Mit speciale: Håndtering af bioaffald i Indien

Er du i tvivl om, hvilke studieretninger du kan vælge efter en bachelor i udviklingsstudier eller et andet samfundsvidenskabeligt felt? Her får du et eksempel fra tidligere Kulturstudier-studerende og seminarleder, samfundsvidenskaber Anders Delebekk.

Anders har studeret Udviklingsstudier med Kulturstudier i Vietnam og Ghana og tog en tværfaglig kandidatgrad i Teknologi, innovation og viden.

Her fortæller han lidt om arbejdsmarkedet som samfundsvidenskaber og arbejdet med specialeopgaven, hvor han fik mulighed for at rejse til Indien for at lave research.

– Generelt bør man som samfundsvidenskabsmand være forberedt på en verden og et arbejdsmarked, hvor bundlinjen og omkostningseffektivisering er det, vi tilbeder.

Der findes job i den offentlige sektor, men for at få dem har du brug for erhvervserfaring.

Du bør tidligt i karrieren få en LinkedIn-profil, og hvis du ikke har rige forældre, bør du forberede dig på at arbejde ved siden af studierne, så du kan arbejde frivilligt for relevante institutioner i ferierne. På den måde får du relevant erhvervserfaring.

Tag de frivillige jobs, du kan, og ved siden af disse aktiviteter skal du sørge for at få så gode karakterer som muligt!

Læs mere om mulige karriereveje for samfundsvidenskabsfolk

Vietnam
Ghana
Argentina
Udviklingsstudier 2 i Ghana
Udviklingsstudier 1 i Vietnam
Spansk i Argentina
Portrætter

"Feltarbejdet gav mig værdifuld erfaring tidligt i min karriere, og har gjort mig attraktiv for arbejdsgivere"

– Mit speciale var meget spændende. Udgangspunktet for mit speciale var en ny investering på 600 millioner kroner fra NORFUND i det indiske selskab SAEL.

SAEL havde tilsyneladende fundet en genial teknologi til at håndtere det bioaffald, der ligger tilbage, efter at landmændene har høstet risen, som et alternativ til at brænde det på markerne. Afbrændingen har nogle skadelige virkninger, især for luftkvaliteten.

SAELs teknologi gik ud på at transportere affaldet væk fra markerne og derefter omdanne materialet til vedvarende energi på et af deres anlæg.

En rigtig solstrålehistorie, med andre ord. Et så højaktuelt emne som vedvarende energi, kombineret med det meget interessante land Indien, gjorde, at mulighederne for rejselegater var mange.

– Jeg blev en del af et bilateralt forskningsprojekt ved CICERO i Norge og TERI i Indien, kaldet INDGREEN. Dette var særdeles værdifuldt i alle faser af mit projekt, fra forskningsdesign, feltarbejde og selve skriveprocessen, hvor fagpersoner med forskellige baggrunde og hver deres perspektiver gav mig feedback.

Fra CICERO i Forskningsparken gik vejen til Punjab, hvor jeg blev taget imod med åbne arme.

Min plan om at tage til Ferozepur blev forpurret af en afbrudt togforbindelse, så jeg tog i stedet til Bathinda, og det viste sig at være held i uheld.

Der var ikke gået mange minutter, før jeg blev overvældet af Punjabs berømte gæstfrihed og havde fået adgang til præcis de miljøer, jeg havde brug for adgang til.

– Efter nogle måneder i Punjab og New Delhi, hvor mit interessefelt blev stadig bredere, og min viden dybere, blev jeg gradvist mere og mere overbevist om, at jeg ikke skulle skrive en solstrålehistorie.

Jeg burde i stedet skrive en kritisk opgave, der handlede om, hvordan norske investeringer bidrog til at øge ulighederne og tabet af landbrugsjord i Punjab.

SAELs løsning, som NORFUND havde kastet penge efter, løste ganske vist problemet med luftforurening fra afbrændingen. Den bidrog også til at skabe økonomisk aktivitet, men teknologien havde samtidig en negativ indvirkning på landbrugsjorden, fordi deres metode til at fjerne affaldet også fjerner vigtige ressourcer fra jorden.

– Der fandtes et lokalt udviklet alternativ, som gradvist byggede jorden op igen.

En udfordring ved denne gradvise opbygning var, at den ikke var gennemførlig for mindre ressourcestærke bønder, som ikke havde mulighed for at tænke i et seksårsperspektiv, sådan som denne løsning krævede.

SAELs løsning, som ikke krævede et lige så langt tidsperspektiv, blev dermed mere attraktiv for landmændene.

Jeg argumenterede i min opgave for, at dette ville føre til en større klassedeling i regionen, og at hvis SAELs løsning bliver standarden, vil der nok ikke være nogen landbrugsjord tilbage om nogle år.

– At arbejde med en specialeopgave er en utrolig god måde at dykke dybt ned i et emne og dermed få viden om, hvor komplekst enhver lille sag kan være.

Jeg vil sige, at hvis man tager det seriøst og vælger at lave noget spændende med en specialeopgave, kan det være en af de mere formative aktiviteter, man gennemgår i løbet af et liv.

Er du i tvivl om, hvad du kan gøre efter en uddannelse inden for samfundsvidenskab? Der findes muligheder både i akademia, offentlig administration, det private erhvervsliv, frivillige organisationer og mere.