
Hvorfor studere argentinsk historie og kultur?
Læs om hvorfor professor José Luis Inchauspe mener, at du bør vælge valgfaget argentinsk historie og kultur som studerende i Buenos Aires!

Alle, der er interesserede i at lære mere om argentinsk historie og kultur, vil få deres nysgerrighed tilfredsstillet, hvis de vælger dette emne.

Emnet fokuserer ikke kun på vigtige historiske begivenheder og datoer, men går i dybden med, hvordan den argentinske kultur er blevet til, som datter af indvandrere og drømmere, indfødte folk, glemte efterkommere af afrikanere. Den argentinske kultur kan ses som en omvendelse af koloniserende traditioner.
Hver enkelt studerende vil få et bredere syn på den kultur, de oplever i dagligdagen i Buenos Aires, med kendskab til forskellige sociokulturelle begreber, som gør hverdagen og kulturen omkring dem lettere at forstå.

Det jeg bedst kan lide, er at undersøge det, der kan kategoriseres som "mixed media". Jeg interesserer mig for litteratur, men også musik, mad, sport, film og alt, der hænger sammen i et mikrokosmos, som til sidst bygger noget op, vi kalder "la argentinidad" (grov oversættelse: "argentinsk identitet").
At undervise i et emne som dette, er for mig at dele en smule af det, som med sine modsætninger og absurditeter udgør den argentinske kultur, som jeg selv er en del af.

Det bedste ved at studere i Argentina er at forstå, at kultur, historie, litteratur og selvfølgelig sproget, som man skal lære, ikke kun er teori, men noget man som studerende vil kunne opleve selv i sit daglige liv.