Hopp til hovedinnhold

Studér i Vietnam

I Vietnam kan du opleve ældgamle traditioner og kultur side om side med moderne og internationale impulser. Vores to studiebyer byder hver især på unikke oplevelser – og efter studietiden får du mulighed for at rejse og se alt, hvad landet har at byde på, lige fra hektiske Ho Chi Minh City i syd til smukke Ha Long Bay i nord. Det komplicerede, smukke og mangfoldige Vietnam vil helt sikkert efterlade et dybt indtryk på dig.

Studietilbud

Se allearrow-right

    Hvorfor studere i Vietnam?

    • check

      Dyk ned i en kultur fuld af kompleksitet og mangfoldighed

    • check

      Oplev et land i rivende udvikling

    • check

      Udforsk fantastisk natur fra nord til syd

    • check

      Studér udvikling eller økonomi i relevante omgivelser

    Hoi An

    I UNESCO-byen Hoi An tilbyder vi faget Udviklingsstudier 1. Lanternernes by er et uforglemmeligt stykke historie med sine gamle bygninger, der vidner om byens lange liv som et vigtigt handelscentrum.

    Samtidig vil du hurtigt opdage, at Hoi An er fuld af liv. Der sker altid noget i Hoi An! Udforsk byens mange restauranter med mad fra hele verden, cykl en kort tur til stranden, eller deltag i den magiske fuldmånefestival.

    Kejserbyen Hué og Cham-øerne er blot to af mange fantastiske udflugtsmål i nærheden.

    Danang

    I Da Nang, Vietnams tredje største by, tilbyder vi faget erhvervsøkonomi for første gang i 2025. Her får du mulighed for at opleve en "lille storby", som er mindre kaotisk end Hanoi og Ho Chi Minh City – men mindst lige så spændende at udforske.

    Den unikke kombination af storbyliv, en af Vietnams smukkeste strande og nem adgang til naturen har gjort Da Nang til en af landets mest attraktive byer at bo i.

    Her finder du et bredt udvalg af barer, restauranter, fitnesscentre, koncertsale, biografer og shoppingmuligheder.

    Vietnams højdepunkter

    Rismarkerne

    Noget af det unikke ved Hoi An er, at de har et levende landbrug med store rismarker lige i udkanten af byen. Stå tidligt op og cykl rundt i rismarkerne for at opleve en del af hverdagen for mange i Hoi An, og se hvor og hvordan de grøntsager og urter, du får serveret, bliver høstet. Blandt rismarkerne i An My finder du også et yogastudie og caféer, hvor du kan nyde brisen fra havet over rismarkerne.

    indgangen til et kinesisk tempel med en rød port og lanterner.

    Den Gamle by i Hoi An

    Den gamle bydel i Hoi An har verdensarvsstatus af en grund! De smalle gader oplyses af utallige farverige lanterner, og turiststeder og vestligt orienterede restauranter ligger side om side med lokale butikker, historiske træhuse og templer. Der er ikke meget, der slår en aftengåtur i den gamle bydel, og du vil med garanti forelske dig i den magiske stemning langs Thu Bon-floden.

    Strandene

    Kysten ligger cirka tre kilometer fra kollegierne, og uanset hvilken strand du ønsker at besøge, får du en dejlig cykeltur gennem rismarkerne fra Hoi An, som giver dig mulighed for at se lidt af det lokale landbrug. Der findes tre virkelig flotte strande i Hoi An, og som regel behøver du kun at købe noget at drikke for at ligge gratis på deres solsenge.

    Marble Mountains

    Marble Mountains ligger mellem Hoi An og Da Nang og er et sted man bare skal besøge, når man er i området. Her kan du udforske smukke huler, nyde udsigten mod havet og måske møde nogle aber.

    en gruppe mennesker går over en bro, der ligner en hånd.

    Ba Na Hills

    Tag en naturskøn tur med kabelbanen til dette ferieparadis, oprindeligt etableret af franske kolonister, der søgte lindring fra den tropiske varme ved at tage til højere højder. I de kølige omgivelser, 1500 meter over havets overflade, finder du en stor fornøjelsespark. Ba Na Hills ligger bekvemt kun en kort tur fra Hoi An og Danang og tilbyder et forfriskende afbræk, hvis du trænger til en pause fra varmen.

    Vietnamesisk mad

    Det vietnamesiske køkken byder på en række spændende smagsoplevelser. Prøv lækre retter som phở, banh mi og cao lầu på en af byens mange prisvenlige restauranter. Er du heldig, bliver du inviteret hjem til nogen til middag – sig ja tak, for så får du med garanti en uforglemmelig madoplevelse!

    Spørgsmål og svar

    1-til-1-møde

    Mød en tidligere student

    Vi ved, at der ofte opstår mange spørgsmål, når man overvejer at studere i udlandet. Derfor tilbyder vi digitale og fysiske 1-til-1-møder med tidligere studerende, så du kan stille spørgsmål og høre om deres erfaringer.

    Læs om hverdagen som studerende

    Se allearrow-right

    Kommende informationsmøder og webinarer

    Se allearrow-right
    Kulturstudier Tiktok
     Kulturstudier Instagram

    Nysgerrig på hvordan det er at studere i udlandet?

    Følg Kulturstudier

    Få indblik i de studerendes oplevelser i de forskellige studielande! Hvert semester overtager de studerende vores konto på TikTok og Instagram.

    Tag dagen

    Hvad og hvor bør du studere?

    Find det perfekte studie baseret på det, der er vigtigt for dig.

    Kom i gang

    Søg studieplads

    Klar til at se verden? Send en uforpligtende ansøgning, så tager vi kontakt til dig og hjælper dig videre på vejen.