Badning i Naranjo-floden og “pura vida”-stemning

Bussen tog os ud af Quepos og væk fra de almindelige turistområder.

Efter at have forladt hovedvejen kørte vi ad smalle veje omgivet af tæt vegetation og landbrugslandskab, før vi nåede frem til Rancho de Moiso, en familieejet gård og virksomhed lige ved floden. Det var et sted, vi ikke ville have fundet på egen hånd, og netop det gjorde besøget ekstra interessant.

Da vi kom frem, gik vi direkte ned til flodbredden for at bade. Vandet her var meget koldere end havet, vi er vant til i Quepos, så det var virkelig dejligt at få kølet ordentligt ned. Man kunne flyde med strømmen i floden, og omkring os var der grønt overalt.

Der var så fredeligt der, et sted hvor man lægger mobilen væk uden at tænke over det, og bare ligger og lytter til vandet, fuglene og folk, der bader.

“Pura vida” (rent liv) er et udtryk, man hører overalt i Costa Rica. Det bruges både som “hej”, “farvel”, “hvordan går det?”, “tak” og mere, men er også et slags motto for livsstilen her.

Det handler om at være til stede i øjeblikket. Ved floden mærkede jeg virkelig denne stemning. Vi havde god tid til bare at nyde naturen, maden og hinandens selskab.

Denne stemning blev også forstærket af, at vi var på besøg hos en familie og ikke på en strømlinet turistattraktion. Tingene gik i deres eget tempo, og det virkede helt naturligt.

At sidde ved floden bagefter, stadig lidt våd i håret og med lyden af naturen omkring os, gav en følelse af ro, som det er svært at planlægge sig frem til, men som måske netop er det, som "pura vida" forsøger at udtrykke.

Til frokost fik vi serveret casado, en ret jeg allerede er blevet meget glad for. Det er en klassisk costaricansk ret med ris, bønner, kød og grøntsager.

Et højdepunkt på dagen var, at vi også fik lov til at være med til at lave tortillas. Alle lavede hver sin tortilla, og de blev virkelig gode! Efter maden havde vi, overraskende nok, karaoke. Jeg havde ikke forestillet mig, at dette var et typisk sted at synge karaoke, men stemningen blev virkelig god, med sang og dans ude i naturen.

Landskabet omkring Naranjo er typisk for denne del af Costa Rica, hvor floder løber fra bjergene gennem tæt regnskov og videre gennem landbrugsområder.

Her fik vi et indblik i, hvordan naturen ikke bare er noget, man “besøger”, men noget der danner grundlaget for hverdagsliv, arbejde og lokal økonomi.

På forelæsningen dagen før lærte vi om, hvordan Costa Rica arbejder aktivt for at bevare sin natur.

I denne del af landet er flere floder blevet beskyttet mod udbygning af vandkraft for at bevare økosystemerne og den betydning, de har for lokalsamfundene. Da vi sad der ved floden, føltes det ikke som abstrakt miljøpolitik, men som noget meget konkret og virkeligt.

Denne dag var en fin introduktion til livet i Costa Rica, ikke kun naturen, men også menneskene, tempoet og “pura vida”.

Det er let at tænke, at man skal opsøge de store, mest kendte attraktioner, når man rejser, men denne udflugt viste mig, at de mest mindeværdige oplevelser ofte er de mere simple, dem der måske ikke står i guidebogen.