Fra Aarhus til Ghana
"Jeg glemmer aldrig varmen, som omfavnede mig, da jeg steg ud af flyveren i Accra Lufthavn. Det var min første gang i Afrika. Der ventede mig nye venskaber, flirtende ansatte på visumkontoret, hullede veje, farverigt klædte gadesælgere, myggebid, mangobid, en lille gut, der talte mine modermærker på højre underarm og en anden lille gut, der utrøsteligt klamrede sig til sin mor, da han for første gang blev introduceret for blege mig: En såkaldt ’obroni’.
Mit valg om udveksling faldt hurtigt på Udviklingsstudier 2 i Ghana, fordi man netop ved denne studieretning får muligheden for at lave feltarbejde, og dermed koble teori og praksis, i tre uger under Kulturstudiers ordnede forhold. Derudover giver det for mig glimrende mening at opholde sig midt i det, man overstreger i kompendierne. Min gruppe og jeg undersøgte, hvordan husholdninger er (og ikke er) i forandring i en ghanesisk landsby med en hovedvægt på bl.a. kønsroller. Når man laver feltarbejde bliver man dygtig til at reflektere over, hvilken indvirkning man har på andre mennesker. Den kvalitet kan bruges i mange sammenhænge.
Forelæsere fra Cape Coast University, gæsteforelæsere og seminarledernes undervisning klædte os godt på til, hvordan vi skulle bære os ad i felten, både kulturelt, metodologisk og akademisk. Det faglige niveau var højt og jeg tror, alle blev udfordret, hvad end de kom fra en bachelor eller holdt sabbatår og forinden havde taget kurset Udviklingsstudier 1 i Vietnam.
Jeg var så heldig at komme til at dele værelse med en af de lokale studerende på kurset. Vi havde mange gode snakke, der gav mig et nysgerrigt kig bag forhænget til den ghanesiske kultur. Hun lærte mig værdien i at dele sin mad og slog sig på låret af grin, når jeg kom hjem fra markedet og blåøjet troede, jeg havde vundet i det store bananlotteri (den erfaring skal du selv gøre dig, så mere røber jeg ikke!). Ikke mindst sørgede hun og Kulturstudiers dygtige personale for mig bedre end min egen mor havde magtet, da jeg havde malaria. Det var en træls omgang, men kokosvand smager godt, så jeg kom hurtigt på benene igen. Jeg fik i hvert fald Ghana ind under min solbrændte hud i bogstaveligste forstand.
Jeg glemmer aldrig den hjertevarme befolkning, der vinkede på gensyn, da jeg steg ombord på flyveren i Accra Lufthavn. Jeg havde et hav af indtryk og ny viden om udviklingsstudier, om feltarbejde, om Ghana og om mig selv tjekket ind med bagagen. Det er ikke sidste gang, jeg har været i Afrika.