Kvindernes dag i Buenos Aires

Dagen begyndte med kvindernes internationale kampdag-morgenmad med mit kollektiv. Der blev også arrangeret en fælles morgenmad på studenterhjemmet Milhouse, men siden vi bor et stykke fra vandrerhjemmet, konkluderede vi, at det ville være lidt stressende at tage derhen om morgenen.

Efter morgenmaden satte vi os på bussen og rejste til Milhouse for at møde de andre. Mange havde haft en lidt lang aften ude i byen dagen før og måtte slappe af efter morgenmaden, men vi var en lille gruppe, der sad i fællesområdet, drak mimosa og snakkede.

Alle havde pyntet sig i lilla (kvindernes internationale kampdag farve) og med glitter, så alle så meget godt ud.

Da klokken begyndte at nærme sig 16, gjorde vi os klar til at gå ud for at se på paraden. Den skulle gå fra kongressen til Plaza de Mayo. Begge dele ligger 5-10 minutters gang fra Milhouse.

Paraden var ikke begyndt at bevæge sig, da vi ankom, så vi gik forbi det hele og mærkede atmosfæren og folkelivet. Paraden var 4-5 blokke lang og fyldt med kvinder, flag, kampråb, tilskuere og gadesælgere.

Argentinere er generelt kendt for at være glade for at udnytte deres ret til at demonstrere, og gennem et halvt år i Buenos Aires har jeg været vidne til mange forskellige demonstrationer. Som regel forløber det fredeligt, men der opstår også uroligheder, så det anbefales generelt at holde sig på afstand.

Når det gælder kvinder, der demonstrerer i landet, har det en lang historie. I 1977 blev der startet en organisation kaldet 'Madres de Plaza de Mayo', altså mødrene på Plaza de Mayo.

Dette skete under militærdiktaturet, da der var mange argentinere, der forsvandt sporløst som følge af politisk modstand eller lignende. Det var mødrene til disse personer, der gik ud for at demonstrere på Plaza de Mayo for at forsøge at få deres sønner tilbage.

Siden det var forbudt at samles i store forsamlinger, begyndte mødrene at gå i cirkler omkring monumentet midt på pladsen. Dette blev en ugentlig protest, som fandt sted hver torsdag eftermiddag.

Den dag i dag mødes mødrene stadig hver torsdag for at demonstrere, men nu for andre sager. En af sagerne er bekymringen for, at kvinders rettigheder skal blive indskrænket under den nuværende præsident Javier Milei.

For eksempel blev abort legaliseret i Argentina i 2020, og nu er mange bange for, at denne rettighed vil blive frataget kvinderne igen, som følge af udtalelser og handlinger fra præsidenten.

Han har blandt andet nedlagt ministeriet for kvinder, køn og mangfoldighed. Generelt er ligestillingen i Argentina kommet ret langt, i hvert fald teoretisk set, men som en af mine lærere sagde sidste efterår: "hvis du går til slagteren som kvinde, får du et dårligere stykke kød til en højere pris end som mand". Der er altså stadig lidt at demonstrere for.

Efter at have gået hele paraden rundt, som endnu ikke var begyndt at bevæge sig, købte vi choripan på gaden. Choripan er argentinsk chorizo, og serveres i en baguette, ofte med chimichurri og en slags salsa af løg og peberfrugt.

Rigtig god stemning at få serveret mad direkte fra grillen på gaden! Det var også muligt at købe andet mad, som burgere og sandwiches.

Om aftenen var der gratis udendørskoncert med symfoniorkestret i byen, ved Puerto Madero. Det var en meget fin oplevelse med mange fremmødte.

Efter dette var det bare at komme sig på bussen hjem, træt og glad efter en lang dag.