Studiefakta

  • Varighed: Et semester
  • Tidspunkt: Efterår 2018
  • Studiepoint: 30 ECTS
  • Eksamen: Eksamen i Nepal/indlevering
  • SU støtte: Udlandsstipendium + alm. stipendium
  • Studiegebyr: 45.000 kr. (39.500 kr. uden logi)
  • Inkluderet: Studie, logi, morgenmad og frokost i undervisningsdagene
  • Undervisningssprog: Engelsk
  • Studiekrav: Bestået studentereksamen

Relevans

På kurset får du indsigt i sammenspillet mellem kultur, religion og magt i samtiden, hvilket gør dig bedre rustet til at forholde dig til det globaliserede arbejdsliv. Med Nepal som perspektiv bliver det desuden nemmere at forstå og anskueliggøre egen kultur, normer og samfund. 

Kurset består af to fag

1. Antropologi: Religion og magt 

Antropologi-delen af dette fag baserer sig på udvalgte etnografiske studier, som giver brede og dybdegående beskrivelser af enkeltsamfund. Faget udgør 10 ECTS-point.

2. Religion, samfund og magt i Sydasien

Dette fag giver en forståelse for religiøs mangfoldighed i den sydasiatiske region, både i et samtidigt og et historisk perspektiv. Hovedtemaerne sættes i spil med de forskellige religioner og deres gensidige indflydelse på udviklingen af det socialpolitiske landskab i dagens Sydasien. Faget udgør 20 ECTS-point.

Læs mere om studiet i studieplanen

Hvad er socialantropologi?

Antropologi betyder ’læren om mennesket’, og omtales gerne som ”det sammenlignende studium af samfund og kulturer”. Dette indebærer at faget har to formål: både at beskrive den enorme mangfoldighed af verdensbilleder og levemåder som vi mennesker har skabt, og fortsat skaber, og at forsøge at identificere de fællesmenneskelige træk, som ligger til grund for mangfoldighed.

Mere om socialantropologi

Hvad er religionsstudier?

Hvad er religion egentlig og hvordan kan vi forstå den? Religion er et af menneskehedens vigtigste kulturudtryk, og har været det i al den tid, som vi har historisk viden om. Religionsvidenskab er studiet af menneskehedens myter, ritualer og virkelighedsopfattelser fra forskellige historiske epoker, såvel som mangfoldigheden af religioner og trosretninger, som eksisterer i vores egen tid. Religionsvidenskab er dermed studiet af menneskers behov for at forstå – og give mening til – den verden som omgiver os.

Mere om religionsstudier

De studerende

De studerende er hovedsagligt fra Skandinavien, men i stigende grad også fra andre europæiske lande. Kulturstudier tilbyder stipendier til studerende fra Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Afghanistan, Pakistan og Nepal. Hensigten med disse stipendier er at gøre det muligt for lokale studerende, uden finansiering, at deltage på vores studier. Stipendium-kandidaterne bidrager blandt andet til lokal forankring af hele studieoplevelsen.

De studerende har forskellige baggrunde, både akademiske, erhvervsmæssige og personlige, hvilket bidrager til at gøre diskussionerne mere interessante. Overordnet set kommer en tredjedel af de studerende direkte fra gymnasiale uddannelser, en tredjedel er i begyndelsen af en bachelorgrad, og den sidste tredjedelen er erfarne studerende.

Underviserne

Kulturstudiers position gør det muligt for os at rekruttere de bedste forelæsere og seminarlærere fra hele verden, inklusiv værtslandet. Vi er meget stolte af vores dygtige undervisningspersonale, som hvert semester sikrer at du som studerende får maksimalt udbytte af dine studier.

Se oversigter over forelæsere og seminarledere

Feltstudier

Målet for studiet er at akademisk teori skal gøres levende, og forstås i forhold til det du selv oplever i Indien. Dette sker på dit eget initiativ, men også organiseret som feltstudier, hvilket vi tilrettelægger så du får kendskab til konkrete og aktuelle eksempler, som udfordrer de abstrakte begreber forskerne redegør for og benytter i deres bøger og forelæsninger.

Sådan forløber semesteret

  1. Selvstudieperioden: Før undervisningen begynder har du en selvstudieperiode, hvor du skal sætte dig ind i pensum og skrive en kort opgave.

  2. Undervisningsperioden: Undervisningsperioden i Nepal varer ti uger, med forelæsninger, seminarer, felt-turer og gruppeopgaver.

  3. Hjemmeeksamen og essay: Efter undervisningsperioden har du tre uger til at fuldføre hjemmeeksamen og ca. syv uger til skrive essayet.

    Selvstudierne og hjemmeeksamen kan du udføre hvor som helst i verden, og med fordel i Nepal.

Læs detaljer om semesterforløbet i Studieguiden

Professor Knut Axel Jacobsen

— Indien er multireligiøst og netop denne mangfoldighed af religioner, og hvordan de påvirker hinanden og former samfundet, er noget af det mest interessante, siger Jacobsen.

Læs mere

Videre studier

Studiet giver 30 studiepoint som kan indgå i din tre-årige bachelorgrad ved universitet eller seminariet. Ønsker du et år i Nepal kan studiet kombineres med Freds- og Konfliktstudier i det efterfølgende semester. Du kan også kombinere med vores studier i Argentina, Ghana, Nicaragua og Vietnam. De fleste universiteter tilbyder bachelorgrader og mastergrader i både socialantropologi og religionsstudier.
 

Oslo and Akershus University College

Institut for Internationale studier ved Oslo and Akershus University College of Applied Science er faglig ansvarlig for studiet. Dette berettiger at studiet både giver retten til SU og statens udlandsstipendium, såfremt det kan indgå som en del af din bacheloruddannelse. Oslo and Akershus University College  er en av Norges største, med ca. 16 000 studerende og 1850 ansatte.

Kontaktperson Nepal

Christine læser en kandidat i Læring- og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet og er bachelor i Pædagogik ved Københavns Universitet med tilvalg i Freds- og Konfliktstudier.

Læs mere

Undervisningssproget

Vi har studerende fra mange lande, og de bedste undervisere fra hele verden. Du vil i løbet af semesteret opleve at dine skriftlige og mundtlige engelskkundskaber forbedres – og at dit ordforråd vil stige hastigt.

Dette vil gavne dig både på en kommende kandidatuddannelse og i dit kommende arbejdsliv, hvor det mange steder forventes, at du formulerer dig flydende på engelsk såvel som dansk.

Derudover vil studiet med andre skandinaviere bidrage til din forståelse af både norsk og svensk.   

Ansøgningsprocessen

Ønsker du at studere i Indien og opfylder du studiekravene skal du blot udfylde ansøgningsskemaet. Hvis der er ledige pladser på studiet, i det specifikke semester, sender vi dig et tilbud om en studieplads. Du bekræfter herefter studiepladsen ved at betale et depositum på 2000 kr. Derefter vil du løbende modtage information frem til studiestart således at du kan forberede rejsen og studiet. Du vil blandt andet modtage oplysninger om visum, bøger og udlandsstipendium. 

Derudover skal du selv stå for at få kurset godkendt ved dit eget universitet. Er du i tvivl hvordan, kontakt blot din studievejleder på universitetet, kontoret i København eller din lokale kulturstudier-medarbejder.

Læs mere om ansøgningsprocessen

Hvorfor studere Religion og Magt i Indien?

  • du får værktøjer til at analysere og forstå kulturmøder, magt og afmagt

  • du lærer at anvende akademiske teorier i den kontekst, du oplever i Nepal

  • du studerer i et land med tydelig religiøs og kulturel mangfoldighed

  • du opnår 30 ECTS-point, som kan indgå i din bachelor

  • du kan søge om at få SU og Udlandsstipendium med

  • du opnår engelskkundskaber på et akademisk niveau 

  • du forbereder dig til det globale arbejdsmarked

  • du får hjælp til en enkel søgeproces og praktiske vejledninger fra Kulturstudier

  • du skaber en profil med eftertragtede kompetencer om Sydasien

  • du får medstuderende og venner fra andre lande og verdensdele

  • du udvikler en forståelse for kulturelle og religiøse forhold i Sydasien

  • du oplever i praksis problemstillinger fra pensum gennem feltarbejde

  • du får undervisning af anerkendte professorer fra hele verden

  • din horisont vil blive udvidet, og du vil efter endt studie mestre både nye faglige kundskaber såvel som evnen til at arbejde i forskellige miljøer

Mere om Nepal som studiested

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.