Magiske naturoplevelser i det nordlige Argentina og Bolivia

Under mit studieophold i Buenos Aires efteråret 2022 fik jeg muligheden for at rejse meget rundt.

Jeg tog færgen til Colonia del Sacramento to gange, jeg rejste til Iguazu og så Brasilien og Paraguay, jeg tog til Mendoza og krydsede grænsen til Chile, og da familien kom ned på besøg, fejrede vi jul i Bariloche-området.

Dette er områder med spektakulære og helt forskellige landskaber, og jeg plejer at anbefale alle, der skal til Argentina, at tage turen dertil.

Men Argentina er stort, og der er meget at se, og på trods af al denne rejseaktivitet, var der stadig et område på min 'bucket list'. Forventningerne var høje til Salta og det nordlige Argentina. Jeg havde glædet mig længe – men turen blev alligevel bedre end jeg havde håbet.

Sammen med en ven, der studerer på universitetet i Buenos Aires, tog jeg et sent fly til Salta. Vi tog en taxa til busstationen og nåede lige at købe en Milanesa – en slags argentinsk schnitzel-sandwich – før vi sprang på en natbus til grænsen mellem Argentina og Bolivia.

Efter syv timers kørsel med både passagerer og kupélys tændt og slukket, ankom vi til grænsen klokken halv seks om morgenen. Grænseovergangen på den argentinske side åbner klokken syv, så vi var nødt til at slå os ned – på typisk sydamerikansk manér.

Bolivia og Argentina ligger i to forskellige tidszoner, så den bolivianske grænse åbnede selvfølgelig en halv time senere end den argentinske. Vi var derfor nødt til at vente i ingenmandsland, bogstaveligt talt. Efter immigrationen prøvede vi en lokal te-variant, før vi tog en minibus op til Uyuni.

Højden meldte sig straks efter ankomsten. Hovedet føltes tungere, og jeg blev forpustet af at gå op ad trapperne på hotellet. Byen, som ligger i 3700 meters højde, ligger lige ved siden af verdens største saltørken: Salar de Uyuni.

Saltsletterne dækker et område på 10.582 kvadratkilometer og er sandsynligvis Bolivias vigtigste turistattraktion. Vejret var meget skiftende, da vi var der, og selvom vi ikke fik set nogen solnedgang, som jeg har hørt skulle se helt surrealistisk ud på de spejlblanke saltsletter, var det alligevel meget smukt.

Det er virkelig en særlig følelse, når horisonten forsvinder, og man ikke kan skelne mellem himmel og jord. Dagen efter tog vi til Tupiza, en by tættere på grænsen, som vi havde passeret på vej op til Uyuni.

I selve byen skete der ikke meget, men landskabet omkring er kendetegnet ved blodrøde, brutale sandbjerge. Vi havde planlagt en ridetur, og for 400 kroner fik vi en syv timers guidet tur med mad inkluderet.

Prismæssigt er forskellen mellem Bolivia og Argentina helt vanvittig. Bolivia opererer med 'Blue Dollar', ligesom Argentina gjorde i stor stil, så hvis man tager dollars med til landet, bliver priserne endnu mere fordelagtige. Rideturen var mindeværdig, og selvom jeg blev usædvanligt træt i bagdelen af så mange timer, ser jeg alligevel tilbage på turen som et af årets højdepunkter.

Derefter kørte vi over grænsen til Argentina og tog bussen til San Salvador de Jujuy. Afstandene i området er ikke lange, men landskabet ændrer sig alligevel dramatisk på bare et par timers kørsel.

Fra højsletten i Bolivia kørte vi ned 1500 meter til smukke dale og kløfter med farverige bjerge. Vi lejede en bil i Jujuy, kørte op til Quebrada de Humahuaca og derefter videre til Salinas Grandes, saltsletterne i Argentina.

Jeg troede, dette ville blive antiklimatisk efter en så stor oplevelse i Bolivia, men det var ikke tilfældet. Der er mere at gøre på de bolivianske sletter, men i Argentina gør de omkringliggende bjerge sletterne magiske.

Vi havde strålende vejr, så en uforglemmelig solnedgang og kørte til Salta under en klar stjernehimmel.

Dagen efter var planen at køre til Cafayate – en lille by omgivet af vingårde fire timer uden for Salta. Jeg har brugt store ord i dette rejsebrev, men jeg har næsten ikke ord til at beskrive landskabet mellem disse to byer.

På vej hjem stoppede vi op ved en flod, der snoede sig gennem dalen, og jeg tænkte for mig selv, at dette er den smukkeste natur, jeg nogensinde har set.

Selv byen var idyllisk i sin efterårsglans, men vi havde desværre ikke tid til at tilbringe en nat der.

I begyndelsen skrev jeg om de steder, jeg gerne anbefaler i Argentina, men efter denne tur må jeg opdatere listen. Der er kommet en ny nummer et.