Første weekendtur i Nepal

Ud over at være begyndt på studiet og have startet hverdagen her i Pokhara, har vi været på vores første felttur og haft vores første weekend med trekking. Jeg tænkte at tage jer med på vores første weekend her, fyldt med en masse nye indtryk og oplevelser.

Allerede i slutningen af den første uge her i Nepal tog vi på en overnatningstur sammen til Lwang.

Det er en lille landsby omkring en times kørsel fra Pokhara. Vi tog bussen derop alle sammen, og køreturen derop var et eventyr i sig selv. Vejene snor sig langs stejle bjergsider, ujævne og smalle.

I Lwang kom vi tættere på den nepalesiske kultur og fik blandt andet lov til at være med til at lave ghee, som er en slags smør, der bruges meget i madlavningen her. Derudover gik vi en tur på teplantagen i byen og fik smagt den lokale te, som var dyrket i landsbyen.

Det er utrolig spændende at komme så tæt på en ny kultur, og vi fik mulighed for at tale med de lokale indbyggere og få et indblik i deres hverdag.

Derudover var turen en perfekt anledning til at lære hinanden bedre at kende som gruppe. Der er få ting, der skaber så god stemning som at sidde rundt om bålet og grille momo's og bananer med chokolade, mens der er fællessang hele aftenen.

Her om vinteren er der meget tåge i Nepal, så vi havde stadig ikke set så meget til bjergene omkring Pokhara.

Efter at have overnattet i Lwang vågnede vi derimod op til klart vejr, og udsigten fra landsbyen var helt fantastisk! Det var helt magisk at vågne og gå ud på terrassen og se de sneklædte bjergtoppe, som havde gemt sig bag skyerne hele tiden.

Efter morgenmaden i Lwang drog en stor gruppe studerende videre ud på vores første tur i bjergene. Vi havde fået et tip om, at der var en rute, som var en god introduktion til trekking, og som ikke tog mere end et par dage.

Toppen, vi gik til, hedder Khumai Dada og er en af mange ture i nærheden af Pokhara, hvor man kan få en god udsigt til Annapurna-bjergene.

Toppen af Khumai Dada ligger i 3245 meters højde, hvilket lyder højt for vores standarder, men som i nepalesiske øjne bare er barnemad. Guiden fortalte os faktisk, at dette ikke var Himalaya, men bare “the countryside”, hvilket vi måske var en lille smule skuffede over.

Selv om vi indså, at vi ikke skulle op på højfjeldet, var der stadig mange højdemeter, der skulle bestiges, så det var bare at fortsætte.

Vi brugte to dage på vejen op til toppen, med ret overkommelige dagsetaper. Benene får alligevel virkelig lov at arbejde, for stien består stort set kun af trapper!

Da vi kom op lørdag aften, var det stadig ikke muligt at se noget som helst af udsigten på grund af tågen, men vi krydsede fingre for, at den ville lette i løbet af natten.

Efter mange runder med kortspil og fællessang, var det bare at gå i seng, for vi skulle tidligt op for at nå at se solopgangen.

Da alarmen ringede kl. 06.00 søndag morgen, var det ikke særlig fristende at stå op fra under dynen, for det er jo trods alt vinter, og selvom temperaturen i Pokhara minder om en dansk sommer, er der minusgrader så højt oppe.

Men vi tog alt det tøj på, vi havde, og gik ud ad døren, og kulden var snart glemt. Udenfor blev vi mødt af den mest utrolige udsigt, jeg nogensinde har set!

Vi kunne se næsten hele Annapurna-kæden, Fishtail og Manaslu, som er verdens 8. højeste bjerg. Solopgangen mellem bjergene var også helt fantastisk!

Undervejs på turen boede og spiste vi i tehuse.

Her får man stort set kun Dhal Bhat, Nepals nationalret, som består af linser, ris og lidt andet tilbehør.

Dhal Bhat er i udgangspunktet rigtig godt, men efter at have spist dette måltid 7 gange i træk var vi alle ret klar til noget lidt andet. Så var det ikke dårligt at få at vide, at der var bestilt pizza til, når vi kom hjem om søndagen.

Vel fremme i Pokhara igen var vi alle meget tilfredse med turen, selv om benene var temmelig ødelagte efter 2000 højdemeter med trapper nedad igen om søndagen.

Det var virkelig hyggeligt at gennemføre sådan en tur med nye studiekammerater, og det bragte os meget tættere sammen.

Jeg er meget tilfreds efter den første uge og glæder mig til resten!