Vietnam

Vietnam

Vietnam

Vietnam er et land i stor forandring og regnes som en af verdens succeshistorier inden for udvikling i de sidste ti år. Efter mange år med planøkonomi har vietnameserne siden 1986 gennemført store økonomiske reformer, som har skabt dramatiske omvæltninger for størstedelen af befolkningen.

Landet har en spændende, men også tragisk, historie bag sig. Århundreder med krig og besættelse har sat sine spor. Alligevel begynder de dystre forestillinger om det krigshærgede land at vige pladsen for rejseskildringer om utrolige oplevelser, smukke strande og en stor kulturarv. Vietnam er fortsat et fattigt land, men det er rigt på forbløffende oplevelser, utrolige historier og venlige mennesker.
 

Hoi An

Med sine smalle gader og gamle bebyggelser ligger Hoi An smukt ved Thu Bon-floden midt på den langstrakte vietnamesiske kyst. Byen har et behageligt tropisk klima og anses af mange som Vietnams perle. Derfor er det især turismen, som har medført dramatisk vækst i hele området. Turismens indvirkning er et nærliggende tema for Udviklingsstudier.

Den gamle handelsby med huse i kinesisk og kolonial stil, idylliske torve og pladser og et rolig tempo var fra 1700-tallet centrum og vinterhavn for købmænd fra hele Asien. Det gjorde den til et knudepunkt mellem flere forskellige kulturer, hvilket fortsat sætter sit præg på byen. Hoi An udmærker sig også med sine hundredevis af dygtige skræddere, som både syr kopier og designer nyt tøj. En kort cykeltur tager dig desuden til milelange hvide sandstrande.

Byen er også et ideelt udgangspunkt for rejser rundt i Vietnam. Der er kun få km fra byen op til bjergene og højlandet. Nærmeste nabo er storbyen Danang med omkring 1 million indbyggere. Den gamle kejserby Hue er også en uforglemmelig togtur værd.

Studiecenteret

Kulturstudier har sit studiecenter på det lokale Phan Chau Trinh universitet, centralt placeret i Hoi An.

Kost og logi

Studiegebyret inkluderer indkvartering, samt morgenmad på studiecenteret alle undervisningsdage. Derudover er udvalget af spisesteder i alle prisklasser overvældende, og du finder hurtigt dine favoritter. Boligerne har desuden et køkken, hvor du selv kan lave mad.

I Hoi An bor vi i private huse uden for den gamle bydel. I udgangspunktet bliver alle indlogeret på to- til firemandsværelser. Der er dog mulighed for enkeltværelser mod et tillæg i prisen. Du kan også vælge selv at sørge for indkvarteringen.

Eftersom Hoi An er en lille by, ligger det meste inden for gåafstand. Fra boligerne tager det ca. 15 min. at gå til universitetet og centrum. Det er praktisk og billigt at købe sig en cykel, som du kan sælge efter kurset. De nødvendigste faciliteter, så som butikker, internet, bank, posthus og hospital er alle let tilgængelige. Som følge af turismen findes der også mange barer og cafeer.

Stranden

Stranden ligger fire kilometer uden for byen. Mange studerende vælger at cykle gennem det smukke landskab af grønne rismarker og badende vandbøfler.

Studieblog

studiebloggen finder du gode billeder, tanker og beskrivelser fra vores studerende i Vietnam.

Rejsetips til Vietnam

Mange studerende vælger at rejse rundt i regionen før og efter studiet, hvor du har mange muligheder for nye oplevelser. I løbet af semesteret i Hoi An vil studiet og hverdagslivet være i fokus, men du har mulighed for at tage på kortere weekendture uden forHoi An. Vi har samlet rejsetips fra flere af vores studerende, som måske kan inspirere dine eventyr.

Læs rejsetips til Vietnam

 

Kultur og historie

Der er ingen tvivl om, at mange mennesker i høj grad associerer Vietnam med krig. Mængden af film og bøger, der omhandler Vietnam-krigen og dens følger er enorm. Men ser vi bort fra de krige og besættelser, som vietnameserne har oplevet gennem de sidste 1.000 år, så handler en væsentlig del af litteraturen om, hvordan det vietnamesiske samfund er organiseret, og hvordan vietnameserne lever deres liv.

Læs mere

Klima

Klimaet i Hoi An er tropisk. I løbet af forårssemesteret stiger temperaturen gradvist fra kølige aftener med lange ærmer til (meget) varme dage. Efterårssemesteret tilbyder en behagelig varme, men et fugtigere klima og stedvis regn. Nogle gange kommer monsunen i løbet af efterårssemesteret, og da regner det intenst i dagevis. Omtrent hvert tredje år oplever vi tyfon under efterårssemesteret, uden at nogen er kommet til skade. I linket nedenfor kan du se gennemsnitstemperaturer og nedbør for hele året.

Se klimadata på BBC Weather

Joan har studeret i Vietnam

Joan er ved at afslutte sin bachelor i Moderne Indien– og Sydasienstudier ved Københavns Universitet. Hun har brugt en del af sit tilvalg på at læse Udviklingsstudier 1 i Vietnam.

Læs mere

Flyrejsen

Du er selv ansvarlig for flyrejsen. Hvis du ønsker hjælp, tilbyder vores rejsebureau, Kilroy, flyrejser til alle vores studiesteder. De kan booke dig ind på en fællesafgang sammen med andre medstuderende eller arrangere en individuel rejserute.

Du bør vente med at købe billet, indtil du har fået grønt lys fra Kulturstudier.

Studieforsikring

Alle studerende skal have rejseforsikring. Du køber selv forsikringen fra et forsikringsselskab.

Finansiering

Vi er stolte af at kunne holde studiegebyret på et niveau, som kan finansieres med en almindelig studieøkonomi. Hvis kurset forhåndsgodkendes af dit studienævn er du berettiget til SU-udlandsstipendium, som udgør et sted mellem 22.000 til 30.000 DKK. Derudover vil du få din månedlige SU med under hele opholdet. Ud over vores studiegebyr skal du regne med at skulle bruge minimum 20.000 DKK til fly, bøger, lommepenge etc.

Læs mere om finansiering

Vores studier i Vietnam

I Vietnam tilbyder vi Introduktion til Udviklingsstudier.

Læs om Udviklingsstudier 1

Fakta om Vietnam

  • Officielt navn

    Den socialistiske republik Vietnam

  • Areal

    331.210 km2

  • Befolkningstal

    104,799,174 (2023 est.)

  • Befolkning

    54 officielle etniske grupper, bl.a. Thai, Khmer og Mouong. Vietnamesere (kinh) udgør 85,3% af befolkningen

  • Største byer

    Hanoi (hovedstad), Ho Chi Minh City, Da Nang, Hai Phong, Nha Trang

  • Officielt sprog

    Vietnamesisk

  • Religion

    Katolsk 6,1%, buddhistisk 5,8%, protestantisk 1%, andet 0,8%, ingen 86,3% (2019 est.)

    Bemærk: De fleste vietnamesere er kulturelt buddhistiske.

  • Læsefærdighed

    95,8 % af befolkningen over 15 år (2015)

  • Befolkning under fattigdomsgrænsen

    6.7% (2018 est.)

  • Kilde

    CIA Factbook

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.