Nicaragua

Nicaragua

Nicaragua

Landet er præget af sin dramatiske historie, som har ført indianere, europæiske indvandrere og afrikanske slaver sammen til én nation. Landet er i dag et etableret, fredeligt demokrati, og forholdene er således ideelle for at opleve fantastisk natur og spændende kultur fjernt fra masseturismen. Til trods for at Nicaragua ikke er meget større end Island, er den geografiske og kulturelle mangfoldighed stor. På Atlanterhavskysten finder man mange af de kulturtræk, som kendetegner Caribien. De smukke caribiske øer Corn Islands er populære afbræk fra de livlige byer på vestkysten. I bjergene mellem de to kystlinjer dyrkes den gode kaffe, som Nicaragua også er kendt for. I det frugtbare lavland mod Stillehavskysten, hvor León ligger, bor den spansktalende majoritet af Nicaraguas befolkning. I løbet af studieopholdet vil du få mulighed for at rejse på ture rundt i landet. Kunne du for eksempel tænke dig at snorkle i det caribiske hav, køre på slæde i vulkanaske eller ro kajak igennem mangroveskoven? 

León

León er omgivet af rygende vulkaner og Stillehavets rullende bølger. Med sine 500 år er byen en af de allerførste, spanierne grundlagde i Amerika. De lange historiske linjer er lette at få øje på i dagens bybillede, ikke mindst i den gamle spanske byggestil, de store plazaer, de smukke kirker og den store katedral, som er på Unescos liste over verdens kulturarv. León har også et af Amerikas ældste universiteter. Takket være de mange studerende udvikler byen sig hele tiden og har et rigt udbud af kulturtilbud. Hovedstaden Managua ligger kun halvanden times køretur herfra.

Studiecenteret

Studiecenteret ligger ved stranden 20 km udenfor León. Der har Kulturstudier sine egne studiefaciliteter i en villa på stranden. Vores skolebus kører mellem bostederne i byen og studiecenteret på stranden. På studiecenteret serverer vi frokost alle studiedage, og forholdene er ideelle til badning, surfing, strandvolleyball og anden tropisk adspredelse mellem studieaktiviteterne.

Logi og mad

I León bor vi i traditionelle, gamle spanske huse med have og store, åbne stuer. Vi bor hovedsagligt i dobbeltværelser med adgang til køkken. Boligerne ligger centralt i byen med alt, hvad du behøver, inden for gåafstand. Du kan også vælge at finde din egen bolig og få et fradrag i studiegebyret.

Om aftenen kan du for eksempel gå til en af byens plazaer og hænge ud sammen med de lokale studerende, tage på café eller dyrke et rigt udvalg af land- eller vandsportsaktiviteter. I weekenden er der fuld af liv på byens barer og dansesteder. Måske du kan lære at danse salsa eller merengue?

Rejse i Nicaragua

Mange studerende vælger også at rejse rundt i Mellemamerika før og efter studiet, hvor du har mange muligheder for nye oplevelser. I løbet af semesteret i León vil studiet og hverdagslivet være i fokus, men du har mulighed for at tage på kortere weekendture rundt omkring i egnen. Vi har samlet rejsetips fra flere af vores studerende, som måske kan inspirere dig til eventyr.

Læs rejsetips for Nicaragua

Instagram

   #KulturstudierNicaragua

Studieblog

På studiebloggen finder du gode billeder, tanker og beskrivelser fra vores studerende i Nicaragua.

   

Hvorfor valgte de Nicaragua?

Kultur og historie

”For at forstå de levende i Nicaragua viste det sig nødvendigt at begynde med de døde”, skriver Salman Rushdie efter sit besøg i Nicaragua. I løbet af de sidste 30 år har landet gennemlevet diktatur, revolution, modrevolution, jordskælv, orkaner og vulkanudbrud.

Læs mere om kultur i Nicaragua

Klima

Klimaet i Nicaragua er tropisk. I løbet af forårssemesteret stiger temperaturen gradvis fra behageligt til (virkelig) varmt med meget lidt nedbør. Efterårssemesteret tilbyder en behagelig varme, men et fugtigere klima og stedvis regn. Nogle gange kommer monsunen i løbet af efterårssemesteret, og så regner det intenst i dagevis. I linket nedenfor kan du se gennemsnitstemperaturer og nedbør for hele året.

Se klimadata på BBC Weather

Kontaktperson Udviklingsstudier 2 i Nicaragua

I foråret 2016 læste jeg Udviklingsstudier 2 i Nicaragua som del af min bachelor i antropologi på Aarhus Universitet. Det var min første gang i Latinamerika og en kæmpe succes!

Læs mere

Flyrejsen

Du er selv ansvarlig for flyrejsen. Hvis du ønsker hjælp, tilbyder vores rejsebureau, KILROY Travels, flyrejser til alle vores studiesteder. De kan booke dig ind på en fællesafgang sammen med andre medstuderende eller arrangere en individuel rejserute.

Læs mere om flyrejsen

Studieforsikring

For at sikre, at alle vores studerende er korrekt forsikret gennem hele studieopholdet, har Kulturstudier indgået en aftale om kollektiv forsikring med Gouda rejseforsikring. Denne forsikringen er obligatorisk for norske, svenske, danske og tyske studerende og koster 2.850 DKK for et semester (4.950 DKK for to semestre). Kulturstudier sender automatisk forsikringsbevis med faktura til alle studerende i god tid før studiestart.

Læs mere om forsikringen

Finansiering

Vi er stolte af at kunne holde studiegebyret på et niveau, som kan finansieres med en almindelig studieøkonomi. Hvis kurset forhåndsgodkendes af dit studienævn, er du berettiget til SU's Udlandsstipendium, som udgør et sted mellem 22.000 og 35.000 DKK. Derudover vil du få din månedlige SU med under hele opholdet. Ud over vores studiegebyr skal du dog regne med at skulle bruge minimum 20.000 DKK til fly, bøger, lommepenge etc.

Læs mere om finansiering

Fakta om Nicaragua

  • Officielt navn

    República de Nicaragua

  • Største by

    Hovedstaden Managua (ca. 1 mio. indbyggere)

  • Areal

    130.370 km2

  • Befolkningstal

    5,8 mio. (2013), 69 % mestizos, 17 % spanske og andre europæiske, 9 % af afro-amerikansk afstamning, 5 % indianske

  • Religion

    Hovedsagligt kristen (58,5 % katolikker og 23,2 % protestanter)

  • Læsefærdighed

    67 %

  • Gennemsnitlig levealder

    72 år

  • Befolkning under fattigdomsgrænsen

    42 % (2009)

  • Sprog

    Spansk, creal-engelsk, misquito, sumo og rama

  • BNP

    4.400 USD per indbygger (2012)

  • National valuta

    Córdoba (NIO) = 100 centavos. 100 córdoba svarer til 21,03 DKK (august 2017). Amerikanske dollars kan bruges over alt i landet.

  • Tidsforskel til Danmark

    7 timer

  • Kilde

    CIA Factbook

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.