Første uge i Costa Rica: En våd velkomst

Nogle af de studerende vågner langsomt og går og pusler med deres inde i huset. Andre sidder ude i vores baggård og nyder en blå himmel med mælkehvide skyer og naturens orkester, der vågner lige så tidligt, som solen står op.

En sådan start på dagen gør det svært at forestille sig det ekstreme vejrskifte, som regntiden uvægerligt fører med sig. Knap ti timer senere, når skoledagen er slut, forvandles fortovene øjeblikkeligt til bække med rindende vand.

Vi er altid nødt til at have paraplyen med os, uanset hvor dejlig dagen ser ud til at blive, når vi tager hjemmefra.

Da jeg klappede kufferten i for knap en uge siden, vidste jeg ikke meget om, hvordan regntiden egentlig arter sig her i San Isidro. Kommer det til at regne hele tiden, hele dagen?

Ville vi få solen at se, eller ville skyerne blokere alle de stråler, den sendte i vores retning? Var det overhovedet rigtigt af mig at rejse til et land kendt for sol, strand og surfing uden for sommersæsonen?

Men den mystiske regntid var også noget af det, der gjorde Costa Rica til et meget spændende land at besøge om efteråret. Som pige fra Trøndelag er jeg generelt godt hærdet mod regn, men her håbede jeg på at opleve regnbyger af en helt anden art og kaliber, end jeg er vant til.

Det, der helt klart har fascineret mig mest, er den store kontrast mellem vejret på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Indtil videre har vejrudsigten altid vist, at dråberne skulle falde konstant næsten hver time. Alligevel har hver morgen faktisk været identisk med det, jeg beskrev tidligere: tør og rolig.

Om søndagen for eksempel (som var vores første hele dag efter rejsen) vågnede vi op til solskin, og vi blev meget usikre på, hvordan vi skulle klæde os. Vi blev ikke mindre usikre, da Raquel, Kulturstudiers manager i Costa Rica, bad os om at pakke både bikini og regnjakker til velkomstmødet.

Vejret var let og fint under hele busturen til mødestedet, som var et lille lokalt hotel. Den blå himmel holdt sig stabil op ad formiddagen.

Senere sad vi og spiste en typisk costaricansk frokost med ris, bønner og kylling. Og pludselig begyndte det at øse ned! Regndråberne hamrede mod taget over os.

Der gik ikke mange minutter, før hele jorden var oversvømmet. Vi stod i ly under restaurantens tag og så på de tropiske planter, der glinsede i regnen.

Overalt, hvor man går i San Isidro, ser vi det grønneste græs og de smukkeste buske. De har helt andre planter og arter, som jeg aldrig har set i Norge eller Europa.

Blomsterne på træerne åbner sig mod os langs gaderne. Massive kaktusser og frugtplanter strækker sig op ad husmurene og fylder haverne foran alle husene. Og overalt er der smukke, grønne planter med store blade og eksotiske frugter!

Regntiden gør efteråret til den visuelt set måske bedste tid på året at være her. Efter frokosten besluttede gruppen sig til sidst for at bruge resten af vores fritid på at udforske et nærliggende indkøbscenter. Vi måtte lade bikinierne og badeshortsene ligge og i stedet finde vores paraplyer og regnjakker frem.

Forskellen mellem morgenerne og eftermiddagene kan bestemt føles overvældende, og vi lever tydeligvis ikke i det sommerlige klima, som mange forbinder med en ferierejse til Costa Rica. Men det sjove ved regnen hernede, som vi har erfaret, er, at luften stadig holder sig lun og fugtig.

Når vi går hjem efter skoledagen, kan vi have de shorts og den T-shirt på, som vi har haft på hele skoledagen. Hver morgen afgiver solen en varme, som bliver hængende i den meget fugtige luft resten af dagen.

Det meste af tiden er himlen krydret med lette skyer, og vi kan være ude i vores have længe hver aften uden at komme til at fryse. Det allervigtigste at huske er, at paraplyen skal pakkes, uanset hvor man er på vej hen, så man undgår at blive overrumplet af et varmt, men ufrivilligt brusebad.

Jeg synes faktisk, at der er noget sjovt ved disse uforudsete vejrskift. På vej hjem fra en kort skoledag i den varme, trykkende luft mærkede vi pludselig nogle små dråber på kinderne. Og så forstod vi med det samme, hvad der var ved at ske. Da det stod ned i stænger et lille minut senere, mærkede jeg, hvor sjov regntiden kan være, hvis man tager den for det, den er.

Vores tøj blev gennemblødt, og vi så os omkring og begyndte at grine af hele situationen. Tænk, at vi har mulighed for at opleve et så varieret klima, som er helt anderledes end det, vi er vant til på den anden side af kloden! Vi gik gennem de få minutter med den kraftige regnbyge.

Før vi rundede det sidste sving ind på den gade, hvor vi bor, holdt regnen helt op. Det første, jeg gjorde, da vi kom ind ad døren, var at hænge tøjet til tørre – noget man hurtigt vænner sig til at gøre herovre.

Universitetscampusset i San Isidro er også bygget på en helt anden måde end de skoler, vi er vant til i Norge. Uden for hovedbygningen ligger flere af vores klasseværelser langs åbne gange med et tag, der beskytter os mod regndråberne. Man går på en måde direkte ind i klasseværelserne udefra. Og uanset om det regner eller ej, står dørene åbne.

Når dråberne begynder at falde, bliver lyden af dem til en lidt beroligende, men samtidig ret kraftig baggrundsstøj til arbejdet. Det fungerer især godt, fordi regnen her i San Isidro sjældent ledsages af alt for kraftig vind.

Vanddråberne falder lodret ned med voldsom fart uden at ramme os, hvor vi står i læ og beundrer udsigten. Det hænder også, at man falder i søvn til den uafbrudte susen fra vandet udenfor.

Jeg er allerede faldet for costaricanernes afslappede kultur og gode humør i mødet med det barske klima. Regntiden giver os et helt særligt indblik i de lokale costaricaneres liv.

Vi ser fantastisk smuk natur og den rige biodiversitet hver dag. Efter den første skoleuge er jeg ikke længere i tvivl om, at det er lige så spændende og sjovt at besøge Costa Rica om efteråret som på enhver anden årstid.