Ghana: I dybden

”Udlænding!”

Hvis du er en hvid europæer i Ghana, vil dette ord dukke op konstant. Små børn, taxachauffører eller gadesælgere bruger ordet for at skabe kontakt. Obrouni betyder "hvid mand", "ond mand" eller "mand fra horisonten", afhængig af hvem du spørger. Hvis folk råber dette til dig, er det dog næsten aldrig ment som en fornærmelse.

Det er snarere en humoristisk måde at opnå kontakt med nogen, der skiller sig ud. At blive udpeget som anderledes kan være en mulighed for at reflektere over og forstå landets historie.

Allerede fra 1481 var Ghana genstand for europæisk indflydelse. Portugisiske, britiske og skandinaviske forter blev etableret langs kysten for at handle med guld og tømmer, samt for at drive slavehandel.

Selvom Ghana var en britisk koloni fra 1874 til 1957, er det slavetiden, der i dag sætter det stærkeste arkitektoniske præg på landet. De mest iøjnefaldende vartegn er gamle slaveforter, som ligger på stribe langs den ghanesiske kyst.

Som det første land i Afrika syd for Sahara kunne Ghana fejre sin uafhængighed, da de blev en selvstændig nation i 1957. Ghana blev selve symbolet på det uafhængige og frie Afrika og spillede en afgørende rolle for de europæiske koloniers befrielseskamp.

Dette har sat dybe spor i den ghanesiske selvforståelse og i høj grad formet deres stolthed og bevidsthed. Meget af æren kan tilskrives landets første præsident, Kwame Nkrumah. Nkrumah var en af de store internationale pionerer i kampen mod kolonimagten og undertrykkelse.

Hans ideer om et panafricansk fællesskab blev læst over hele verden og bidrog til at lægge grundlaget for den nuværende Afrikanske Union.

Overgangen fra britisk koloni til selvstændig stat var udfordrende for det nye land. Alligevel har Ghana, sammenlignet med resten af Vestafrika, undgået store interne konflikter og er i dag en af de mest stabile stater i regionen. Dette afspejles i hovedstaden Accra, som siges at være hovedstaden i Afrika med mindst kriminalitet.

Som de fleste afrikanske lande er også Ghana sammensat af en række etniske grupper. Det store flertal taler Akan, med Ashanti-riget som den historisk mest fremtrædende gruppe.

Det indirekte kolonistyre af briterne bevarede en begrænset politisk autoritet for de traditionelle høvdingesæder, og selvom Ghana i dag er en demokratisk republik, har høvdingeinstitutionerne stadig politisk indflydelse.

På trods af at engelsk er det officielle sprog, er dagligsproget præget af mange forskellige lokale sprog. Med en række lingvistiske og etniske grupper byder Ghana på en mangfoldighed af traditioner, skikke og kulturer. De traditionelle Kente-outfits bruges flittigt på helligdage, og med deres stærke farver og indvævede guldtråde skaber de et farverigt bybillede.

At rejse i Ghana er en eksotisk oplevelse for en nordeuropæer. Landskabet byder på stor variation, fra smukke strande, til regnskov og blide bakker også det tørrere ørkenlandskab ved Saharas udkanter i nord.

Mennesker, der har bosat sig i området, har altså måttet tilpasse sig forskellige økologiske forhold, som har præget deres relationer og bosætningsmønstre. Disse forhold medfører store udfordringer for landet, da ørkenspredning, klimaændringer og vandmangel sætter Afrika og Ghana på prøve.

Ghana er et komplekst og sammensat land. Som en ung nation med store udfordringer er landet en interessant indgangsport for dem, der ønsker at lære mere om Afrika.

Ghaneserne understreger ofte at ”tiden går ikke, den kommer”.

Med dette friskt i erindringen byder ghaneserne gæster, også Obrounis, ”Akwaaba” – velkommen.