Tur til Annapurna base camp

Vi var en gruppe på 10 piger, der drog ud på egen hånd og valgte at tage en lidt længere rute, så vi også kunne opleve solopgangsturen til "Poon Hill". Dag to startede således kl. 4.30 om natten, og vi begav os ud i mørket under stjernehimlen. Kun timer før havde det været kraftig regn og det mest intense lyn, jeg nogensinde har set - himlen var konstant oplyst! Så vi var virkelig heldige med, at det klarede op. Turen op til toppen er cirka 400 højdemeter i trapper, og det var helt magisk at nå toppen og se skyerne trække sig tilbage, mens solen langsomt oplyste 8000-meterstopperne omkring os. Det var helt ubeskriveligt at se bjergene lige foran os! Efter en kop te og mange billeder begyndte vi at føle sulten, og vi skyndte os hurtigt ned igen til tehuset, hvor rygende varm grød ventede på os.

De næste dage vandrede vi gennem junglen, som virkelig mindede om en eventyrskov. Jeg var ikke forberedt på, at store dele af turen ville være i den type landskab, så det var spændende. Vi gik over bakker, ned gennem dale og over dybe floder – hængebroerne i Himalaya er en oplevelse i sig selv! Ruten går meget op og ned i højdemeter, før den endelig begynder den "egentlige" bestigning fra landsbyen Sinuwa. Derefter følger stien dalen indad, før man begiver sig op til base camp.

På turen oplevede vi så mange sjove og uventede oplevelser, og det er jo det, der gør turen. Dag to sov vi i Tadapani, hvor der for resten var panoramaudsigt til bjergene Annapurna og Fishtail. Her mødte vi en energisk og dygtig værtinde, som fandt traditionelle nederdele frem til hele gruppen og dansede med os uden for tehuset. Her trådte både mænd og kolleger til som kameramænd, og det var tydeligt, at det havde de gjort før. Det fik vi bekræftet, da hun viste os sin TikTok – hvor hun senere postede os som 'Norwegian Gen Z'. Vi hang måske ikke helt med i trinene – men sjovt havde vi det i hvert fald! Opholdet kulminerede, da de satte techno på højttalerne og gav os en rigtig afsked, mens vi vandrede videre til den næste landsby.

Her fik vi en ikke så behagelig overraskelse. Om eftermiddagen begyndte det at styrte ned, og vi alle satte i et ekstra gear for at komme frem. Vi kæmpede os op ad trapper i en halv time, det blev mørkt og vi blev våde og vi nåede frem; kun for at få beskeden om at tehuset vi havde booket var i den forrige landsby. I en slags halvkoomisk desperation tog vi ind på den første og (værste) mulighed. Her lugtede værelserne af en blanding af mug og nymaling, sengetøjet var fugtigt, og jeg har aldrig set et toilet med så mange insekter og krybdyr. 'Det er kun for en nat' tænkte vi og sov os igennem det. Da jeg vågnede var tøjet endnu mere ulækkert end aftenen før og min toilettaske våd af fugt. Det måtte hænge uden på rygsækken i et tappert forsøg på at tørre, men tørt blev det ikke før vi var tilbage i Pokhara.

Så det blev nogle dage i fugtige og allerede lugtende klæder, og regnen tog til hen over turen. Da vi første gang så Annapurna base camp foran os, vil jeg være ærlig og sige, at vi syntes det var antiklimatisk. Den lå der bare, indhyllet i tåge. Men det var så det værd. Klimakset kom, da vi vågnede dagen efter og gik ud til det smukkeste jeg nogensinde har set. Sneklædte bjerge på alle sider, og igen solen der skinnede over toppene så det glimtede i guld. Vi var helt i ekstase, hele banden.

Ellers bestod turen af masala chai og ingefær-citron-honningte, og ret mange 'bounty'-barer. Vel nede igen og i den sidste landsby var der varme kilder, og det var simpelthen den perfekte måde at afslutte turen på! Vi havde øl og chips med og nød det i fulde drag.

Det var virkelig hyggeligt at tage sådan en tur med nye studiekammerater, og det bragte os meget tæt sammen. Alt fra oplevelserne og samtaler om aftenen, til at lugte af sved og se hinanden tisse. Bare det at komme væk fra Pokhara i nogle dage, og ikke tænke på skole gjorde os godt!

Nogle gode tips:

1. Tag en toiletrulle mere med end du tror (det er dyrt at købe)
2. Vær forberedt på blodigler. Mange blodigler!
3. Tag badetøj med. Der er så mange smukke vandfald og floder på vejen, for ikke at nævne de varme kilder i Jhinu Danda.
4. En guide kan være en fin måde at blive introduceret til kulturen og landskabet på, men det er ikke nødvendigt. Vi syntes, det var dejligt at gå på egen hånd og især spændende at planlægge turen selv.
5. Tal med de lokale, du møder på din vej! De er som regel meget åbne og glade for at fortælle om deres liv
6. Der er mange trapper. Indimellem føltes turen som en flere dages ben-dag
7. Det kan være smart at reservere overnatning på forhånd, så man har mere kontrol over, hvor man sover - men det er heller ikke nødvendigt. Vi endte med at ændre planer undervejs på turen (hvilket stort set gik fint).
8. Vær ærlig over for dig selv om din egen kapacitet. Det er en krævende tur over flere dage, og højdesyge kan påvirke alle. Hvis noget sker, påvirker det ikke kun den enkelte person, men også resten af gruppen.