Mine top fem oplevelser fra Latinamerika

I dette indlæg vil jeg fokusere på steder, jeg har været i kortere perioder, da jeg allerede har skrevet indlæg om Buenos Aires og Rio de Janeiro til bloggen.

• Se vores studieudbud i Latinamerika

Mendoza ligger ved Andesbjergene, helt vest i Argentina, og er kendt som Sydamerikas vin-hovedstad.

Regionen står for over 70% af landets vinproduktion og er kendt for sine Malbec-vine. Byen har over 300 solskinsdage om året, mere end 800 vingårde og panoramaudsigter mod sneklædte bjerge, hvilket gør det til et dejligt sted for vinsmagning, køreture og rideture.

Det er to og et halvt år siden jeg var i Mendoza, men det er stadig den rejse jeg husker bedst fra studieopholdet med Kulturstudier.

Før jeg fortæller om rejsen, vil jeg tillade mig selv at give et tip til læseren. Hvis du lejer en bil i området, så prøv ikke at krydse grænsen.

Som du måske forstår, brændte vi os på dette, og vi endte derfor med at køre tre timer til grænsen, stå i kø i fire timer, derefter blive nægtet at krydse, før vi måtte vende om og køre tre timer hjem igen.

Turen op bød ganske vist på nogle fantastiske udsigter – vi så blandt andet Aconcagua, det højeste bjerg uden for Asien – vingårde, smukke laguner og store kontraster mellem det tørre stepperlandskab omkring byen og de sneklædte toppe tættere på grænsen.

At leje en bil er grundlæggende en god idé – så længe man ikke forsøger at krydse grænsen med den.

I Mendoza tog vi på en guidet tur til tre forskellige vingårde, samt en olivenlund. Vi nød rødvin på smukke gårde til rimelige priser.

Vi endte med at gå ud i byen om aftenen og oplevede en mere interesseret og åben kultur end det man ser i storbyer som Buenos Aires. Jeg blev forvekslet med at være fætter til Erling Braut Haaland og fik meget opmærksomhed resten af aften.

Dagen efter tog vi på ridetur i bjergene omkring byen. Vi blev hentet om morgenen, kørte en time på en grusvej, og red derefter en runde på 3 timer.

En lidt skræmmende nedkørsel var det hele værd for den fantastiske udsigt. Tilbage på gården nød vi en autentisk argentinsk parrilla, og som det siges, serveres de bedste kødmåltider i Argentina hjemme hos folk, ikke på restaurant.

Galápagosøerne er noget, der har været på min 'bucket list' i lang tid, og i en periode hvor fastlands-Ecuador er usikkert, var dette den bedste måde at opleve landet på. Jeg vil helt sikkert vende tilbage til fastlandet, når tingene har lagt sig, og jeg udelukker ikke, at jeg også vender tilbage til Galápagos.

Vi tilbragte i alt en uge på Santa Cruz og San Cristóbal, to af de tre største øer. På Santa Cruz vrimlede det med søløver, landskildpadder og leguaner, og ved et reservat fik vi en bedre forståelse for øens biologiske mangfoldighed.

Øgruppen, som ligger 1000 kilometer vest for fastlandet Ecuador, er et af verdens mest unikke økosystemer. Der lever mange endemiske arter på Galapagos, og det var også her meget af grundlaget for Darwins evolutionsteori blev etableret.

Jeg har aldrig dykket og næsten ikke snorklet heller. Det var derfor en stor oplevelse at svømme med utallige farverige fisk, for så pludselig at se hajer på to-tre meter.

På San Cristóbal tog vi en bådtur rundt om øen, hvor vi fik mulighed for at snorkle ved Kicker Rock. Klippen rejser sig lige op af vandet og skyldes vulkansk aktivitet. Det er så dybt, at man ikke kan se bunden, men man følger bare en væg af koraller, hvor der vrimler med fisk, hajer og rokker.

Dette var uden tvivl den mest mindeværdige oplevelse. Hvis man er glad for dyreliv, er Galapagos absolut et helt unikt sted.

På rygsækrejse op gennem Mellemamerika stoppede vi i San Juan del Sur, en lille kystby på Nicaraguas vestkyst.

Pungen havde blødt sig igennem Costa Rica, og det var på høje tid med noget mere overkommeligt. Den 16. maj landede vi på en usædvanlig billig villa, med grill og udsigt.

Aftenen gik derfor med et godt måltid og lige så gode samtaler. Med sine forudsigelige bølger og smukke strande er byen blevet et stoppested for surfere og rygsækrejsende fra hele verden. Udsigten fra Kristus-statuen er måske ikke den samme som den i Rio, men den er uden tvivl mindeværdig.

Dagen efter var det 17. maj, og vi fejrede det med pandekager og champagne.

Vi formåede at købe en alkoholfri variant, der smagte mest af sodavand, men på et så smukt sted skal der meget til for at ødelægge stemningen.

Efter morgenmaden lejede vi scootere og tog til en nærliggende strand for at surfe. Der var store strande og få surfere – en overraskende, men passende kombination.

San Juan del Sur er blandt backpackere kendt for Sunday Funday, og for festaber er dette et "must". Vi var desværre ikke til stede, men hvis jeg skulle tage derhen igen, ville jeg nok prøve det.

Øparadiset Bocas del Toro, på den caribiske kyst af Panama, ligger 12 timer med bus væk fra Panama City.

Vi tog en halv times bådtur ud til hovedøen, hvor der ligger flere hosteller. Vi så delfiner på vejen, og da vi ankom, badede vi i krystalklart vand, fyldt med dyreliv.

Om dagen er der masser af muligheder for at snorkle, og om natten spiller hostellerne reggaeton. Bocas del Toro er det perfekte sted for både det afslappede strandliv – man kan leje stråhytter lige ned til strandkanten – og for festglade mennesker.

Filthy Friday, en slags ø-hop fest fra hostel til hostel hver fredag, er en af de vildeste festoplevelser jeg har haft. Solen skinner som regel, og kombinationen af drinks, badning og dans er svær at slå.

Vi var i området i fire nætter, men ville gerne have været der længere. Vi drømte os væk fra virkeligheden, tog på bådture og mødte en masse venlige mennesker.

På en af turene oplevede vi at svømme i havets lysende plankton, hvilket var første gang for mig. Bocas del Toro er ikke særlig tilgængeligt, men hvis man skal til Costa Rica eller Panama, anbefaler jeg på det kraftigste at tilbringe en uge herude.

Turen op til Machu Picchu er muligvis det største, jeg har oplevet i Latinamerika.

Cusco i sig selv er en by fyldt med smukke kirker, parker, billige og kvalitetsrige markeder og interessante madoplevelser. Nattelivet er der heller ikke noget at klage over.

Byen, som engang var hovedstaden i Inkariget, ligger 3400 meter over havets overflade i de peruvianske Andesbjerge. Rejsen til Machu Picchu, enten til fods via forskellige stier eller med tog gennem den frodige Urubamba-dal, ender ved en af verdens mest spektakulære ruiner, der hænger mellem bjerge og tåge.

Vi tog på en fire dages tur kaldet "Jungle-Inka-stien". Turen startede på en interessant måde: først kørte vi op til et bjerg på 4000 meter, for derefter at cykle 50 kilometer nedad.

Dermed var vi pludselig 2000 meter lavere. Landskabet under turen var frodigt, men ændrede sig alligevel konstant. På vej ned slap tågen, hvilket var perfekt timing. Vi skulle nemlig på rafting.

I dybe og frodige dale, gled vi idyllisk afsted i gummibåden. De resterende dage tilbragte vi meget tid til fods. Vores guide var godt bekendt med Inka-kulturen, og vi fik et dybdegående indblik i vestlige misforståelser.

Jeg tænker, at man ofte klarer sig lige så godt uden guide, men på netop denne tur ville jeg virkelig anbefale at gå med en guide.

På den fjerde dag vågnede vi meget tidligt. Klokken var fire, det stod ned i stænger, og vi skulle bestige Machu Picchu.

Det var en hård og stejl tur, men efter en time nåede vi endelig toppen, drivvåde. Bjerget var tågeklædt, men det gjorde kun oplevelsen mere mystisk.

Jeg var bange for, at jeg ville opleve det som antiklimaks og 'turistificeret', men da jeg kom op, fik jeg gåsehud, og jeg tror ikke, jeg var den eneste i rejsegruppen, der oplevede dette. Det blev absolut ikke noget antiklimaks, og tværtimod forstod jeg straks, hvorfor dette er et af verdens syv vidundere.

Studer i Latin-Amerika

• Argentina
• Costa Rica
• Spansk i Costa Rica
• Spansk i Argentina
• Inspiration

Fem grunner til å studere språk i utlandet

Les mer