
Gruppeeksamen, sene dage på stranden og et knusende volleyballnederlag
Snart begynder vi på undervisningsuge 8 i Hoi An, hvilket betyder, at vi nærmer os afslutningen på vores 10 ugers lange ophold.

De seneste dage er blevet brugt på at arbejde med gruppeopgaven. Opgaven udgør 40% af vores endelige karakter, og vi bruger de sidste 3 uger på at arbejde med den.
Alle grupperne har fået tildelt et emne, de skal skrive om, og vi har efterfølgende indleveret en mere detaljeret problemstilling og beskrivelse af opgaven, som vi selv udarbejder.

Gruppeopgaven er en god mulighed for at anvende interviewfærdighederne, vi lærte i forbindelse med Katu village-turen, og vi får skrevet lidt om de forskellige teorier, vi har lært om i undervisningen.
Om foråret er vejret i Hoi An generelt meget fint hele semesteret. Temperaturen ligger stabilt mellem 25 og 30 grader, hvilket gør det muligt med mange skønne stranddage.
Vores meget dygtige lokale lærere tog os med til undervisning på stranden i går, hvilket blev modtaget med stor glæde. Det blev en perfekt kombination af skole, badning og afslapning på stranden.

Alt i alt har opholdet i Vietnam indtil videre været en rigtig gode måde at kombinere det at opleve en ny verdensdel, lære om et spændende fagområde, og at slappe af i et behageligt klima i 10 uger.
Kombinationen af korte skoledage, behagelig temperatur, nærhed til stranden og billig mad og drikke gør Hoi An til et perfekt sted at bo.

Vores vietnamesiske medstuderende har været meget dygtige til at vise os forskellige aspekter af den vietnamesiske kultur, som vi ikke ville have kunnet få indblik i uden dem.
Vi har blandt andet fået muligheden for at deltage i et vietnamesisk skolebal på universitetet i Danang, hvor vi har undervisning om mandagen. En flok af os tog med uden helt at vide, hvad vi kunne forvente. Vi pyntede os så godt vi kunne, og mødte op fulde af forventning.
Selvom mange af os (især pigerne) så meget flotte ud, var vi ingen match for vietnameserne. Ballet var meget anderledes end hvad man oplever i Norge, med et større fokus på kåring af vindere, og lidt mindre på dans og drikke. Vi havde det rigtig sjovt, og afsluttede aftenen på en af de mange hyggelige barer i Da Nang.

Der vi har formået at vinde begge vores fodboldkampe mod vietnamesiske hold. Vores indsats på volleyballbanen var dog ikke lige så succesfuld.
Manager Vinh havde organiseret en kamp mod det lokale fodboldhold, hvor det viste sig, at hans søn også spillede. Selvom vi havde indstillet os på en hård kamp, og havde forsøgt at lægge en god kampplan i forvejen, havde vi ingen chance mod den lokale modstand.
Selvom holdet fejlede, lykkedes det for pigerne at bevare æren, da de vandt knebent 2-1 i et jævnbyrdigt tredje sæt – efter en knusende sejr i det første sæt og et lige så knusende nederlag i det andet sæt. Det tredje sæt var også tæt, men pigerne formåede heldigvis at trække sejren hjem til sidst.

Nu hvor vi ser slutningen af vores ophold nærme sig, frygter alle allerede den tid, hvor tiden i Hoi An er forbi. Vi er alle fast besluttede på at nyde den resterende tid.
Selvom vi allerede har set og gjort meget her, er der altid mere at opleve. Mens jeg skriver dette, sidder jeg i et tog på vej til den tidligere kejserby Hue, som ligger en tre timers togtur gennem det smukke og vilde kystlandskab uden for Da Nang.

Her skal jeg tilbringe min weekend og se byen sammen med en større gruppe på 15 personer fra studiet. Dette er blot et eksempel på en af de mange weekendture, man kan tage fra Hoi An.
Vi ser altså frem til de sidste uger, men vi vil udnytte de sidste dage til det yderste!