Tangoaften i Buenos Aires

Buenos Aires er jo trods alt fødestedet for tangoen.

I slutningen af 1800-tallet opstod den som en blanding af forskellige dansestile. I begyndelsen var tangoen forbundet med prostitution og kriminalitet, men i løbet af 1900-tallet blev dansen mere socialt accepteret, både i middelklassen og overklassen.

Tilbage i 2009 blev tangoen optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv (Knudsen, 2025).

Så ligesom danselærerne Suyai Serpa og Lia Pereyra fortalte os, skulle vi altså ikke bare afprøve en ny dansestil, vi skulle også få lov til at opleve en bid af argentinsk kultur og historie.

Alligevel er det ikke helt let at skulle bevæge kroppen på måder, man aldrig har gjort før. Det beroligede os heller ikke, at lokalet, som vi troede skulle være et almindeligt dansestudie, mere lignede en bar.

Derudover lagde vi hurtigt mærke til, at det ikke kun var spanskstuderende, der skulle danse, for i køen stod der også lokale folk. Både unge og gamle, mænd og kvinder.

Sammen stillede vi os op i en rundkreds, og timen begyndte. Allerførst lærte vi det helt grundlæggende, nemlig at overføre kropsvægten fra den ene side til den anden.

Dette skulle vi gøre i takt med den følelsesladede tangomusik, for når vi efterhånden skulle prøve at danse i par, var vi nødt til at holde samme takt.

Kemien mellem dansepartnerne er det allervigtigste, lærte vi. I modsætning til den dans, jeg har dyrket tidligere, findes der ingen koreografi i tango.

Parterne er afhængige af, at den førende partner, som oftest manden, bruger hele kroppen til tydeligt at føre sin partner i dansen. Vi måtte ikke tale med vores partner undervejs i dansen; kroppens bevægelser skulle være vores eneste sprog.

Det lyder lettere, end det er. Jeg tror, der var mange fødder, der blev trampet halvt ihjel den aften!

Efter flere kejtede forsøg på at føre og blive ført af forskellige dansepartnere var timen slut. Aftenen var derimod ikke forbi.

Vi begyndere gik hen på baren for at finde noget, der kunne stille vores sult og tørst. Samtidig strømmede der lokale, såkaldte porteños, til, som også var dukket op for at danse.

Vi trak os tilbage og så det rigtige show gå i gang. Dem, der for en halv time siden havde flyttet vægten og taget et skridt frem og et tilbage i ring med os, snurrede pludselig dramatisk rundt på gulvet.

Selv om der var forskelligt niveau på dansen, fik nogle af os studerende også en svingom med de lokale dansere ude på gulvet.

Som en der elsker dans, syntes jeg, det var virkelig fascinerende at se dem, der virkelig kunne det her, give den gas på dansegulvet. De fik det hele til at se let og elegant ud.

Ikke nok med at parrene formåede at føre og blive ført uden at støde ind i hinanden eller andre par, de formåede også at bruge mere komplicerede trin, end vi havde lært hele timen. De sparkede opad og imellem hinandens ben og snurrede rundt om hinanden.

Selvom det var rigtig sjovt selv at få lov til at prøve at danse tango, synes jeg nok, at afslutningen på aftenen med optræden af de lokale dansere var det allersjoveste.

Måske kan jeg selv en dag lære at danse som dem. Så må jeg i så fald tage et par timer mere. Noget der overraskede mig ved dansen, var hvor stiv den føltes. Overkroppen og armene skulle være stærke, og hofterne måtte ikke bevæges.

Alt i alt var det en rigtig sjov oplevelse og noget, jeg havde set frem til at prøve her i byen.

Jeg håber stadig, at jeg får taget flere dansetimer, mens jeg er her. Så er jeg i hvert fald det rigtige sted, for i denne del af verden findes der dans overalt!

Vores lokale kontakter her i Buenos Aires har allerede hjulpet os med at finde salsaundervisning. Baren La Paz Arriba, som holdt tangoaften, har flere kurser allerede i denne uge! Det bliver nok ret anderledes end tangoen, men det må blive en historie til en anden gang.

Kilder:

Knudsen, Jan Sverre: Tango i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 25. januar 2026 fra https://snl.no/tango