I Argentina er fodbold en religion

Jeg har spillet fodbold, siden jeg var barn, og elskede det, men jeg har aldrig formået at interessere mig for en fodboldkamp i hele mit liv, på trods af hvor mange jeg har set sammen med min fodboldglade far. Sådan var det for mig – lige indtil jeg tog til fodboldkamp i Argentina.

Stemningen var elektrisk, med et stadion så udsolgt, at vi stod som sild i en tønde helt oppe øverst på trappen.

Vi havde nemlig formået at skaffe os billetter til det, der sandsynligvis ville blive ikonet Lionel Messis sidste landskamp i sit hjemland. Messi kommer nemlig til at stoppe på landsholdet efter næste VM.

Fodbold er som en religion i Argentina. Det siger en del, for rigtig mange argentinere er ret religiøse. Katolicismen er den største religion i landet, og ikonografien har smittet af på “fodboldreligionen”.

Overalt i Buenos Aires finder du vægmalerier af Lionel Messi og Diego Maradona. Disse fodboldhelte konkurrerer om at være selve fodboldguden her.

De repræsenterer hver deres generation, og det er nok Maradona, der er den absolut vigtigste. Men begge to har oplevet at blive verdensmestre for Argentina, både som anfører og topscorer.

Den store forskel mellem de to er, at Messi har spillet hele sin karriere i Europa og efterhånden nu i USA, mens Maradona havde flere år i den argentinske liga, før han forsvandt til Europa.

Dette gør nok, at argentinerne sætter Maradona allerhøjest blandt deres fodboldguder.

Kampen vi så var mellem Argentina og Venezuela. Det var en officiel kvalifikationskamp til fodbold-VM, som finder sted til sommer i USA, Canada og Mexico.

Argentina førte klart i deres gruppe og var egentlig allerede kvalificeret, men det var alligevel utroligt spændende at se kampen.

Argentina vandt 4-0, og Messi scorede to mål. Vi, der var der, kan fortælle om det resten af livet, at vi var til stede og så Messis sidste landskamp og scoringer for Argentina på hjemmebane.

Ud over at have (haft) nogle af verdens bedste spillere har Argentina også et af verdens største derbyer.

Rivaliseringen mellem to af klubberne i Buenos Aires – Boca Juniors og River Plate – er så intens, at vi blev rådet til ikke at bruge fodboldtrøjer i det forkerte kvarter.

Under vores ophold nåede vi også at se “El superclásico” – kampen mellem Boca og River – på en fodboldpub.

Vi havde allerede valgt hold: Boca Juniors, som repræsenterer arbejderne og indvandrerne, og som lå tættest på, hvor vi boede. Iført Boca-trøjer heppede vi som ægte porteños, og til vores glæde vandt Boca Juniors 2-0.

Sådan var det ikke, da vi fik fat i billetter til “La bombonera” – Bocas stadion. Vi betalte en formue for billetterne, som vi fik gennem en hjemmeside, der videresælger billetter.

Fansene er nemlig så die-hard, at du ikke kan få adgang til billetter uden betalt medlemskab over længere tid. Så kan du få billetter gratis og sælge dem igen for tusindvis af kroner.

De dedikerede fans er ikke særlig glade for, at folk udefra kommer ind til kampene, og du er derfor nødt til at møde en person, som giver dig billetterne, men du må aldrig fortælle nogen andre, hvordan du fik fat i dem.

For dem, der virkelig vil opleve den argentinske fodboldkultur, vil jeg anbefale et besøg i bydelen La Boca.

Her holder klubben Boca Juniors til. Dette var Maradonas klub i to perioder, først i 1981 og derefter endnu en omgang fra 1995 til 97. Han blev ligamester med klubben i den første periode.

Før vi tog til Boca-kamp, tog vi sammen som en gruppe til La Boca, et kvarter skabt af immigranter, der slog sig ned i dette havneområde, som stadig er beboet af immigranter og arbejdere.

La Boca er en mærkelig blanding af autentisk og ekstremt turistet. Alligevel er det et dejligt kvarter, og langt fra stille, hvis man besøger det på kampdag.

Vi klemte os ind på en bar og spiste “choripan” – lækker argentinsk streetfood, som består af en salt chorizopølse i brød med chimichurri ovenpå, og drak argentinsk øl, mens vi sang og råbte i kampstemningen.

Overalt var folk klædt i de blå og gule Boca-trøjer. Farverne på trøjerne kommer fra det svenske flag.

Det siges, at da de første beboere i kvarteret ankom til havneområdet, ville de starte et fodboldhold og besluttede, at de skulle vælge de samme farver som flaget på den første båd, der sejlede forbi.

Det var tilfældigvis et svensk flag, og da vi kom ind på stadion, stod folk og vinkede med nabolandets flag.

Der var konstante heppekor, og vi lagde ikke engang mærke til, da det andet hold scorede, fordi fansene fortsatte med at synge, som om det aldrig var sket.

Desværre tabte hjemmeholdet 2-1, men det gik ikke ud over stemningen blandt fansene, som sang af fuld hals og stod ranke hele vejen til slutfløjtet. Hvis du ønsker endnu mere intense fans, har Buenos Aires også et andet kendt hold, Racing Club, som er kendt for at have nogle af de allermest vanvittige fans i verden.

At tage til fodboldkamp i Argentina som udlænding er bestemt dyrt, men en oplevelse for livet.

Hvis du alligevel ikke vil bruge dine penge på billetter, vil jeg anbefale at lede efter en bar i La Boca, sætte dig ned og mærke stemningen.

Det er underholdende at se, hvor fodboldgale argentinerne kan blive, uanset om kampen ikke interesserer dig. Der var lige så høje råb på stadion som på baren, og vi forsøgte at følge med.

Jeg synes egentlig, at alle, der kommer på besøg i Argentina, bør opleve fodboldkulturen. Det er et “must”.

Jeg er glad for, at jeg har fået disse oplevelser med, og jeg kommer til at heppe på Argentina, når det bliver VM til sommer, og sikkert næste gang der er VM også!