Man ser ikke en elefant midt på vejen hver dag!

Vi stod op klokken 05.45 for at tage en jeep til Chitwan. Nationalparken ligger i den sydlige del af Nepal og er kendt for blandt andet tigre, elefanter og næsehorn.

Den fem timer lange køretur fik mig til at indse, at jeg oprigtigt var træt af bilvejene i Nepal. Vejene er så ujævne, at det føles, som om man er inde i en tørretumbler.

Vores første møde med Chitwan var, at vi stødte på en elefant midt på gaden. Det er ikke noget, man oplever hver dag!

Vi ankom til vores hotel midt på dagen og lagde straks mærke til temperaturforskellen, nu hvor vi var kommet ned fra bjergene og tættere på havniveau. I Pokhara var det begyndt at blive koldere, men her var der næsten tredive grader om dagen og fugtig luft.

Efter at have spist frokost tog vi afsted på vores første safaritur, nemlig kanosafari og en tur i junglen. Vi satte os i kanoen og blev guidet ned ad floden, hvor vi så krokodiller, en masse fugle og et næsehorn, der gik langs floden.

Det var spændende at se det hele så tæt på i virkeligheden. Efter endt kanotur tog vi på en lille gåtur gennem junglen.

Vi så næsten ingenting, bortset fra nogle næsehorn langt væk, der græssede i lotusmarken. "Et sjældent syn," sagde guiden.

Jagten på tigeren var ikke ovre endnu. Vi tog en tur forbi et elefantavlsreservat, hvor der var en masse søde babyelefanter! Derudover så vi nogle hjorte på vores tur gennem junglen og en gigantisk myretue.

Aftenerne i Chitwan gik for det meste med kortspil og en masse venten på aftensmaden, som hotelrestauranten tog en evighed om at få klar. Det var virkelig lækkert, da maden endelig kom. Resten af aftenen gik med at spille Mafia og Among Us.

Næste dag stod vi tidligt op til en jeepsafari, hvor vi blev mødt af synet af et næsehorn, før vi overhovedet var startet på safarien. Desværre blev dette også turens sidste næsehorn.

Vi så derimod flere fugle, hjorte og krokodiller i løbet af vores 4 timers jeepsafari. Heller ikke denne gang var heldet på vores side, og jagten på tigeren var dermed forbi uden, at vi nåede målet. Alt i alt var safarien en meget spændende oplevelse!

Resten af dagen tog vi os friheden til at sole os og bade i hotellets pool. Det var rart at kunne køle sig ned fra den intense varme. Aftenen før vi tog tilbage til Pokhara tog vi ind til den lokale by Sauraha for at spise middag og gå i byen.

Sauraha mindede om en miniversion af Pokharas lakeside, hvor de studerende normalt bor. Her var der masser af gavebutikker, restauranter og barer.

Jeg kørte med en tuktuk for allerførste gang i Chitwan, og det var også første gang, jeg overhovedet havde set en i løbet af min tid i Nepal. I Kathmandu og Pokhara har de næsten kun biler og motorcykler og ikke tuktuker.

Alt i alt var mine to dage i Chitwan en god pause fra eksamensstresset og et lille miljøskifte fra Pokhara, som vi var blevet ret godt kendt med.

Nogle tænker, at Nepal kun er bjerge, men det er så meget mere end det. Hvis du allerede har været i bjergene eller har lyst til at lave noget andet end trekking, kan en tur til rolige og varme Chitwan anbefales!