Mit første møde med Nepal: Gen Z-oprør og kultur i Kathmandu

Det blev starten på et "Gen Z"-oprør, som har resulteret i, at regeringen trådte tilbage og flygtede fra landet, og undtagelsestilstand er blevet erklæret.

Med andre ord har mine første dage i Nepal budt på alt andet end det, jeg forventede, men har vist sig at være desto mere relevant for netop det, jeg er her for at studere; fred og konflikt!

Vær opmærksom på, at der sker meget på kort tid nu, og de oplysninger, der præsenteres her, kan hurtigt blive forældede. Teksten giver et øjebliksbillede af situationen de første dage i Nepal.

Det tog ikke lang tid, før jeg selv oplevede de demonstrationer, jeg havde læst om. Det, som startede som et fredeligt ungdomsoprør, blev mødt med vold fra myndighederne med dødelige konsekvenser. Den politiske situation i Nepal blev vendt på hovedet.

Indbyggerne har været villige til at dø for deres land, for at stå op imod et korrupt regime, der har brugt folkets skattepenge til at finansiere sin egen lukrative livsstil.

Urolighederne omringede os i vores studieby Pokhara på vores anden dag i landet. Stemningen var til at føle på. Det var som om luften vibrerede.

Mange af Kulturstudiers studerende samlede sig på tagterrassen i studenterhuset og blev der i flere timer.

Vi hørte motorcykler brumme rundt i byen, ledsaget af jubelskrig og dytten.

Omkring os så vi røg fra alle sider. I en bygning tæt på os, så vi flammerne sprede sig fra rum til rum, mens folk kastede fyldte tasker ud og evakuerede gennem vinduet.

Demonstranterne gik nemlig løs på alle ejendomme, der kunne forbindes med regeringen. Af den grund kørte brandbilerne heller ikke ind i byen – af frygt for selv at blive sat i brand.

Det var en helt særlig følelse at være vidne til alt dette her; en slags altoverskyggende choktilstand, efterfulgt af mange spørgsmål. Ud på aftenen blev himlen mere og mere grå, og luften tungt forurenet.

Monsunregnen meldte sin glædelige ankomst senere på natten.

Vigtige historiske bygninger, af juridisk eller sentimental værdi, er blevet brændt ned og vandaliseret. Politistationer er blevet sat i brand, og over 1500 indsatte er flygtet fra fængsler over hele landet.

Landet befinder sig i et politisk limbo, og det mærkes.

Mens vi den første dag blev mødt af et pulserende bybillede, er der nu udgangsforbud med tomme gader og lukkede butikker. Udenfor brændte bygninger, der ligger antændte møbler og knust glas.

Alligevel føler jeg mig sikker, og hovedårsagen til det tror jeg er de lokales indstilling. Når de fortæller om de seneste dages begivenheder, er det med et glimt i øjet. De siger, at de er lettet, og de ser fremtiden med håb og entusiasme.

Jeg synes, det er meget specielt at opleve dette på så tæt hold, både ødelæggelserne, men også at se håbet blandt folk. Det er en forenende følelse at kunne stå op imod uretfærdighed og vende den politiske situation på hovedet på bare 24 timer.

Flere jeg har talt med siger, at det nu er folkets tur, og at den yngre generation skal have mulighed for at være med til at bygge og styrke landet fremadrettet.

Dette er simpelthen en yderst relevant tid at studere fred og konflikt i Nepal, hvor vi i praksis får mulighed for at opleve og reflektere over de teorier, vi lærer i klasseværelset. Jeg tror, at dette efterår vil blive et meget spændende semester, med værdifuld livserfaring og nye perspektiver.

Udover protesterne er Nepal et utroligt spændende land, med smuk natur og rigt kulturliv.

Jeg var meget heldig at få en forsmag på dette med en 'temple run' i Kathmandu før urolighederne begyndte. Da havde vi en privat chauffør, som tog os til fire forskellige hellige og historiske steder. Dette er noget, jeg anbefaler alle studerende at gøre!

Vi startede ved det buddhistiske tempel Swayambhu Mahachaitya, som ligger på en bakke med en fantastisk udsigt over hele Kathmandu. Dette tempel kaldes også 'Monkey Temple', fordi der er så mange aber, der bor her.

At være her var en vidunderlig blanding af dufte, lyde og indtryk. Både munke i templet og de lokale svarede entusiastisk på vores spørgsmål og tog os med på en rundtur omkring templet, hvor vi fik lov til at dreje de tibetanske bedehjul.

Senere besøgte vi det hinduistiske tempel Pashupatinath ved Bagmati-floden. Inde i selve templet må kun hinduer komme ind, men vi fik lov til at gå rundt og se området, hvor der vrimler med både mennesker og køer.

I hinduismen er det et almindeligt ritual at brænde lig ved en flod, når nogen dør, for derefter at sprede asken i vandet.

Denne rituelle handling blev vi vidne til uden for templet. Her var der bål på bål langs flodbredden, og vi fik overværet tre stadier af en begravelse; en krop der blev gjort klar, en der blev båret op til bålet, og en der var næsten nedbrændt. Det var en ret særlig oplevelse at se direkte ned i bålet og mærke røgen i ansigtet.

Vi besøgte også Kathmandu og Bhaktapur Durbar Squares, to centrale områder i og omkring Kathmandu.

Her så vi mange forskellige templer og historiske bygninger. En af de ting vi lærte, som jeg ikke var klar over før, er, at den kaste du bliver født ind i traditionelt set bestemmer, hvilket erhverv du skal have.

En kaste er for eksempel kokke, mens en anden er træskærere. Vores guide kom fra en malerkaste og tog os med ind på sin skole for at vise os arbejdet, han og de andre studerende havde udført. Han har nu studeret i seks år og var kun halvvejs. Her skal man altså være i lære i tolv år, før man kan kalde sig en 'mester'!