Hopp til hovedinnhold

Weekendtur til Bandipur

I løbet af de 10 uger i Nepal, kan jeg love dig, at der sker meget både indenfor og udenfor skolen. Pokhara har en række aktiviteter at tilbyde, men det er værd at bemærke, at der også er mange muligheder for weekendture uden for byen.

|Nathalie

For nogle uger siden var vi en stor gruppe på 20 studerende, der lejede en minibus og rejste østpå til bjergbyen Bandipur.

Bandipur er en lille, charmerende landsby, der ligger cirka 3,5 time øst for Pokhara.

Byen omtales af nogle som Nepals “skjulte perle” og adskiller sig fra andre nepalske byer med sin afslappede atmosfære uden biltrafik, god mad og fine hoteller med bjergudsigt samt flere vandremuligheder i gåafstand fra hovedgaden.

Efter min mening har Bandipur lidt præg af en europæisk koloniby. Byen har tidligere været et stoppested for handlende, der rejste mellem Pokhara og Kathmandu, og mange vælger stadig at tilbringe et par nætter i Bandipur på vej til eller fra disse destinationer.

Efter skolen en fredag eftermiddag kom den halvslidte minibus, som vi havde lejet, uden for hotellet for at hente os.

Køreturen gik langs landsbyveje højt oppe i bjergene, og det er en underdrivelse at sige, at vejene var meget bumpede. Heldigvis havde vi aircondition og sikkerhedsseler – noget som ikke altid er en selvfølge her i Nepal.

Da vi endelig ankom, nåede vi lige at opleve solnedgangen over bjergene ved Bandipur. Byen har en lille hovedgade fyldt med smukke bygninger, palmer og et stort kirsebærtræ.

Da vi ankom, måtte vi trave gennem hovedgaden og videre op til toppen af et udsigtspunkt, hvor vi havde booket hotel. Vi boede på to værelser med hver vores balkon og udsigt over hele byen. På en klar dag kunne man se både solopgangen og solnedgangen fra terrassen.

Dagene i Bandipur blev primært brugt til at slappe af, spise lækker Newari mad og nyde udsigten af solopgangen fra bjergtoppen. Lørdag morgen var vi tre personer, der tog turen til nabobyen Ramkot, som kun var en 2-timers gåtur væk fra Bandipur.

Turen i sig selv var fin, men ville have været endnu finere, hvis det ikke havde været overskyet. Alligevel var det en god gåtur, og vi fik heldigvis udforsket lidt af det lokale liv i Ramkot Village.

På vejen tilbage så vi også en gruppe kvinder fra landsbyen, der havde samlet sig for at synge og spille musik.

Vi havde en teori om, at dette var en form for skoleklasse, der havde musikundervisning, men det er svært at sige. Uafhængigt af det var musikindslaget en fin, kulturel oplevelse og gav et indblik i, hvordan livet for de lokale i Ramkott Village er.

Da vi kom tilbage til Bandipur, fortsatte vi dagen med café-hopping. Vi prøvede alt fra æbletærte og pandekager til chicken butter masala og meget mere. Maden her var nok et af de største højdepunkter på turen for mig.

Den sidste aften blev en rolig aften, da hele gruppen havde planlagt at opleve solopgangen fra bjergtoppen dagen efter.

På trods af en meget stejl sti i mørket kl. 06:00 og noget tåge, var det dejligt at komme tidligt op og se solopgangen med udsigt over byen. En weekendtur til Bandipur er noget, jeg vil anbefale alle, der kommer til Nepal.

Dette er et meget dejligt sted at slappe af og samtidig opleve hvordan nepalesisk kultur er uden for storbyerne.

Populære studier

Se allearrow-right

    Vi er ANSA-godkjent!

    ANSA er samskipnaden for norske studenter i utlandet.

    ANSAs godkjenningsmerke forteller deg at du kan være trygg på at vi gir deg tilstrekkelig, korrekt informasjon om studiene.

    Kulturstudier Tiktok
     Kulturstudier Instagram

    Nysgerrig på hvordan det er at studere i udlandet?

    Følg Kulturstudier

    Få indblik i de studerendes oplevelser i de forskellige studielande! Hvert semester overtager de studerende vores konto på TikTok og Instagram.

    Tag dagen

    Hvad og hvor bør du studere?

    Find det perfekte studie baseret på det, der er vigtigt for dig.

    Kom i gang

    Søg studieplads

    Klar til at se verden? Send en uforpligtende ansøgning, så tager vi kontakt til dig og hjælper dig videre på vejen.