Religionsvidenskab

Kulturstudier tilbyder et semester med religionsvidenskab på vores studiecenter i Pondicherry, Sydindien. Undervisningen foregår på norsk. Dygtige forelæsere og seminarlærere sikrer en undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Faget kan indgå i en dansk bachelorgrad. Semesteret tæller 30 ECTS-point, og det er derfor muligt at søge om Statens Uddannelsesstøtte. Eksamen skal tages på universitetet i Oslo, Bergen eller Trondheim. Studiestart er enten den 8. februar eller den 30. august - afhængig af om du vælger forårs- eller efterårssemesteret.

STUDIEFAKTA:
Studiested:
Pondicherry, Indien
Varighed: Et semester, 10 uger i Indien
Tidspunkt: Forår/Efterår
ECTS-point: 30 (valgfrit norsk universitet)
Eksamen: Skriftlig eksamen i Norge 
SU Støtte: SU´s Udlansstipendium
Studiegebyr: 4300 Euro.
Inkluderet: Undervisning, logi, halvpension
Undervisningssprog: Norsk

Hvad er Religionsvidenskab
Hvad er religion egentligt og hvordan kan vi forstå den? Religion er et af menneskehedens vigtigste kulturudtryk, og det har det været igennem hele vores historie. Religionsvidenskab er studiet af menneskehedens myter, ritualer og virkelighedsopfattelser fra forskellige historiske epoker samt studiet af de religioner og trosretninger, som eksisterer i vor egen tid. Religionsvidenskaben er dermed studiet af menneskehedens behov for at forstå og give mening til den verden som omgiver os.

Studietilbudet
Herunder beskriver vi de to undervisningstilbud, som tilsammen udgør et helt semester med religionsstudier i Indien. Optag på religionsvidenskab kræver at du selv sørger for optag ved Bergen eller Trondheim universitet senest 15. April.

1. Religiøst mangfoldighed i Indien (Religion, lokalitet og pluralitet i Indien)
Dette fag giver 15 ECTS-point fra Universitetet i Bergen. Eller kan kombineres med andre fag og tæller dermed 30 ECTS-point. Målet for kurset er, at eleverne skal tilegne viden om Indien som et religionspluralistisk område og reflektere over religionspluralisme som fænomen. Faget omhandler mangfoldigheden i det religiøse liv der, hvor det kommer til udryk i Pondicherry samt i resten af Indien. Faget giver en forståelse af samspillet mellem religionerne i indisk religionshistorie, og hvordan de forskellige religioner gensidig har påvirket hinanden i udformningen af det religiøse liv i regionen. Faget belyser også de mange og ofte voldsomme konflikter denne mangfoldighed har resulteret i, og sætter fokus på forholdet mellem religion og politik i dannelsen af den moderne indiske stat. I et bredere perspektiv giver faget en generel indsigt i religion i et flerkulturelt samfund.

Faget er skræddersyet til et studieophold i Pondicherry, da vi erfarer mangfoldigheden i hverdagen. Faget er sat sammen af professor Knut A. Jacobsen, som også står for undervisningen. Eksamensformen er skriftlige afleveringer over internettet, så i modsætning til de andre religionsfag, behøver du ikke at rejse til Bergen for at aflægge eksamen. Læs mere om faget på universitetets egen hjemmeside: RELV 207 (bachelorstuderende), RELV 307 (masterstuderende).

2. Sydasiens religioner
Dette fag omfatter et historisk og komparativt studie af religioner som har sin oprindelse i Sydasien med hovedvægt på hinduismen og buddhismen. Faget skal dermed give eleven en grundlæggende indsigt i hinduismens og buddhismens lære og praksis i historie og nutid. Der lægges vægt på sammenhængen mellem religion, kultur og samfund i regionen. Der er ligeledes fokus på andre religioner, nye som gamle, som har gjort sig gældende i området. Faget omhandler også Sydasiatiske religioners udformning i forskellige lande og områder, hvor de har fået en større udbredelse såsom i nyreligiøse miljøer og migrantmiljøer.

Undervisningen i Sydasiens religioner vil støtte følgende fag/eksamener:
-NTNU: RVI 1040 Sydasiens Religioner (15 ECTS - skoleeeksamen)
-UiB: RELV 103 Hinduismen, buddhismen og andre asiatiske religionar (15 etcs - skoleeksamen) – kun forår
-UiO: REL 2230 Buddhismen (10 ECTS - skoleeksamen og kvalificeringsopgave) – kun efterår
-UiO: REL 2220 Hinduismen (10 ECTS - skoleeksamen og kvalificeringsopgave) – kun forår

Tag kontakt til Kulturstudier hvis du har spørgsmål eller ønsker vejledning til, hvordan du skal sætte dit semester sammen i Indien!

Videre studier
Fagene kan indgå i en 3-årig bachelorgrad ved danske universiteter. Du finder mere omfattende information om studiet i pdf-filerne til venstre.