Findes der en indisk tankegang?
Findes der en særlig indisk måde at tænke på? Ja, siger den indiske forfatter og forsker A. K. Ramanujan.
Denne tekst er oversat ved hjælp af kunstig intelligens.
Se den originale version af artiklen her.I mange år havde han undret sig over farens hyppige skift mellem forskellige tankegange.
Mens faren svor til en streng videnskabelig logik i sit arbejde som ingeniør, faldt dette helt bort i hans hobby som amatørastrolog. Andre, der har forsket i indisk kultur, lægger også vægt på denne vekslen mellem ekstremt forskellige måder at tænke på.
Talsmænd for et mere hindudomineret Indien kan ofte ønske at sende landets muslimske minoritet så langt væk som muligt, men dette forhindrer dem sandsynligvis ikke i at søge religiøse tjenester fra lederne af de muslimske samfund.
Ligeledes kan marxistiske politikere i Indien kæmpe for en social struktur baseret på lighed, samtidig med at de udnytter underbetalte tjenere og undgår fysisk kontakt med "urørlige".
Ifølge Ramanujan har inderne så vandtætte skotter mellem de forskellige aktiviteter de udfører og de forskellige dele af deres liv, at de kan skifte mellem ganske forskellige og ofte modstridende måder at forstå verden på uden at blinke med et øje.
I modsætning til den kontekstfrie tankegang, vi er vant til fra Europa og USA, er indisk tænkning derfor afhængig af den kontekst, den er indlejret i. Men er vores egen tankegang virkelig så kontekstfri og fri for inkonsekvenser som Ramanujan påstår? Sådanne forskelle kan ofte kun beskrives som gradsforskelle.
En anden egenskab, der er blevet opretholdt og som er typisk for indisk tankegang, er vægten der lægges på ulighed frem for lighed. Mens lighed ofte betragtes som en grundlæggende værdi i den vestlige verden (og især i de nordiske lande), dominerer hierarki og forskelle mellem mennesker den indiske tankegang.
Ifølge den franske antropolog Louis Dumont kunne kastesystemet næppe have overlevet, medmindre de, der var lavest på rangstigen, var tilhængere af den religiøse ideologi, der retfærdiggør dette system.
«Affald», siger hans kritikere, som hævder, at kastesystemet simpelthen handler om magt og undertrykkelse. Andre tilføjer, at kastesystemet ikke engang er så indisk, som mange påstår det er: der er faktisk meget, der tyder på, at det var langt mindre rigid før Indien blev koloniseret af briterne.
Før vi forsøger at forstå den indiske tankegang gennem aspekter som hierarki eller afhængighed af den specifikke kontekst, skal vi behandle spørgsmålet om en distinkt type indisk tankeproces med største forsigtighed.
Indien har så mange mennesker og så stor variation, at man ikke kan sige, at alle inderne tænker ens. Samtidig skal vi passe på med at overdrive de sider af Indien, som er meget anderledes end det, vi selv sætter mest pris på. Indien fortjener at blive set som sit eget land – ikke som en skæv udgave af vores eget samfund.
