At rejse uden forventninger

Jeg har aldrig været i Afrika før. Og skal jeg være ærlig, vidste jeg heller ikke helt, hvad jeg skal forvente.

Jeg har set billeder af venner og bekendte, der har været forskellige steder på det kontinent tidligere, men ikke i Ghana. Så hvad jeg kunne forvente, havde jeg egentlig ingen ide om.

Alligevel føler jeg en trang til at tage dertil og opleve alt, hvad landet har at byde på. Jeg rejser dertil på samme måde, som jeg ofte gør: uden en plan, uden at vide særlig meget om kulturen eller egentlig noget som helst.

Jeg gør ikke dette, fordi jeg er uforberedt, men fordi jeg kan lide det ukendte. At kunne rejse til et helt nyt sted uden nogen forventninger er noget, jeg virkelig trives med. Og det er et stort plus, at jeg slipper for at planlægge så meget, når jeg rejser med Kulturstudier.

Efter jeg tog til Nepal med Kulturstudier for 2 år siden, er jeg holdt op med at lave lange huskelister, før jeg rejser. Jeg sørger for at kende de vigtige ting, som hvilket visum jeg har brug for, den bedste flyrejse til destinationen og den slags, men som regel ved jeg ikke meget mere end det.

Når jeg rejser uden nogen forventninger, er jeg mere åben, og muligheden for at blive skuffet forsvinder. Det er umuligt at blive skuffet, da jeg ikke ved, hvad jeg kan forvente! Derudover er jeg mere åben over for alle de eventyr, der venter mig.

Denne gang går rejsen til Ghana. Nærmere bestemt Cape Coast.

Nyt sted, nyt land og nyt kontinent. Jeg ved, at det bliver anderledes. Jeg ved, at jeg højst sandsynligt får et kulturchok i løbet af de første dage, men det gør ikke noget.

Det bliver ikke første gang, og forhåbentligvis ikke den sidste! For der er så meget fint ved at møde det ukendte, mærke alle følelserne og opleve det hele med et åbent sind og trygge rammer.

Disse trygge rammer er noget Kulturstudier skaber for os. De giver os plads til at udforske et nyt land på egen hånd, men samtidig har man struktur i hverdagen i kraft af, at man har en skole at møde op på og forskellige aktiviteter i skolens regi.

Så selv om vi er der for skolen, handler den tur om så meget mere end kun det, vi lærer på skolebænken.

Vi tager på udflugter, jeg ikke ville være taget på på egen hånd, og i Ghana får vi endda mulighed for at tage på feltarbejde forskellige steder i landet! Dette er en helt unik mulighed for at lære mere om de ting, du er lidt ekstra interesseret i.

En anden god ting er, at du hele vejen har en kontaktperson, som du kan stille alle dine spørgsmål til, og en lokalbefolkning, du har gode muligheder for at lære at kende i løbet af opholdet.

Da jeg rejste til Nepal, var det min første tur alene uden for Europa. På det tidspunkt havde jeg ikke rejst så meget og ønskede både trygheden ved at rejse sammen med nogen og muligheden for at udforske.

Siden da har jeg ikke set mig tilbage! Og sidste år, under oversvømmelsen vi oplevede i Vietnam, mærkede jeg virkelig trygheden ved at have en kontaktperson i det land, du opholder dig i.

Jeg tror, at mange venter med at rejse, til de er helt sikre og føler sig 100 % klar. Men for mig har det ofte været det modsatte.

Jeg rejser, fordi jeg ikke ved det.

Fordi jeg vil lære et sted at kende på dets egne præmisser. Ikke gennem de forventninger, jeg har fået af at se alt for mange videoer på sociale medier om, hvordan opholdet kommer til at blive. For som regel bliver det ikke helt sådan.

Så jeg rejser til Ghana i februar uden en plan eller nogen forventninger. Jeg rejser med et åbent sind og lysten til at udforske. Og lige nu er det mere end nok!