Fem ting, jeg ikke tænkte over, før jeg studerede i udlandet

Du bliver træt – også selvom du har det godt

I løbet af de første uger sker der hele tiden noget. Nye mennesker, et nyt sprog. Nye rutiner, ny kursuslitteratur og en helt ny kultur. Selvom det er spændende, er der mange indtryk at tage ind.

Jeg husker, at jeg flere gange har været træt uden helt at forstå hvorfor. Først senere, eller efter at have talt med venner, er det gået op for mig, at jeg ofte har arbejdet på højtryk.

Der er meget at vænne sig til og mange indtryk, der skal bearbejdes. Det er helt normalt at sætte tid af til sig selv og bearbejde alle indtrykkene, selvom du er ude på eventyr.

Efter at have talt med mange af dem, jeg har studeret sammen med, er det gået op for mig, at det sværeste for de fleste af os faktisk er at trække sig tilbage og tage denne tid til sig selv.

Der er så meget, man gerne vil opleve, og så meget, man ikke vil gå glip af, men tid til sig selv er måske netop det, der skal til for at gøre oplevelsen endnu bedre.

Du behøver ikke at blive bedste venner med alle

Når man rejser alene til et nyt land for at begynde på et nyt semester, er det let at tænke, at man skal ”finde sin gruppe” med det samme.

Det behøver du ikke.

Nogle af dem, jeg var mest sammen med i begyndelsen, er ikke nødvendigvis dem, jeg har kontakt med i dag. Nogle bliver dine bedste venner, mens andre er mennesker, du delte et semester med.

Læs flere studenterfortællinger

• Ghana
• Vietnam
• Costa Rica
• Nepal og Sri Lanka
• Udviklingsstudier 2 i Ghana
• Udviklingsstudier 1 i Vietnam
• Freds- og Konfliktstudier i Nepal og Sri Lanka
• Spansk i Costa Rica
• Portrætter

"Efter fem semestre sidder jeg tilbage med utallige minder og oplevelser"

Les mer

Begge dele er helt okay. Der vil helt automatisk være nogle mennesker, som du klikker bedre med end andre, men overordnet set vil de fleste, du møder i løbet af de forskellige semestre, have noget til fælles med dig.

Alle valgte et semester i udlandet enten på grund af deres interesse for faget, for at lære nye kulturer at kende eller for at udfordre sig selv. Det er netop det, der gør semestrene så specielle.

For de fleste er dette en helt ny situation, og på en anden måde end når man studerer hjemme, er vi helt afhængige af vores medstuderende. I de semestre, hvor alle har boet det samme sted, er man næsten blevet som en lille familie i stedet for en gruppe studerende.

Den hverdag, jeg savnede mest

Inden jeg rejste, troede jeg, at det var familie og venner, jeg ville savne mest. Men det, der overraskede mig, var, at det var de små rutiner og små ting derhjemme, jeg savnede mest hvert semester.

At kunne drikke vand fra hanen, supermarkedet derhjemme, at gå klædt i trøje og bukser og bare at vide, hvordan alting fungerer.

Det var måske netop det, at jeg savnede de små ting hjemmefra, der gjorde, at det ikke var så svært at føle sig hjemme de forskellige steder, hvor jeg befandt mig.

At kunne have en ”almindelig hverdag” med skole, morgenmad og forskellige aktiviteter om aftenen gjorde, at denne form for hverdag føltes velkendt. Det hele føltes ikke fremmed eller ensomt.

Hjemrejsen var sværere end udrejsen

Jeg var ikke forberedt på, hvor mærkeligt det ville føles at komme hjem efter de fire semestre.

Mens jeg har oplevet meget nyt, er livet derhjemme fortsat som før. Mange spørger mig, hvordan rejsen har været, men det er næsten umuligt at forklare alt det, jeg har oplevet, på bare et par minutter.

Du kommer måske også til at savne menneskene, hverdagen og det liv, du skabte dig i udlandet, mere end du havde troet. Det betyder ikke, at du ikke er glad for at være hjemme, blot at du har oplevet, at et andet sted også er blevet ”hjemme”.

Du kommer til at forandre dig mere, end du tror

Da jeg rejste til Nepal, gjorde jeg det for at lære om en ny kultur.

Det gjorde jeg også. Mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Og hvor klichéagtigt det end lyder, lærte jeg nok endnu mere om mig selv.

Jeg har altid godt kunnet lide at møde nye mennesker, men jeg er blevet endnu mere tryg ved det, mere tilpas i situationer, hvor jeg ikke helt ved, hvad der foregår, og mere bevidst om, hvor forskelligt mennesker lever.

Samtidig har jeg set, hvor forskelligt vi ser på, hvad der er vigtigt. Jeg har set og oplevet, at det ikke er vigtigt, hvilke ting man ejer, men snarere hvilke mennesker man har omkring sig.

Det er nok noget, vi alle sammen egentlig ved, men det at være i et helt nyt land med helt andre kulturelle forskelle og regler har fået mig til at sætte endnu mere pris på de mennesker, jeg har omkring mig.

I sidste ende er det dem, der har bidraget til, at jeg føler mig tryg og har lyst til at udforske.

Hvis nogen havde fortalt mig det her, før jeg tog af sted, havde jeg nok ikke rigtig forstået det. Nogle ting er man simpelthen nødt til selv at opleve for at forstå dem.

Og måske er det derfor, jeg i sidste ende tilbragte hele fire semestre i udlandet og ikke kun det første i Nepal.

• Rejs jorden rundt, mens du tager en bachelorgrad