Rejsebrev fra Sri Lanka: Hyggelige småbyer, surfing og skildpadder

Sri Lanka er en tropisk ø syd for Indien, som har så meget at byde på!

Alt fra langstrakte strande, surfing for alle niveauer, velsmagende mad, palmer og dyreliv. Efter 10 uger i Nepal, hvor efterårstemperaturen virkelig havde sat ind, var det så dejligt at komme til varmen og ikke mindst se havet igen!

At falde i søvn til lyden af bølger. Spise skaldyr. Noget tilsvarende isbilen, bare med bagværk, der kører rundt til melodien af en lidt falsk «Für Elise». Hunde der gør, haner der galer.

Alle de studerende blev booket ind på det samme hostel i to uger i byen Weligama. Her var der en masse forskellige caféer, hvor vi kunne arbejde med eksamen, men byen er mest kendt for strandliv og surfing.

Derfor startede vi ofte dagene med surfetimer – det var bare at møde op på stranden, hvor der vrimlede med surfskoler, så kunne vi leje både boards og instruktører.

Efter de to uger lejede jeg og en anden veninde vores eget sted at bo en kort køretur derfra, på en strand der hedder Coconut Beach. Det var en herlig kontrast til det lidt travle Weligama, for herude var der så fredfyldt og afsides, og næsten ingen trafik!

På Coconut Beach er der kraftige bølger til mere erfarne surfere (det inkluderede ikke os, som surfede for første gang) og en smuk hvid strand med palmer. Her var også de smukkeste solnedgange og ikke mindst vilde skildpadder i havet!

Så hvis det frister at svømme med skildpadder, er dette et godt sted at tage hen, medmindre man ønsker at betale hundredvis af kroner for at gøre det samme på måske lidt uetiske skildpaddereservater.

Flere af os lejede scootere, så det var lettere at komme rundt på øen og udforske lidt på egen hånd. Langs hele kystlinjen ligger der mange små byer, og alle har hver deres unikke vibe, så det er sjovt at udforske flere.

Heldigvis er der korte afstande, så det er også helt fint at have base ét sted og tage på dagsture med enten bus, tuktuk eller scooter.

Efter to uger i Weligama gik turen videre til den charmerende by Hiriketiya. Den føltes meget mere kompakt og intim, da gaderne er meget smallere og mere tætpakkede, og selve byen ligger inde i en bugt.

Selvom dette var meget hyggeligt, havde jeg på dette tidspunkt et stort behov for lidt alenetid og valgte at flytte til Dickwella Beach.

Dette er et meget roligere og mindre besøgt sted, men det ligger kun 15 minutters gang fra Hiriketiya, hvilket passede mig perfekt. Det var det, jeg så godt kunne lide ved disse forskellige byer; der fandtes én til hvert enkelt behov.

Det sidste sted, jeg boede på Sri Lanka, hed Tangalle, og det var endnu et hyggeligt sted med en langstrakt strand og hyggelige caféer.

Mens en veninde og jeg sad og spiste morgenmad, inviterede tjeneren os med på en padletur i en lagune lige i nærheden. Det kunne vi jo ikke sige nej til!

Lige før solnedgang roede vi ud i kajakker og padlede rundt i lagunen – gennem kanaler og tunneler af træer. Træerne, der vokser her, havde faktisk så stærke stammer, at de stoppede en stor del af vandet, der kom med tsunamien i 2004, og reddede store dele af byen!

Under vores ophold blev øen ramt af en cyklon, som kostede mange menneskeliv og medførte store ødelæggelser på infrastrukturen.

Den geografiske beliggenhed gør, at dette desværre ikke er et sjældent fænomen her. På grund af dette blev vores rejserute lagt om, og vi holdt os i den sydlige del af landet langs kysten hele tiden, da dette område ikke blev ramt af cyklonen.

Dette valg tog vi både af hensyn til sikkerheden, og fordi vi ikke ville overbelaste kapaciteten i indlandet og i nord under genopbygningen efter cyklonen. Derfor fik vi ikke besøgt de kendte steder som Ella, Kandy og Adam’s Peak denne gang.

Det vi derimod fik oplevet mod slutningen af opholdet, var safari i Yala National Park. Vi blev hentet lige før solopgang og kørte et par timer rundt i parken gennem en meget interessant natur.

Her fik vi se mange slags dyr, blandt andet elefanter og krokodiller – og vi fik lige akkurat et glimt af en leopard, der lå og sov oppe i en gren!