Hopp til hovedinnhold

Lang weekend i Saigon

I løbet af vores tid her i Vietnam får vi en lang weekend til at udforske andre dele af landet, eller bare bruge den som vi selv ønsker. Jeg og et par andre besluttede at bruge denne tid på at tage ned til Saigon, helt syd i Vietnam.

Saigon er Vietnams største by med næsten 10 millioner indbyggere.

For at komme ned til Saigon valgte vi at tage en sovebus, som skulle tage 23 timer. Jeg skal være helt ærlig og indrømme, at mine forventninger ikke var særlig høje, men jeg blev positivt overrasket over, hvor godt det var. Vi ankom 2 timer før den planlagte tid.

Den første dag brugte vi på at pakke ud og bare slappe lidt af efter den lange tur. Vores hostel lå i District 1, som er et af de mest centrale distrikter i byen, og det anbefales absolut at bo der. Derfra var det bare et par minutters gang, før vi var ved den nærmeste park eller gågade.

Efter at have haft et ret stramt madbudget de sidste uger i Hoi An, besluttede vi at spise lidt finere og tog på en sushi-restaurant den første aften. Det levede bestemt op til forventningerne, og for lidt over en hundredlap spiste vi os godt mætte.

De næste dage spiste vi både kinesisk og kantonesisk mad, før vi afsluttede det hele med at spise middag på en rooftop bar med udsigt over hele byen. Med tanke på udsigten og kvaliteten af maden, er dette absolut noget vi kan anbefale til andre, der ønsker at rejse til Saigon.

Der manglede ikke aktivitetsmuligheder i Saigon, og de fleste dage fyldte vi med ting at lave. Dagen efter vi ankom tog vi til Cu Chi-tunnellerne lidt nord for byen for at lære og se mere om Vietnamkrigens indvirkning.

Da vi kom op til området, fik vi en rundvisning i de forskellige tunneler, med mulighed for at gå ned og se, og gå igennem de forskellige tunneler. Vi lærte også meget nyt om krigen fra Vietnams perspektiv.

Vi tog også til War Remnant museet inde i byen for at få endnu mere historie. Vi så også det berømte posthus og Notre-Dame Basilikaen, som Saigon er meget kendt for.

Saigon er fuld af vintagebutikker, og det var noget, vi udnyttede. Meget tid blev brugt på at gå rundt i de forskellige smågader, og ved at gøre dette fik vi også set mere af byen og andre dele af byen, som vi ellers ikke ville have set.

Om aftenen var der flere af os, der tog ud i byen, hvilket er meget sjovt i en by med så mange mennesker og muligheder som Saigon har.

Efter 4 dage i Saigon var det tid til at tage hjem til Hoi An igen, og dette gjorde vi ved at tage toget. Det tog 18 timer, så det var hele 5 timer kortere end bussen derned.

Tilbage igen i Hoi An mødte vi de andre fra gruppen, som havde været flere andre steder i Vietnam, som Ha Giang loop, Ha Long Bay og Hanoi, for derefter at gøre os klar til den sidste spurt af studietiden her.

Populære studier

Se allearrow-right

    Vi er ANSA-godkjent!

    ANSA er samskipnaden for norske studenter i utlandet.

    ANSAs godkjenningsmerke forteller deg at du kan være trygg på at vi gir deg tilstrekkelig, korrekt informasjon om studiene.

    Kulturstudier Tiktok
     Kulturstudier Instagram

    Nysgerrig på hvordan det er at studere i udlandet?

    Følg Kulturstudier

    Få indblik i de studerendes oplevelser i de forskellige studielande! Hvert semester overtager de studerende vores konto på TikTok og Instagram.

    Tag dagen

    Hvad og hvor bør du studere?

    Find det perfekte studie baseret på det, der er vigtigt for dig.

    Kom i gang

    Søg studieplads

    Klar til at se verden? Send en uforpligtende ansøgning, så tager vi kontakt til dig og hjælper dig videre på vejen.