
En dag i Manuel Antonio nationalpark
I løbet af vores første uge her i Costa Rica besøgte vi Manuel Antonio Nationalpark. Det er en af Costa Ricas nationalparker, som ligger lige ved siden af vores studenterhus!

Det er en meget populær turistattraktion, og det med god grund. Manuel Antonio Nationalpark er et beskyttet naturområde med tropisk regnskov, dyreliv, smukke strande og hjemsted for flere truede arter.

Costa Rica er kendt for sit stærke fokus på bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, og er et land med stor biologisk mangfoldighed.
Dagene før vi tog til nationalparken havde vi fået en introduktion til
studiet, hvor vi blandt andet lærte lidt om betydningen af at passe på økosystemer.
For eksempel lærte vi om mangrover, som er en type buske og træer, der vokser i tidevandszonen, og som beskytter kysten mod blandt andet storme, orkaner og stigende havniveauer.
De fleste steder langs kystlinjen er de udryddet, men i nationalparken derimod er der store mængder af mangrover, hvilket siger meget om værdien af at beskytte naturen.
Da vi gik gennem parken, så vi overraskende meget. Efter kun to meter havde vi vores første møde med dyrelivet, da en næsebjørn kiggede ud på stien. Målet for de fleste var at se en dovendyr, og dette så vi flere gange. Det ene dovendyr havde endda en baby på maven!
Vi så også en lang grøn slange, mange forskellige fugle og øgler, agoutier, aber, krabber og meget mere, som jeg ikke kender navnet på. Det var sejt at se, hvor godt dyrene var kamufleret, for det var utroligt svært at få øje på dem.

Selvom vi ikke havde en guide med på turen, var vi heldige at møde venlige guider og turister, der hjalp os med at opdage dyr, som vi ellers ikke ville have bemærket. Jeg anbefaler at have en guide for at få mest muligt ud af turen! Så kan man se mere af det, der gemmer sig og lære mere om naturen og dyrelivet.
For eksempel ville vi ikke have haft mulighed for at se dovendyret ordentligt, hvis vi ikke havde fået lov til at kigge gennem linsen på en af guiderne.

Midt i parken er der en café og en souvenirbutik, hvor man kan købe mad og drikke eller andre ting, man har lyst til. Det var lidt dyrt at handle derinde, men det er rart at have muligheden, eftersom det ikke er tilladt at medbringe plastflasker eller nogen form for mad ind i parken.
Det er sikkert at drikke vandet fra hanen her, hvor vi bor i Costa Rica, så hvis man har en metalflaske med sig, kan man fylde den op fra hanerne gennem parken.
Efter en varm dag med mange nye indtryk kølede vi af på en af de smukke strande inde i nationalparken. Vi solbadede og badede et par timer, og nogle havde endda snorkel med.

Vi lå dog ikke alene på stranden, for aberne gik rundt og tjekkede, om de kunne finde snacks i turisternes tasker, der var på besøg. Det så ud til, at de var vant til mennesker og formåede at snige sig helt hen til dem, der sov eller solede sig på stranden.
De fandt ikke så meget, for som sagt er det ikke tilladt at medbringe mad
ind i parken, men det kan altså være klogt at holde ekstra øje med sine ting derinde.
Hele banden var meget tilfredse efter alt, hvad vi havde set. Alt i alt en meget fin dag i skolen!