Livet med 27 roomies i Cape Coast

På kort tid er hverdagen blevet fyldt med nye rutiner, travle markeder og små møder med mennesker langs gaderne. Det er alle disse forandringer, der gør hverdagen her så speciel.

En af de første ting, jeg lagde mærke til, da jeg kom hertil, var, hvor mange samboere jeg pludselig havde fået.

Vi er 28 studerende i alt, hvor alle bor under samme tag. De fleste bor to og to på værelse, men det er også muligt at have enkeltværelse, som koster lidt ekstra.

Værelserne er forholdsvis store, og alle har eget badeværelse. Det betyder, at selv om vi er mange, har alle et sted, hvor de kan trække sig tilbage.

Meget af det sociale foregår i de fællesområder, vi har.

Om dagen bliver udeområdet brugt til læsekreds, spisested, træningsområde og alt andet, du kan forestille dig. Der er et område med borde og stole, hvor man kan sidde og læse eller lave andre ting, og et åbent område til træning eller dans.

Selvom vi har et begrænset udeområde, er det kun fantasien, der sætter grænser. Når aftenen kommer, samles vi ofte indenfor.

Inde er der, hvor vi har seminarer og spiser morgenmad og frokost i dagtimerne. Om aftenen bliver det lavet om til spilleområde, middagsbord, biografsal og hvad end vi ellers kunne tænke os.

Noget andet, man hurtigt lærer at kende her i Cape Coast, er transporten. Den billigste måde at komme rundt på er med delt taxa. De kører faste ruter gennem byen og samler passagerer op undervejs.

I starten kan dette være ret forvirrende og uoverskueligt, men efterhånden går det af sig selv. Før du ved af det, føles det helt naturligt at hoppe ind i en taxa sammen med andre mennesker.

Nogle gange stopper taxaen hvert femte minut for at samle en ny passager op. Før du ved af det, sidder du skulder ved skulder med mennesker, du aldrig har mødt før.

Et godt tip er altid at have småpenge klar, fordi du betaler direkte til chaufføren, når du hopper ud, og de sætter pris på, at det går hurtigt.

Det er også muligt at være en gruppe på fire og kapre en taxi til sig selv. Dette koster lidt mere – en sådan tur koster ofte 20 kroner, mens en delt taxi koster omkring 4 kroner per person.

Og til de gange, hvor man virkelig ikke orker at bøvle med at finde en taxa og bare gerne vil fra A til B, bruger vi også taxi-appen Bolt her.

Markederne her er et eventyr og en opgave i sig selv. I Norge kan vi ofte gå ind i en butik og finde alt, hvad man skal bruge til et måltid. Her bliver det som regel til flere stop.

En rutine vi har fået, er at vi ofte starter i et supermarked for at finde alle fødevarer og mejeriprodukter.

Herefter tager vi videre til et af de mange markeder, du finder i Cape Coast. Du kan finde frugt og grøntsager i alle regnbuens farver.

Sælgere råber, hvad de sælger, mennesker bevæger sig mellem boderne, og overalt ligger der bunker af mango, ananas og avocado.

Hvis du har brug for noget nyt tøj eller stof til at sy en kjole, er markedet stedet at være. Priserne vil variere en del, men hvis du køber lokale varer, er det som regel en god pris.

Langs gaderne er det næsten umuligt at gå forbi nogen uden at blive mødt med “hello!” eller “how are you?”.

Mange gange er det alt, hvad de siger, men nogle gange vil de stoppe dig for en lille snak.

At komme fra det kolde nord til Ghana, hvor alle siger hej, er en stor kontrast.

Her bliver det set som uhøfligt ikke at hilse på dem, du går forbi, hvilket egentlig er en rigtig fin ting. Hvornår har det nogensinde skadet nogen at sige hej?

Hvis du har brug for nye sko eller frugt, eller egentlig hvad som helst, så finder du det på en lille gåtur.

Du vil gå forbi sælgere, der balancerer kurve med frugt, vandposer eller brød på hovedet. I boderne langs vejen kan du finde hvad som helst. Har du brug for et nyt telefoncover? Det har de.

Nogle af de spørgsmål, jeg oftest får, når jeg taler med folk derhjemme, er: »Hvordan er det at være pige?« og »Føler du dig tryg, når du går rundt?«.

Det korte svar er ja. Mennesker her er ofte mere åbne og nysgerrige, end vi er i Norge. Så du vil ofte blive kontaktet af mennesker, som bare gerne vil snakke.

Det kan føles meget uvant og måske næsten lidt anstrengende i starten, men du forstår hurtigt, at de kun gør det af ren nysgerrighed. Og hvem ved, måske er det den person, du talte med, som bliver din nye ven.

Når jeg tænker over hverdagen i Cape Coast indtil nu, er det de små øjeblikke, jeg husker bedst.

De tilfældige samtaler med hende, der sælger ananas, turene gennem byen i en helt fyldt delt taxa, og aftenerne hvor “alle” de studerende prøver at lave aftensmad samtidig i køkkenet.