
"Det bedste ved at undervise er at møde så mange fantastiske studerende!"
Spansklærer Yilliam Valverde fortæller om spansktilbuddet i Costa Rica!

Mit navn er Yilliam Valverde, og jeg er spanskunderviser for universitetsstuderende i Costa Rica og underviser i spansk som fremmedsprog.
Jeg arbejder med akademisk koordinering af spansk ved universitetet, og har koordineret kurset for Kulturstudier i Costa Rica siden det startede i 2019.

Derudover har jeg ansvaret for at fremme kulturelle og sociale aktiviteter med det formål at give studerende en bedre forståelse af det spanske sprog og bringe dem i kontakt med vores kultur.
Vores mål er, at oplevelsen af at bo og studere i Costa Rica bliver ekstraordinær og uforglemmelig for studerende!
Universitetet tilbyder fremragende faciliteter omgivet af natur, hvor man kan høre fuglesang hele dagen, og af og til se spændende dyr.

Den første dag bliver de studerende bekendt med faciliteterne og budt velkommen med en velkomstaktivitet, der omfatter traditionelle og populære danse som cumbia og kreolsk swing.
Dagen efter får de opleve en velkomstfest med latinamerikansk musik. Den første tid i programmet er altså fuld af glæde og kulturel underholdning.
Studerende, der kommer hit, vil kunne tale, skrive og læse spansk efter et semester her, og de, der allerede har kendskab til sproget, får mulighed for at forbedre det. En positiv indstilling og lysten til at lære er vigtig.

Dette program har mange fordele, for eksempel fremragende faciliteter, erfarne lærere, menneskelig kvalitet, kulturelle aktiviteter og muligheden for at nyde den smukke natur i Costa Rica.
Disciplin og ønsket om at lære er afgørende for at drage fordel af de muligheder, som Kulturstudier tilbyder.
Bæredygtighed og naturbeskyttelse er et emne med mange udflugter til blandt andet kaffe- og kakaoplantager og landområder beboet af oprindelige folk. Så hele oplevelsen er et eventyr for dig, der kan lide at besøge landlige omgivelser og uberørt natur.
For mig er det bedste ved at undervise at møde så mange fantastiske studerende! Jeg elsker også at kunne dele det sprog, jeg taler med dem, men det, der glæder mig mest, er at høre eleverne tale spansk efter kurset er slut.
