Fire flittige Kulturstuderende på stranden

Den smukke strand Las Penitas ligger ca. 30 minutter fra universitetet og boligerne i byen.

Her kan du tage bøgerne med for at læse i skyggen af palmerne, og fylde pauserne med surfing, strandakrobatik og løb i det våde sand, eller måske bare arbejde lidt på ens tan mens man indhenter noget tiltrængt søvn.

Magnus (20) om at få venner
Magnus Westbye kommer fra Asker, som han selv beskriver som sandsynligvis den mest børnevenlige afkrog Østlandet har at tilbyde.

”Her løb jeg rundt og legede i alle de godt polstrede klatrestativer sammen med mine kammerater. Jeg lavede en masse sport fra jeg havde muligheden for at begynde, helt indtil jeg ikke længere havde muligheden for at fortsætte.

Da jeg blev ældre i teenageårene, blev en passion for ishockey gradvist erstattet med glæde for bøger og musik. Da jeg afsluttede gymnasiet, tog jeg bussen tre timer mod vest og steg af i Seljord.

Her gik jeg på højskole, hvor vi paraglidede, og var højt og lavt i bjergene med brug af forskellige hjælpemidler, hvad enten det var ski, sne sko, cykler eller de gode gamle støvler. Det var i hvert fald et fantastisk år, som et år på en højskole jo har tendens til at være.

I løbet af sidste år overvejede Magnus alvorligt, hvad han skulle tage sig til. Han beskriver det at ende op her i Mellemamerika som en ren tilfældighed. ”At udforske et land, der lå så fjernt, at jeg knap nok vidste, hvor det var, gennem sprogstudier, har vist sig at være en virkelig fed oplevelse. At bo her føles som en varm blanding af højskole og gymnasietid"

At få venner blandt de andre skandinaviske studerende går som smurt. Man bor tæt på hinanden, er sammen hver eneste dag, og oplever så meget nyt sammen, at de bånd, der knyttes, de knyttes hurtigt og godt.

Det er klart, at man er lidt ængstelig før man skal flyve alene til den anden side af verden, men vi var som en gruppe alle nervøse, så at lære hinanden at kende kan ikke have taget mere end en god halv time.

Det er tydeligt, at kulturforskellene bliver synlige, når man på gaden arbejder sig tættere på de lokale for at øve sig lidt i spansk. Det skal siges, at det nicaraguanske folk virkelig er tålmodigt.

De lader os prøve (og fejle meget) indtil man endelig når til en form for enighed. Folket her er engageret og passioneret, og at starte en samtale med dem er sjældent et problem, hvad enten det er i supermarkedet, på stranden eller på en bar.

Kathrine (24) om at bo i León
Kathrine Adelheid Jørgensen fra Bergen har netop afsluttet tre års studier i økonomi og jura i København, med den vigtigste læring at hun ønsker at tage sit liv i en helt anden retning end den kommercielle forretningsverden, som hun selv følte hun var på kollisionskurs med.

”Min drøm er at arbejde med at gøre verden til et bedre sted: jeg vil lære det, jeg kan om menneskerettigheder og udvikling i udviklingslande.”

Tankeprocessen, jeg gik igennem, før jeg kom her, fandt sted i Asien. For hvad gør man egentlig, når alle ens studiekammerater fortsætter på kandidatuddannelsen, mens man selv ønsker at bryde ud?

Mit svar er og var at rejse. Her gør jeg præcis det, jeg altid har drømt om at gøre – og undrer mig over, hvorfor jeg ikke gjorde præcis dette før: jeg 'lever i' den unikke mulighed for at få en anden kultur ind under huden, og kommer lidt tættere på at forstå, hvordan tingene egentlig hænger sammen i denne del af verden, som er så lig og forskellig fra vores egen. Jeg får 'rejst dybere', oplevet rå varme og medmenneskelighed fra Nicaraguanerne.

Nicaraguanerne, der står mig nærmest, er “far” Roger, “mor” Sonja og “lillebror” Pedro. Mit hjem her i León er nemlig Hostel Monkey Republic, som jeg deler med omkring 30 andre studerende fra Kulturstudier.

Inklusiv Roger og Sonja (som gør et fantastisk arbejde med at holde styr på mig og mine medstuderende) bor der under samme tag hele 4 forskellige nationaliteter.

Vi er en god gruppe af forskellige personligheder, der adskiller os fra hinanden ved, at vi taler forskellige dialekter, er i forskellige aldre og har uddannelsesbaggrunde, der varierer så meget, at vi blandt andet kan prale af at tilbyde mindst én håndværker, ingeniør, marketingskonsulent, jurist, økonom, specialpædagog og sidst men ikke mindst en god samling ressourcestærke førstegangs studerende, som lige har afsluttet gymnasiet.

Det er selvfølgelig en god kombination af både A- og B-mennesker her, og det bliver måske mest tydeligt, når morgenmaden serveres mellem kl. 06:30 og 07:30.

Nogle ringer på døren på vej hjem fra morgentræningen i fitnesscentret, mens andre ruller ud af sengen med søvn i øjnene – alligevel er alle taknemmelige for, at de dygtige kokke i køkkenet sørger for en god og varieret morgenmad.

Kl. 12 er glæden lige så stor, når køkkenet serverer frokost til alle de over 50 studerende. Både os på Monkey, de 13 studerende på Casa Blanca (kulturstudiernes andet hostel) og studerende, der bor i lejligheder eller hos familier, samles omkring bordene og samler energi til eftermiddagstimerne.

På både Monkey og Casa Blanca bor de fleste i 3-mandsværelser, et par i dobbeltværelser og nogle i enkeltværelser. Vores fællesområder er store, så de fleste foretrækker at slappe af i de mange hængekøjer, læse på studieværelset eller spille billard.

Lyset slukkes kl. 22 – og det bliver tydeligt, at sprogindlæring og kulturelle indtryk påvirker os, for der er helt stille, og alle gør sig klar til en ny dag med masser af læring.

Christine (19) om skolehverdagen i León
Christine Høyem fra Trondheim valgte, modig som hun er, at rejse direkte fra afsluttende eksamener, studentertid og sommerferie hele vejen til Nicaragua for at lære spansk.

Studiehverdagen med Kulturstudier er meget anderledes end den, jeg er vant til derhjemme! Grundlæggende har vi skole fra 8 til 17 hver dag, men med nogle pauser indimellem, hvor det forventes, at vi laver lektier.

Vi har tre forskellige spanskfag; i Redaccion skal vi øve os på skrivning, i Conferencia er hovedfokus på grammatikken og i Grupo er vi grupper af 5 personer, hvor vi virkelig får øvet vores spanske mundtligt. Disse grupper blev vi placeret i efter niveau, så det er lettere for alle at være aktive og få talt.

Vi skal have eksamen i alle de tre spanskkurser ved slutningen af semesteret, og lærerne forsøger at tilrettelægge undervisningen, så vi bliver bedst muligt forberedt til dem. Noget, der er anderledes end på universitetet i Norge, er, at vi får lektier hver time.

Disse er ofte nødvendige at lave for at kunne følge med i undervisningen i næste time. Det er en god måde at arbejde jævnt igennem hele semesteret.

I latinamerikanske studier har vi seminarer og forelæsninger. I dette fag er vi opdelt i tre seminar grupper, hvor vi diskuterer den forrige forelæsning og taler om aktuelle emner. Dette fag er et ret tungt læsefag, og vi har mange artikler at læse. For at gøre det lettere at komme igennem pensum holder to-tre studerende oplæg om ugens artikler i seminar grupperne.

På denne måde samarbejder vi om læsningen. I latinamerikanske studier har vi hjemmeeksamen, og vi har fået stor frihed til at vælge emne, så vi virkelig kan fordybe os i noget, vi selv finder spændende.

Christine siger selv, at hun er meget tilfreds med at studere i Latinamerika, på trods af travle skemaer og mange lektier.

Helle (25) om fritiden i Leon
Helle Maarud Andersen fra Trondheim har netop afsluttet sin kandidatgrad i bygningsingeniør ved Universitetet i Stavanger. Hun følte sig dog ikke helt klar til voksenlivet og jobsøgning, og da hun altid har været fascineret af det spanske sprog og især af den centralamerikanske kultur, besluttede hun sig for at rejse til Nicaragua.

”Her kunne jeg lære spansk, mere om latinamerikansk kultur og desuden var der strande med muligheder for at surfe. Efter ankomsten i Nicaragua og León har jeg ikke fortrudt et sekund beslutningen om at studere her. Vi har nu været her i 8 uger, og tiden er næsten fløjet fra os.

Mange af dagene går selvfølgelig med undervisning og studier, men der er stadig masser af tid til at lave andre ting. Den første uge her nede begyndte jeg på et salsakursus sammen med flere andre fra studiet. Vi får undervisning på det lokale kulturcenter, hvor en gruppe dygtige dansere forsøger at lære os rytmeudfordrede skandinaver nogle salsatrin.

Der er intet problem med at fylde dagene her i León. Ugerne går med dans, fodbold, filmaftener eller bare afslapning på Monkey, for eksempel med en omgang pool. I weekenderne kan man udforske, hvad resten af landet har at tilbyde, eller man kan slappe af i strandhuset og øve sig i at surfe. Med andre ord, der er ikke meget tid til at kede sig her.