Jeg troede, jeg var forberedt på Buenos Aires

Jeg valgte at rejse til Buenos Aires fem dage før den flyrejse, som Kulturstudier foreslog.

Det betød, at jeg fik nogle dage alene i byen, før resten kom, og måske var det lige præcis det, jeg havde brug for, for at få den første rigtige smagsprøve på, hvordan det er at være langt hjemmefra – på et nyt kontinent.

Den første dag skulle jeg egentlig bare finde et sted, hvor jeg kunne købe et SIM-kort. En ganske enkel opgave hjemme i Norge. I gigantiske Buenos Aires uden mobildata føltes det pludselig som en lille ekspedition.

Da jeg endelig havde fået SIM-kortet på plads, forsvandt meget af stressen. Samtidig begyndte jeg at opdage noget andet: Jeg ville ikke kunne klare mig med engelsk alene.

Spansk i virkeligheden

Jeg havde nok forestillet mig, at jeg kunne klare mig gennem de første dage med lidt engelsk, kropssprog og det smule spansk, jeg kunne i forvejen. Det har vist sig at være mere udfordrende, end jeg havde troet.

Det lagde jeg især mærke til i supermarkedet.

Jeg stod ved kassen, da kassedamen begyndte at stille mig flere spørgsmål på spansk. Jeg forstod ikke helt, hvad hun spurgte om, og blev ret overvældet.

Heldigvis stod der en ældre argentinsk dame i nærheden, som kunne lidt engelsk, og hun hjalp mig gennem situationen.

Det, der først føltes som et ret stressende øjeblik, endte med at blive et af de hyggeligste møder, jeg har haft indtil videre.

Bagefter blev vi stående uden for supermarkedet og snakke. Hun fortalte mig blandt andet lidt om, hvad jeg skulle være forsigtig med i byen – såsom ikke at gå rundt med telefonen synligt fremme på gaden.

Hun boede lige i nærheden, så jeg fulgte hende hjem. Der fik jeg hilst på hendes søn, som kunne mere engelsk.

Før vi skiltes, udvekslede vi telefonnumre og lavede en løs aftale om at mødes over en kop kaffe. Så kan hun øve sit engelsk, mens jeg får øvet mit spansk.

Det er måske noget af det bedste ved at komme til et nyt land alene. Man bliver nødt til selv at løse små problemer, og nogle gange må man turde tale med mennesker, selvom man ikke helt ved, hvad man skal sige.

Til gengæld kan man ende med møder, man aldrig ville have fået derhjemme.

Der er forskel på at besøge en by og at bo i den

Efter bare én uge er jeg også begyndt at lægge mærke til små kulturforskelle, som jeg ikke nødvendigvis havde tænkt over, før jeg kom hertil.

Buenos Aires føles på mange måder velkendt. Byen har gamle bygninger, caféer på næsten hvert hjørne og mange træk, der minder om europæiske storbyer. Samtidig er der nok af ting, der minder mig om, at jeg befinder mig langt hjemmefra.

En af de tydeligste forskelle er døgnrytmen.

I Norge er jeg vant til, at aftensmaden ligger på omtrent samme tidspunkt hver dag. Her er rytmen en helt anden.

Flere restauranter lukker nogle timer om eftermiddagen, før de åbner igen om aftenen, og det er almindeligt at spise aftensmad meget senere, end jeg er vant til.

Indtil videre har jeg enten haft restauranterne næsten for mig selv, fordi jeg har været ude så tidligt, eller også er jeg dukket op, når de har været lukket.

Det bliver spændende at se, om jeg sidder hjemme i Norge om nogle måneder og synes, at klokken 23.00 er et helt naturligt tidspunkt at spise aftensmad på!

En by, jeg stadig prøver at forstå

Noget af det, jeg bedst kan lide ved den første uge, er, at jeg hele tiden opdager nye ting.

En tur i butikken er ikke bare en tur i butikken. Det kan blive en sproglig udfordring. En samtale med en fremmed kan føre til et nyt bekendtskab. Og en helt almindelig middag kan pludselig få mig til at indse, at jeg har et ret norsk forhold til klokken.

Jeg tror også, at der sker noget andet, når man rejser alene: Man bliver mere opmærksom på sine egne vaner.

Når alt omkring dig fungerer på en lidt anderledes måde, lægger du mærke til ting, du normalt aldrig tænker over derhjemme. Hvordan folk taler med hinanden. Hvornår de spiser. Hvor meget spansk du faktisk forstår, når nogen taler hurtigt.

Og hvor meget du selv er villig til at prøve, når du ikke har mulighed for at trække dig tilbage til det velkendte.

Nu har jeg kun været her i en uge, og jeg ved allerede, at jeg kommer til at lære meget mere, end jeg havde forestillet mig.

Jeg har stadig meget at vænne mig til, og jeg kommer helt sikkert til at begå mange flere sprogfejl, før semesteret er slut. Men måske er det netop derfor, jeg valgte at rejse hertil.

Man kan læse så meget, man vil, om Argentina på forhånd. Man kan planlægge, pakke og forberede sig, men nogle ting er man ganske enkelt nødt til selv at opleve.

Jeg er derfor ret spændt på, hvordan Buenos Aires vil føles, når jeg har været her i en måned – og hvor meget mere spansk jeg tør tale til den tid!