Nepalesere – et ekstrovert folkefærd, som er let at holde af
Efter kun at have tilbragt to uger i Nepal er der især to ting, som har gjort særligt indtryk på mig – lokalbefolkningens åbenhed og indsigten i mine egne privilegier.
Det første, der har gjort et stærkt indtryk, er, at jeg har fået venner på hvert eneste gadehjørne i mit nye nabolag uden egentlig at anstrenge mig særlig meget.
Så længe jeg ikke går med hovedet bøjet over mobilen, bliver jeg mødt af et smil, et nik eller et hej – »Namaste« – fra dem, jeg går forbi. Nepalesernes åbenhed og varme er noget af det hyggeligste, jeg har oplevet.
Nepals 30 millioner indbyggere er fordelt på blot 143 000 kvadratkilometer, hvoraf cirka en femtedel af arealet er ubeboeligt.
Til sammenligning er vi 5,6 millioner på 384 000 kvadratkilometer i Norge. Måske er det derfor, nepaleserne virker så åbne og sociale, netop fordi mange forskellige folkeslag fra forskellige samfundsklasser bor tæt på hinanden midt i den vilde natur.
Sammenholdet mellem de mange forskellige indbyggere i Nepal virker stærkt, og folk hjælper hinanden med stort og småt.
Det er umuligt her at smutte en hurtig tur forbi den lokale dagligvarebutik uden at tale med et eneste andet menneske, sådan som vi ofte gør i Norge, og det er ikke kun, fordi de ikke har teknologien til at lave selvbetjeningskasser i butikkerne.
På min første dag i Pokhara gik jeg en tur langs Phewa-søen, som området Lakeside, hvor vi bor, omkranser. For enden af promenaden mødte jeg en nepalesisk kvinde, der holdt en buket blomster.
Som den turist, jeg er, spurgte jeg, om jeg måtte tage et billede af hende. Vi talte sammen i omkring to minutter, før det begyndte at styrtregne.
Jeg blev hurtigt gennemblødt, og kvinden, Sumitra Rana, trak mig med ind under taget på den restaurant, som hun og hendes mand driver, og hentede en bænk, som hun dækkede med puder og tæpper til mig.
Så satte hun nogle af blomsterne fra sin buket i mit hår. Vi talte om alt og ingenting, før Sumitra viste mig videoer af AI-genererede aber på TikTok, mens hun grinede. Her kan jeg helt sikkert føle mig hjemme.
Men det er ikke kun norske piger som mig, der bliver taget godt hånd om i Nepal. Jeg ankom til landet blot en uge efter, at de katastrofale oversvømmelser i Rasuwa-distriktet nord for Kathmandu dræbte over tusind mennesker og medførte, at over fem tusind stadig er savnet i området.
Oversvømmelsen ramte både lokale og turister og har medført store materielle ødelæggelser.
Hele landsbyer er blevet ødelagt af vandmasserne. Kort efter tragedien strømmede nepalesiske hjælpearbejdere til fra alle dele af landet for at hjælpe, og nepalesere, der arbejder i udlandet, sendte store pengebeløb til genopbygningen.
Da jeg spurgte baristaen Rooney på en af caféerne i mit nye nabolag i Pokhara, om hans familie var blevet berørt, svarede han alvorligt »I Nepal er vi alle én familie«. En bemærkning, som jeg tror, jeg vil huske længe.
Det andet, jeg især har bemærket efter kort tid her, er, at vores privilegier som nordmænd bliver usædvanligt tydelige i et så relativt uudviklet land som Nepal.
Tidligere har jeg kun rejst i Europa og Australien, så det var en positiv overraskelse at tjekke bankkontoen efter de første dage på mit nye studiested. Alt er utroligt billigt sammenlignet med Norge.
En rigtig god bøfmiddag koster cirka 1.000 rupier, altså 61 norske kroner. På alle serveringssteder og i butikker står tjenere, kokke, håndværkere og sælgere klar til at bøje hovedet og sige »Namaste«, så snart man viser interesse for stedet.
Man føler sig speciel og meget værdsat, uanset hvor man kommer, og får automatisk lyst til hele tiden at sige tak, »Dhanyavad«, for at gengælde gæstfriheden og den dybe respekt, man bliver mødt med.
En stor del af nepalesernes indtægter kommer fra turisme, hvilket er tilfældet i store dele af Asien.
Nepal har hårdt brug for, at turisterne fortsat kommer på besøg for at opleve Himalayabjergene, lære yoga eller spise nepalesisk mad. Derfor føles det forkert kun at betale 20 kroner for en middag eller 200 kroner for en flot ring i sterlingsølv.
For hvor meget hjælper det egentlig Nepal? Svaret er, at de kroner faktisk rækker rigtig langt her. Især nu, hvor flere tusinde mennesker er berørt af oversvømmelserne.
