Overlevelsesguide til Mardi Himal
Nepal er meget mere end bare bjerge. Alligevel skal det nævnes, at vandreturene omkring Pokhara er i verdensklasse med Himalaya-kæden som nærmeste nabo.
Et af de mest kendte trek er Mardi Himal. Dette er en 4-5-dages bjergvandring med en stigning på cirka 2100 meter. Dette semester var vi en stor gruppe på 15, der forsøgte os med denne meget omtalte vandring, og jeg tænkte på at give en overlevelsesguide med tips og tricks baseret på vores erfaringer.
Mardi Himal er en vandretur, som man sagtens kan bestige som uerfaren vandrer; så længe man har hovedet med sig, har et godt og støttende hold med sig og tager visse forholdsregler.
Turen vil for nogle opleves som lang og fysisk krævende, men udsigten undervejs er upåklagelig i godt vejr.
Mardi Himal strækker sig fra små nepalesiske landsbyer gennem rhododendron-skove og smukt terræn, helt op til de sneklædte bjergtoppe i Himalaya. På en klar dag vil det føles som om man går gennem et postkort med panoramaudsigt over bjergkæden på begge sider af stien. Dette er en del af belønningen for at begive sig ud på Mardi Himal-vandringen.
Der er flere måder at bestige Mardi Himal på.
Da de fleste i vores gruppe allerede havde besøgt Australian Base Camp og Kande, besluttede vi at leje to jeeps og køre op til Deurali Camp.
Her tilbragte vi natten før vi dagen efter tog den første etape fra Deurali til Low Camp, som ligger 2600 meter over havets overflade. Dette er sandsynligvis den længste og hårdeste etape på hele turen. Derefter brugte vi en dag fra Low Camp til High Camp, og også den sidste dag fra High Camp til Viewpoint og tilbage ned til Siddhing Camp.
Det er vigtigt at påpege, at grunden til at 15 ud af 15 personer nåede hele vejen til toppen uden at blive højdesyge, handlede om hvordan vi valgte at bestige Mardi Himal. Her er 5 tips, der var vigtige for, at vi fik alle sammen op til View Point:
1. Pak det rigtige tøj
Der er en fin balance mellem at pakke nok tøj og for meget tøj. Når man skal vandre i fire dage, vil man undgå at pakke ekstra vægt, som man skal slæbe med sig op på bjerget. Samtidig vil man undgå at fryse, når man kommer op i højden. Undersøg vejret og temperaturen for at undgå at blive syg på vej op eller at rygsækken bliver unødigt tung.
2. Spis og drik nok undervejs
At løbe tør for energi på en lang bjergvandring som Mardi Himal er en stor fejl. Pak nok snacks og mad, så du ikke løber tør for energi halvvejs på turen.
Det vil være muligt at få genopfyldt vand og mad på flere af lejrene undervejs, og jeg vil anbefale jer at tage jer tid til at spise gode og nærende måltider. Det er værd at bemærke, at snacks og vand bliver dyrere jo længere op i bjergene man kommer, så hvis man vil spare penge, kan man købe snacks i Lakeside før man begiver sig opad.
3. Book plads til næste dag
Vi rejste i lavsæsonen, så for os var der masser af ledige soveværelser på alle lejrene. Hvis man derimod vandrer i løbet af efteråret, vil der være betydeligt mere 'kamp om pladserne'. Det vi gjorde, før vi startede næste dag, var at vi fik ejeren af den lejr, vi sov i, til at booke os nok værelser og/eller sovepladser til den næste lejr. På denne måde sikrede vi os, at vi alle fik tildelt sovepladser på samme sted.
4. Gå langsomt for at undgå højdesyge
Er der noget man vil undgå på bjergvandringer som denne, så er det at blive højdesyg. Himalaya er nok ikke det mest komfortable sted at blive syg, da man ikke nødvendigvis har adgang til rindende vand eller opvarmede soveværelser.
Risikoen for højdesyge begynder allerede ved omkring 2500. Fra man når dette punkt, vil det være ekstra vigtigt at spise og drikke meget, og gerne medtage elektrolytter.
Fremad skal man gå i et provokerende roligt tempo for at undgå at få høj puls eller svede. Undgå at bestige mere end 600 meter hver dag. Hvis du får højdesyge undervejs, er der ingen skam i at vende om, tværtimod er det noget, du bør gøre, hvis du føler dig dårlig.
5. Vis hensyn til hinanden og gå sammen
At være omhyggelig med sikkerhedshensyn i bjergene er utroligt vigtigt. Selvom der vil være varierende konditionsniveau i gruppen, er det vigtigt, at ingen går alene, når der er risiko for højdesyge. For vores gruppe var nøglen til, at vi alle kom op, og at vi havde en god tur, at vi gik meget langsomt, vi gik sammen, og vi tog hensyn til hinanden.
Jeg håber, at disse tips vil være nyttige for fremtidige ture til Mardi Himal. Selvom det kan lyde hårdt at nå View Point, er det absolut det værd. Udsigten og solopgangen over Fish Tail er noget, som mange kun drømmer om, men hvis du flytter til Pokhara, vil du få muligheden for at opleve dette.
Med det tror jeg, vi kan sige os tilfredse med vores tur. Masser af held og lykke på vejen op i Himalaya!
