Pride-fejring i Buenos Aires

Det var en folkefest uden lige, i meget større skala end den 17. maj i Norge. I Argentina markeres Pride i begyndelsen af november, med forår, sol og behagelige temperaturer.

Det føltes som om hele byen var samlet på Avenida de Mayo. Børn, unge, voksne og ældre. Vandrerhjemmet vi bor på ligger i en sidegade, så der var bogstaveligt talt en folkefest lige uden for døren. Gaden var totalt forvandlet.

Trafikken var erstattet med boder, en myldrende folkemængde, musik og glæde. Dagen startede med en “feria” omkring klokken 11, med boder der solgte pride-flag, armbånd, kunst og tøj. Forskellige organisationer var også repræsenteret.

Langs fortovskanten stod der parkerede åbne lastbiler, som folk sang og dansede i. Bilerne var også pyntet til fest, med masser af farver og slogans. Rundt omkring var der sælgere med køletasker fyldt med øl og sodavand.

Andre stod klar til at tilberede Fernet con Coka, som er en højtelsket drik her. Der var også masser af madboder. Meget kød, choripan (chorizo+brød), og også noget vegetarmad.

Foran Casa Rosada var der opstillet en scene, og foran den, på Plaza de Mayo, var der også stor fest. Hele gaden var med andre ord ét stort fejring, med alle de elementer der hører til.

At opleve energien og den livlige atmosfære var bevægende. Det understreger vigtigheden af at fortsætte med at synliggøre mangfoldigheden af seksualitet, køn og kærlighed. At fremme stolthed frem for social stigma. I Argentina blev ægteskab mellem personer af samme køn lovligt i 2010, som det første land i Latinamerika og det 10. land i verden.

Landet er kendt for at være førende med hensyn til rettigheder for transpersoner. Generelt er der høj social accept af LGBTQ-personer i landet, hvilket også er tydeligt i dagligdagen her. Samtidig har Argentina også et arbejde, der skal gøres med hensyn til holdninger og imødekommenhed over for LGBTQ-personer. Der er altid plads til forbedring.

Tilbage til fejringen: Bevæget gik jeg op ad gaden og tog hele atmosfæren ind. Jeg lod mig friste af en pandekage med dulce de leche. Den var lækker, men mest af alt kaotisk. Dulce de leche flød ud fra alle sider af pandekagen.

Før jeg vidste af det, var mit lange, beige nederdel fyldt med pletter. Mine sandaler og fødder fik også en tur, og jeg kan bekræfte, at dulce de leche er meget klistret.

Jeg gik derfor tilbage til vandrehjemmet for at vaske pletterne af nederdelen (det gik af med vand!) og skiftede tøj. Heldigvis var det ikke en lang tur hjem.

Klokken fem var der gjort klar til selve paraden. Bilerne, der havde stået parkeret, begyndte nu at køre op ad Avenida de Mayo i retning mod Plaza del Congreso.

Hver bil var tæt omringet af folk, og det kan ikke have været let at køre sikkert. Paraden bevægede sig fremad i sneglefart, men ingen havde travlt.

Når paraden ikke bevægede sig fremad, var der ofte musik- og danseoptrædener, og de mennesker, der var i bilerne, sang og dansede for dem, der fejrede på gadeniveau.

I begyndelsen stod vi og så på paraden, før vi efterhånden også blev rigtigt involveret i paraden. Der manglede ikke energi hos argentinere, for festen fortsatte hele aftenen og videre ind i natten.

Jeg kan godt lide, at Pride bliver fejret på forskellige tidspunkter rundt omkring. Måske jeg skulle begynde at følge efter Pride-festerne i alle verdens hjørner? Jeg er usikker på, om nogen byer kan overgå fejringen her i Buenos Aires.