Hopp til hovedinnhold
en kvinde ligger i en hængekøje med bjerge i baggrunden

Fem grunde til at studere sprog i udlandet

At lære et nyt sprog åbner op for en hel verden af kultur, litteratur, bekendtskaber, oplevelser og karrieremuligheder. Her er fem gode grunde til at tage et semester i udlandet og lær sproget i rekordfart!

1. Du lærer meget hurtigere

At blive flydende i et sprog uden at kunne øve det er næsten umuligt. Du kan lære at forstå fraser og sætninger, og måske endda læse bøger på sproget – men at føre en simpel samtale vil ofte føles svært, hvis du ikke får øvet dig. Der er forskel på skrift og tale, og det er kun gennem at prøve og fejle, at du virkelig kan blive fortrolig med sproget.

Selvom du har haft engelsk i skolen siden du var ret lille, ville du sandsynligvis ikke have været nær så god til at forstå og tale det, hvis det ikke var fordi vi i Danmark er omgivet af engelske ord og udtryk gennem computerspil, musik, film, tv-serier og så videre.

Når du dagligt kan høre sproget blive talt omkring dig, og selv skal bruge sproget for at navigere i dit nye liv i udlandet, vil du meget hurtigt gøre store fremskridt.

2. Du lærer en ny kultur at kende

Når du studerer sprog i udlandet, lærer du samtidig den lokale kultur at kende. Der findes en verden af litteratur, musik, traditioner og viden, som man kun forstår ved at opleve den.

Et semester eller et år i udlandet vil give dig en enestående mulighed for at komme ind under huden på en helt anden kultur end den, du er vokset op i.

At lære andre kulturer at kende er spændende og berigende, og kan få dig til at begynde at stille spørgsmål ved nogle af værdierne og normerne fra dit eget hjemland.

3. Du har det sjovt, mens du lærer

Mange synes sprog er spændende, men at lære grammatik udenad er ofte ikke øverst på listen over favoritaktiviteter.

At udvikle en forståelse for grammatikken er uden tvivl en vigtig del af at lære et sprog, men timevis med udenadslære fører dig ingen steder, hvis du ikke føler, at viden giver dig noget.

Som studerende i udlandet vil grammatikundervisningen blive balanceret med spændende aktiviteter og møder i hverdagen og fritiden.

Du kan lære meget ved at slå en snak af med en excentrisk troubadour, som du møder på den lokale pub, eller ved at gå i biografen og se en film på det lokale sprog og forsøge at forstå, hvad der foregår.

4. Du står stærkere på arbejdsmarkedet

Uanset hvad du ønsker at arbejde med i fremtiden, vil sprogkundskaber være et stort plus på dit CV. Arbejdslivet bliver mere og mere internationalt, og evnen til at kunne samarbejde på tværs af nationaliteter er vigtig i de fleste brancher.

Et semester eller et år i udlandet vil give dig en enestående mulighed for at komme under huden på en helt anden kultur, end den du er vokset op i.

At du har gennemført et semester eller et år i udlandet vil også signalere til arbejdsgivere, at du er en person, der tør opsøge det ukendte og er åben over for andre kulturer. Dette er en bonus næsten uanset hvilken karrierevej du vælger.

5. Du udfordrer dig selv og vokser som menneske

At flytte til et andet land med en helt anderledes kultur er både sjovt og udfordrende. I begyndelsen kan det føles overvældende og krævende at orientere sig i det nye samfund. Du forstår måske ikke meget af det, der bliver sagt omkring dig, og du skal sætte dig ind i et helt nyt sæt af normer og regler for adfærd.

I de første uger skal du konstant udfordre dig selv til at øve et sprog, du ikke mestrer, og ofte vil du føle, at du ikke klarer det. Du skal forsøge at etablere en hverdag i det nye land, samtidig med at du stadig har en følelse af at være på ferie.

Efterhånden vil du dog bemærke, at de nye erfaringer hjælper dig med at vokse som menneske. Ved at skubbe dig selv lidt ud af din komfortzone, vil du opdage, at du tåler mere, end du tror.

De rigtige ord vil med tiden komme hurtigere, du vil forelske dig i maden, musikken og menneskene – og når tiden er inde til at rejse hjem, vil du seriøst overveje, om du ikke bare skal blive her for altid.

Er du nysgerrig på at studere spansk?

Vi tilbyder spanskstudier i to fantastisk spændende lande: Costa Rica og Argentina.

Her kan du få undervisning på to niveauer, afhængigt af hvor meget du ved i forvejen.

Du kan tjekke dit niveau ved at tage vores spansktest.

Hvis du er nybegynder, tilbyder vi også grundkurser i begge lande, som vil gøre dig i stand til at studere på spansk efter kurset.

1-til-1-møde

Mød en tidligere student

Vi ved, at der ofte opstår mange spørgsmål, når man overvejer at studere i udlandet. Derfor tilbyder vi digitale og fysiske 1-til-1-møder med tidligere studerende, så du kan stille spørgsmål og høre om deres erfaringer.

Vi er ANSA-godkjent!

ANSA er samskipnaden for norske studenter i utlandet.

ANSAs godkjenningsmerke forteller deg at du kan være trygg på at vi gir deg tilstrekkelig, korrekt informasjon om studiene.

Kulturstudier Tiktok
 Kulturstudier Instagram

Nysgerrig på hvordan det er at studere i udlandet?

Følg Kulturstudier

Få indblik i de studerendes oplevelser i de forskellige studielande! Hvert semester overtager de studerende vores konto på TikTok og Instagram.

Tag dagen

Hvad og hvor bør du studere?

Find det perfekte studie baseret på det, der er vigtigt for dig.

Kom i gang

Søg studieplads

Klar til at se verden? Send en uforpligtende ansøgning, så tager vi kontakt til dig og hjælper dig videre på vejen.