Er det sikkert at studere i udlandet?
Vi kræver, at alle studerende er forsikret i hele opholdet, og alle skal opgive en nødkontakt før afrejse.
Vi har omfattende kriseplaner, som alle lokale ansatte bliver introduceret til, men heldigvis er det meget sjældent, at vores studiebyer bliver ramt af naturkatastrofer eller at andre kriser opstår.

Før afrejse får du en ankomstguide, som indeholder information om, hvordan du kan undgå ubehagelige eller farlige situationer.
Vores lokale medarbejdere repræsenterer et sikkerhedsnet for dig. Hvis du er usikker på, om et område er sikkert at færdes i, eller hvordan du bør opføre dig for at undgå at tiltrække uønsket opmærksomhed, kan du altid spørge dem om hjælp.