Mit første møde med Hoi An
Det er allerede en uge siden, jeg ankom til Hoi An for første gang. Dagene er fløjet af sted, fyldt med nye indtryk og oplevelser, og der har ikke været meget tid til rigtigt at tage det hele ind.
Nu kan jeg endelig mærke, at jeg begynder at falde lidt til ro og vænne mig til en ny rutine. Her er nogle tanker og observationer om Hoi An efter min første uge i byen.
Noget af det, der har været uvant ved at komme hertil, er trafikken. Selvom trafikken i Hoi An slet ikke er lige så kaotisk som i større vietnamesiske byer som Hanoi og Ho Chi Minh City, kan den alligevel opleves som intens.
Der er en konstant dytten i hornet og en følelse af et totalt fravær af regler. Hvis du skal krydse vejen, nytter det ikke at vente på, at nogen stopper for dig – så kommer du ingen vegne.
Jeg, som er vant til det norske trafikbillede, har altså måttet omstille mig til det nye system. Men det har taget meget kortere tid, end jeg var bange for, at det ville de første dage!
Allerede efter én uge føler jeg mig tryg, når jeg cykler til skole, og jeg får ikke længere høj puls, hver gang jeg krydser vejen.
Noget andet jeg hurtigt har lagt mærke til, er hvor billigt det er at leve her. Det gælder især mad på caféer og lokale spisesteder, men også tjenester som Grab (taxa), massage og at få skræddersyet tøj.
En middag koster for eksempel ofte omkring 25 norske kroner, hvilket gør, at vi kan spise ude med god samvittighed hver dag.
At få skræddersyet tøj varierer i pris alt efter, hvad du vil have lavet, hvilken skrædder du går til, og hvor god du er til at prutte om prisen. Uanset hvad er det meget billigere, end det ville have været derhjemme, og næsten noget man er nødt til at gøre, når man besøger Hoi An.
At det er så forholdsvis billigt at leve her, gør, at man kan unde sig ting, man sjældent gør i Norge, og samtidig holde sig inden for studenterbudgettet.
Noget andet, der er rigtig dejligt ved Hoi An, er hvor tilgængeligt alting er. Byen er ikke så stor, så du kan som regel gå eller cykle næsten overalt.
De fleste studerende købte en cykel den første dag, vi var her, hvilket er meget praktisk for at komme i skole eller på stranden. Derudover er Grab altid let tilgængelig, hvis man vil hurtigt et sted hen.
Selvom byen ikke er så stor, har den et enormt udvalg af caféer og restauranter. Uanset hvor du går, er der altid flere steder i nærheden, hvor du kan få mad og drikke.
Man kan finde alt fra lokale nudelsupper serveret på plastikstole langs vejkanten til trendy caféer med smoothie bowls og iskaffe. Nu i starten virker udvalget næsten overvældende, og det er ikke så let at vide, hvor man burde gå hen. Jeg glæder mig til at teste så mange steder som muligt og finde mine egne favoritter.
Noget andet, som det er svært ikke at lægge mærke til, er at vietnamesere elsker karaoke. Jeg var klar over, at karaoke er en større ting i Vietnam end i Norge, men det viser sig, at kontrasten er tydeligere, end jeg havde forestillet mig.
Her er det socialt accepteret at synge karaoke når som helst, også tidligt om morgenen, med mikrofon og højttalere på højeste volumen. Det lyder måske anstrengende, men foreløbig ser jeg kun på det som en sjov kulturforskel, og jeg synes, det bidrager til den gode stemning i byen.
Alt i alt har jeg fået et utroligt godt indtryk af Hoi An efter den første uge. Der er meget, som er anderledes end derhjemme, men det begynder allerede at føles mere velkendt. Jeg er spændt på, hvad de næste uger vil bringe!
