Det bedste jeg har gjort for at lære spansk
I 3.g på gymnasiet valgte jeg spansk 3 som valgfag. Da jeg først var kommet så langt, ville jeg ikke glemme alt det, jeg havde lært. Derfor besluttede jeg mig for at bruge et år på at videreudvikle mit spansk.
I skolen havde jeg lært en del grammatik og fået et enkelt ordforråd. Jeg kunne føre enkle samtaler og læse korte tekster. Spanskundervisningen her i Argentina er delt op i grammatik og praktisk spansk.
Jeg synes niveauet på Spansk 1 med Kulturstudier har svaret til niveauet på Spansk 3 på gymnasiet i Norge. Den store forskel har været intensiteten i læringen.
Jeg lagde mærke til, at læringskurven skød i vejret, da jeg gik fra at have fire timers spansk om ugen til tolv.
Med fire timer tre dage om ugen har det, jeg tidligere kun lige har strejfet, faktisk sat sig fast. Det har helt klart været en fordel at have lokale lærere, som kender sproget ud og ind, og som altid kan give præcise og gode forklaringer i både grammatik og praktisk spansk.
Det jeg lægger mest mærke til, er hvor meget lettere sproget kommer til mig nu. Jeg forstår, hvad andre siger, og jeg formår at svare uden at bruge lang tid på at formulere mine sætninger.
Når jeg rejser tilbage til Norge, vil jeg kunne læse spanske tekster, lytte til lydbøger og se film uden større problemer. Det vil igen gøre det lettere at fortsætte med at udvikle sproget på egen hånd.
Det allervigtigste for læringen er at bruge sproget. Det er let at ende i en “boble”, når man lærer andre skandinaviske studerende at kende, men sproget behøver ikke at være en hindring for det.
Tværtimod kan det ofte være nemmere at starte samtaler, når man er flere sammen.
Gennem daglig brug lærer du også at tale mere som en rigtig argentiner. Argentinsk spansk adskiller sig en del fra spansk fra Spanien, som vi lærer i skolen i Norge.
Både udtale og ordforråd er anderledes. For eksempel bruger de ikke «tú», men «vos». Ord med dobbelt L udtales heller ikke som en J-lyd, men mere som en sj-lyd.
I starten var det uvant, men nu føles det faktisk mere naturligt end den spanske udtale. Jeg er også blevet vant til det argentinske ordforråd.
Mit yndlingsord er nok «boludo», som er et lidt frækt ord, man bruger til at kalde nogen for en kammerat. Men det bruges også som et skældsord til at kalde nogen en idiot, lidt ligesom det grovere udtryk «pelotudo».
Det er utrolig sjovt at mærke, at man forstår mere og mere. Jeg husker især én gang, hvor en ældre mand råbte «pelotudo!» alt hvad han kunne efter en cyklist, der næsten havde kørt ham ned.
Heldigvis for os, der prøver at lære sproget, hjælper den lokale kultur os med at gøre det. I Argentina er det nemlig almindeligt at slå en sludder af med fremmede.
I starten syntes jeg, det var uvant, at butiksansatte altid spurgte, hvordan det gik, og at folk, jeg mødte, ville vide, hvor jeg kom fra.
Efterhånden har jeg indset, at dette egentlig bare er en perfekt indgang til samtaler og en mulighed for at øve sig i spansk.
Man behøver heller ikke altid at dele så meget om sig selv, og nogle gange kan det endda være klogt at lyve lidt. For eksempel kan det betale sig at sige, at man er fra et mindre kendt land end Norge (som folk ofte forbinder med rigdom), når man er på marked, så priserne ikke bliver skruet alt for meget op.
Det, jeg har lært dette semester, vil jeg tage med mig resten af livet. Måske får jeg ikke brug for at kunne prutte på markeder, når jeg er tilbage i Norge, men jeg håber, at jeg kan fortsætte med at lære, og at jeg kan rejse tilbage om nogle år med endnu bedre spansk.
Dette ophold er det bedste, jeg kunne have gjort for at vedligeholde mine spanskfærdigheder, efter at jeg fik et godt grundlag i gymnasiet.
Nu føler jeg for første gang, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg kan spansk. Du kan terpe nok så mange grammatiske regler, men hvis du ikke bruger sproget aktivt, er det umuligt rent faktisk at blive god til det.
