Hopp til hovedinnhold

Farvefestival og helligdage i Nepal

Hvis der er noget, Nepal kan, så er det at fejre festivaler og helligdage. Siden begyndelsen af februar, da vi ankom til Nepal, har der været to religiøse helligdage; Shivaratri og Holi.

Shivaratri er en helligdag, der fejres til ære for hinduguden Shiva og hans ægteskab med gudinden Parvati. Dagen handler i praktisk forstand om at overvinde mørke og uvidenhed, og hindutemplerne i byen anvendes til Puja; det vil sige tilbedelsen af guderne.

På selve dagen lægger man hurtigt mærke til, at stemningen i byen er noget anderledes end den plejer at være. Det, der gør dagen unik, er, at man ser flere lokale gå rundt med lange sukkerrør.

Et af ritualerne ved denne festival omhandler at lægge sukkerrør på et bål og derefter kaste sukkerrørene på jorden. Der er også hyppig aktivitet omkring templerne, og jeg vil anbefale at tage turen hertil under fejringen.

Den anden helligdag, som du måske allerede kender til, er Holi. Farve- og kærlighedsfestivalen. Før jeg kom til Nepal, var Holi en af de fejringer, jeg havde på min bucket-liste.

Efter at have hørt om festivalen og set billeder af mennesker dækket i farvepulver og vand, blev jeg utrolig fascineret og nysgerrig på, hvordan det var at være en del af denne helligdag, og den skuffede ikke!

Holi er fejringen af forår, kærlighed og 'nyt liv'. Hvis du er så heldig at opleve Holi, har jeg et par tips at give, før du begiver dig ud på oplevelsen.

Tag tøj på, som du ikke er bange for at få vådt, og sørg for at dine værdigenstande er i en vandtæt pose eller rygsæk. Det er ikke usædvanligt at blive offer for en spand vand over hovedet, når man går forbi en bygning, eller at blive skudt med vandpistoler af folk på gaden.

Komfortzonen, vil blive brudt under festlighederne. Mange vil kaste farvepulver på dig eller male dit ansigt med farvepulver, uanset om du kender personen eller ej.

Dette vil af mange måske opfattes som noget uvant eller ubehageligt, men hvis man føler, at nogen krydser ens grænse, er det bare at sige fra. Alligevel vil jeg anbefale dig at være mentalt forberedt på dette, da det er en central del af, hvordan Holi fejres.

Vi studerende havde undervisning indtil klokken 13. På vej fra skolen kunne man allerede se, at festen var i gang, med flere børn, voksne og hunde, som allerede havde farvepulver i ansigtet og løb efter hinanden med vandpistoler.

Vi løb næsten tilbage til hotellet for at lægge vores værdigenstande før vi skiftede tøj og var klar til at blive ofre for farvepulveret.

Klokken 14:00 havde de ansatte på Hotel New Darshan, hvor vi bor, arrangeret med vandpistoler, farvepulver og en fuld farvekrig. Her var det alle-mod-alle i en rigtig farvefest, og absolut alle var dækket i farvepulver, næsten til det uigenkendelige mod slutningen!

Derefter tog nogle af os vejen mod Lake Phewa for at deltage i fejringen med de lokale. Her var fodboldbanen fyldt med mennesker, der lyttede til sydasiatisk techno og dansede, spiste mad og hyggede sig.

Vi fik deltage i en god 'dance off' og blev meget godt modtaget af de lokale. Holi har været et højdepunkt for mig i Nepal, og jeg vil anbefale alle at opleve dette en dag!

Der er flere andre festivaler både i efterårssemesteret og forårssemesteret. Så uanset hvornår man rejser, vil der være flere muligheder for at deltage i festivalerne, der arrangeres her i Pokhara!

Populære studier

Se allearrow-right

    Vi er ANSA-godkjent!

    ANSA er samskipnaden for norske studenter i utlandet.

    ANSAs godkjenningsmerke forteller deg at du kan være trygg på at vi gir deg tilstrekkelig, korrekt informasjon om studiene.

    Kulturstudier Tiktok
     Kulturstudier Instagram

    Nysgerrig på hvordan det er at studere i udlandet?

    Følg Kulturstudier

    Få indblik i de studerendes oplevelser i de forskellige studielande! Hvert semester overtager de studerende vores konto på TikTok og Instagram.

    Tag dagen

    Hvad og hvor bør du studere?

    Find det perfekte studie baseret på det, der er vigtigt for dig.

    Kom i gang

    Søg studieplads

    Klar til at se verden? Send en uforpligtende ansøgning, så tager vi kontakt til dig og hjælper dig videre på vejen.