Hverdagen som studerende i spansk og bæredygtighed

Mandag til onsdag fik vi serveret frokost efter undervisningen, og maden varierede fra dag til dag. Ofte fik vi traditionel costaricansk mad, som ris og bønner, men vi fik også serveret retter med pasta og kartofler.

Spanskundervisningen var opdelt i tre forskellige fag, oral (mundtlig spansk), literatura (spansk litteratur) og lectura (spansk læseforståelse).

Dette var anderledes end sprogundervisningen, jeg var vant til fra gymnasiet, som kun består af et samlet spanskfag. Opdelingen i forskellige fag gjorde det lettere at fokusere på specifikke dele af spanskundervisningen, selvom alle fagene er tæt forbundet.

I begyndelsen af semesteret tog alle en niveautest i spansk, og blev placeret i grupper tilpasset vores niveau.

Jeg har haft spansk både i folkeskolen og på gymnasiet, men det er flere år siden min sidste spansktime, så mine spanskkundskaber var blevet lidt rustne.

Jeg endte på niveau 1 efter testen, og vi fik muligheden for at skifte niveau efter nogle uger, hvis man følte, at man var placeret forkert.

På mit niveau var vi under ti studerende, hvilket muliggjorde tæt kontakt med både lærere og de andre studerende i klassen.

Undervisningen var varieret og engagerende, og vi havde de samme lærere gennem hele semesteret.

Lærerne tilpassede undervisningen til os og kunne bruge mere tid på forskellige emner, hvis der var behov for det.

Lærerne talte næsten kun spansk, hvilket var meget krævende i begyndelsen, men vi vænnede os hurtigt til det.

Vi arbejdede både individuelt og i grupper, med alt fra skriftlige prøver og mundtlige præsentationer til læseopgaver og diskussioner i klasseværelset.

Vi havde små, ugentlige evalueringer, som talte med i den endelige karakter, hvilket hjalp os med at følge med i vores egen udvikling og fremskridt i fagene. Da der var små klasser, var det lettere at deltage aktivt i timerne.

En dag om ugen havde vi undervisning i bæredygtighed, og dette fag havde vi sammen uanset niveauet af spansk. Seminarerne og forelæsningerne omhandlede forskellige miljø- og samfundsspørgsmål relateret til Costa Rica, og vi havde besøg af gæsteforelæsere fra hele verden.

Dette gav os indsigt i både globale perspektiver og lokale løsninger, alt fra klimaudfordringer og fødevaresikkerhed til retfærdig handel og urfolks rettigheder.

Højdepunktet i faget var ekskursionen til Longo Mai, som er et lille, selvforsynende samfund, hvor mange lever af økologisk landbrug.

Vi boede hos værtsfamilier og deltog i forskellige aktiviteter. Vi plantede ananas, høstede kaffebønner, lavede chokolade og lærte om, hvordan landbrug fungerer i praksis. Alle disse emner havde vi lært om i faget om bæredygtighed, men det var en helt unik oplevelse at opleve dette i virkeligheden.

Min værtsmor i Longo Mai talte kun spansk, og der var ingen mobildækning i hendes hus, hvilket i begyndelsen føltes lidt udfordrende, især for min Duolingo-stime – men det viste sig efterhånden at være ret befriende.

Jeg fik virkelig brugt mit spanske, og oplevede hvordan mine spanskkundskaber var nyttige, da jeg fik muligheden for at tale spansk med lokalbefolkningen.

Hver eftermiddag opsatte Kulturstudier et wifi-hotspot, så vi kunne arbejde med skolen eller surfe på nettet, men jeg satte alligevel pris på muligheden for at koble lidt af under opholdet der.

Opholdet i Longo Mai gjorde et stærkt indtryk på mange af os skandinaver. At bo tæt på en lokal familie og deltage i deres dagligdag gav et andet perspektiv på forbrug, livsstil og fællesskab.

Min værtsmor plukkede frugt og grøntsager, hun selv havde dyrket, og brugte dette i alle måltiderne, vi blev serveret.

Alle kendte alle i Longo Mai, og det var dejligt at opleve, hvordan landsbyen fungerede. At være der sammen med klassen gjorde også, at vi lærte hinanden endnu bedre at kende, og det var ganske enkelt en unik oplevelse, som jeg er meget taknemmelig for at have haft.

Jeg tog ned alene og kendte ingen før jeg ankom, men blev hurtigt bekendt med andre.

Efter skoletid fyldte vi dagene med forskellige aktiviteter. Nogle tog til træning, badede i poolen på byens hoteller, gik en tur i genbrugsbutikkerne eller slappede af derhjemme.

Hverdagen, omgivet af palmetræer og frodig natur, var rolig med en god balance mellem studier og fritid.

Selvom det var obligatorisk fremmøde til undervisningen hver uge, havde vi fri hver fredag – altså lang weekend hver uge! Dette gjorde det nemt at rejse og udforske nye steder i Costa Rica.

Kulturstudier arrangerede også aktiviteter som fodboldkampe, hvalsafari og rideture, men mange valgte også at arrangere deres egne ture sammen med andre studerende.

Selv havde jeg kun planlagt én tur til Nicaragua før jeg rejste til Costa Rica, men jeg endte med at rejse meget mere end forventet, både inden for landet og til nærliggende lande.