni må heller ikke forveksles med fraværet af konflikter. Blandt andet er ungdom i Vietnam, som alle andre steder i verden, i konflikt med og i opposition til sine forældre. En forskel synes alligevel at ligge i måden, konflikterne udspiller sig på, og at unge vietnamesere ikke i samme grad går i åben konflikt med de ældre. Dette bringer os videre til betydningen af respekt i det vietnamesiske samfund.

 


Den mest åbenbare måde at vise respekt på er ved at bruge den rigtige tiltaleform. Man må tiltale andre og omtale sig selv i forhold til alder, køn og rang. Hierarkiet genspejles i sprogets pronomen, både i første, anden og tredje person. Er du for eksempel en ung kvinde, tiltaler du en ung mand lidt ældre end dig selv ved pronomenet anh, som betyder ”ældre bror”, og dig selv som em – ”yngre søster”. Det er normalt, at det allerførste man bliver spurgt om, når man kommer til Vietnam, er, hvor gammel man er, om man er gift, har børn, hvad man arbejder med, etc. Spørgsmålene skal indkredse, hvor man skal pladseres i hierarkiet. I litteraturen virker det ofte som om, dette hierarki accepteres som en ”naturlig orden” i det vietnamesiske samfund. Men mange unge i dag stiller spørgsmålstegn ved denne rangordning og udfordrer den ældre generation ved for eksempel at sige cac ban (”venner”) i forsamlinger, noget som henviser til, at alle til stede er ligestillede.

Familien, og ikke mindst forpligtelserne over for familien, er meget vigtig for vietnamesere. I litteraturen lægges der vægt på, at hensynet til familien og slægtslinjens ve og vel kommer foran alt andet. Kommunismen er blevet anklaget for at have ødelagt familien som institution. Men selv om dens rolle ændrede sig dramatisk, peger nyere forskning i retning af, at kommunisterne ikke lykkedes med at skabe ”den socialistiske familie”. Hvad er det der med den vietnamesiske familie? Spørger man en vietnameser (eller en inder for den sags skyld) om forskellen på en familie i Asien og i Vesten, vil mange nok svare, at den er mindre vigtig for folk i Vesten. En diskussion om, i hvilken grad dette er rigtigt, eller om familie bare er vigtig på en anden måde, vil jeg ikke begive mig ind på her. En vigtig pointe i denne sammenhæng er den betydning, familien i Vietnam har rent praktisk som et sikkerhedsnet i livet; en betydning som ikke er den samme i Norden. Efter at markedsøkonomien har grebet om sig med fuld styrke, er den individuelle adgang til alt fra uddannelse til sundhedstjenester i højere grad afhængig af folks indtægt. Økonomiske tilskudsordninger og gratis velfærdstilbud er ikke længere tilgængeligt. I dag bliver der stadig større forskel mellem fattig og rig, specielt i storbyerne. Uden muligheder for ekstern studiefinansiering eller økonomiske sikkerhedsordninger er det helt nødvendigt, og måske også lettere for mange, at indfinde sig med, at familien bestemmer. I dag kommer ungdommen og deres familier i stigende grad i kontakt med strømninger, som lægger vægt på det modsatte af gruppesolidaritet, nemlig selvrealisering, personlig karriere, forbrugsorienterede trends, m.m. Hvilke konsekvenser dette får for familiens betydning er ikke til at vide.

Det kan betale sig at bevæge sig i det menneskelige landskab med varsomhed, hvis man ønsker at få kontakt med fremmede. Ikke mindst er dette vigtigt i Vietnam, et land med erfaringer fra et autoritært styre med meget overvågning. På trods af mange indre sår, udviser de fleste vietnamesere en imponerende evne til at lægge fortiden bag sig og se mod fremtiden, en evne vi i Norden måske kan lære lidt af? 

For at møde mennesker, hvor de er, bør man vise respekt og være ydmyg. Møder bliver ikke ”serveret”, man skaber dem ved at byde sig selv til. Er man ligeledes i stand til at tage meget med et smil, vise lidt smidighed og have et ønske om at lære, så kommer man langt i Vietnam!

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.