Fire lande, fire semestre, fire vidt forskellige oplevelser
Da jeg besluttede mig for at tage mit første semester med kulturstudier, var målet enkelt: Jeg ville opleve verden. Jeg ønskede at rejse, møde nye mennesker og udfordre mig selv.
Det, jeg ikke var klar over, da jeg rejste til Nepal, var, hvor godt jeg ville komme til at trives med denne hverdag, og i løbet af de næste to år skulle jeg tage yderligere tre semestre med Kulturstudier. Hvert land har lært mig utrolig meget, ikke kun om verden, men også om mig selv.
Fire semestre senere har jeg boet i Nepal, Costa Rica, Vietnam og Ghana. Alle landene har været forskellige, og netop derfor står jeg tilbage med fire helt forskellige oplevelser, selvom alle rejserne har været en del af den bacheloruddannelse, som jeg forhåbentlig har afsluttet efter et år i Oslo.
Nepal var begyndelsen på hele eventyret. Det var min første rejse alene uden for Europa og mit første møde med Asien.
Jeg husker stadig, hvor overvældende den første uge føltes. Nye dufte, nye rutiner og en hverdag, der var helt anderledes end noget andet, jeg havde oplevet.
Samtidig var jeg i Nepal og forelskede mig i at vandre i bjergene og nyde al den majestætiske natur. Bjergvandringerne blev et af højdepunkterne, og det at blive glad for at vandre i bjergene har også givet mig så meget sidenhen her i Norge.
Selvom det er let at tænke tilbage på fjeldturene, var fællesskabet, der opstod, da vi boede og studerede sammen med alle de andre studerende på holdet, måske endnu vigtigere.
Flere af dem, jeg studerede sammen med i Nepal, er jeg stadig venner med i dag og betragter som nogle af mine nærmeste.
Nepal gav mig trygheden til at fortsætte med at udforske verden og opleve alt det, de forskellige lande har at byde på.
Costa Rica fik mig til at tænke over turisme på en måde, jeg aldrig havde gjort før. Jeg havde forventet et land præget af natur og bæredygtighed, og det var det også.
Samtidig oplevede jeg, hvor stor en rolle turismen spillede i hverdagen. Mange steder var skræddersyet til besøgende, og prisniveauet var ikke tilpasset den lokale løn.
Prisniveauet passede vel bedre til amerikanerne, som besøgte Costa Rica på samme måde, som vi nordmænd besøger Spanien.
Opholdet og de unikke steder, vi fik mulighed for at besøge gennem kulturstudierne, fik mig til at tænke over, hvor stor forskel der er på at besøge et land som turist og på at forsøge at leve mere som de lokale og forstå de mennesker, der bor der.
Vietnam overraskede mig med alle sine kontraster. Landet var utroligt nemt at rejse rundt i, menneskene var varme og imødekommende, og beliggenheden midt i Asien gjorde det til et perfekt udgangspunkt for at udforske flere lande.
Samtidig med at vi fik lov til at opleve perfekte dage på stranden, boede vi der under en historisk oversvømmelse. Midt i den svære situation viste de lokale os virkelig, hvad medmenneskelighed, tilpasningsevne og positivitet er.
Det var en påmindelse om, hvor stærkt et fællesskab kan være, når hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet. For selv om de lokale og dem, vi boede hos, oplevede en naturkatastrofe, satte de menneskene omkring sig højere end de materielle ting.
Ghana blev det land, der overraskede mig mest, og som udgjorde den største kontrast til hverdagen i Norge. Ingen af de andre semestre kan egentlig sammenlignes med oplevelsen af at bo der.
Jeg blev mødt med nysgerrighed, latter og mennesker, som mere end gerne ville dele deres kultur. Som obroni (hvid udlænding) var jeg synlig overalt, hvilket var uvant, men førte til flere møder med mennesker, jeg ellers ikke ville have lært at kende.
Det, der måske gjorde størst indtryk, var den afslappede tilgang til alting. Tingene skal nok ordne sig. Vi deler det, vi har, og vi har et ansvar for alle omkring os. Den ro og fællesskabsfølelse håber jeg virkelig, at jeg kan tage med mig videre.
Når jeg ser tilbage på de fire semestre, er det ikke nødvendigvis de spektakulære oplevelser, jeg husker bedst. Det er menneskene, samtalerne, kulturen og de små øjeblikke, der gav mig nye perspektiver.
Jeg rejste ud for at opleve verden, men kom hjem med et andet syn på mennesker, udvikling og privilegier og på, hvad der egentlig betyder noget.
