Da gaderne blev til floder: Oversvømmelse i Hoi An

Billederne og videoerne viser meget, men bestemt ikke alt.

De viser ikke følelserne, stilheden mellem regnbygerne eller de mærkelige følelser ved at se det, der tidligere var vores skolevej, forvandles til en flod.

At se butiksejeren ovre på gaden med sit bekymrede blik eller husejeren, der nøje holder øje med vandet for at finde ud af, om alle tingene i stueetagen skal flyttes.

Dem, der normalt møder os med smil, latter og varme, står nu med vand til knæene og prøver at redde alt, hvad der kan reddes.

Ikke bare en turistdestination

Hoi An er en by, som hvert år tager imod millioner af turister.

De kommer for at se de gule bygninger, de farverige lanterner, gå over den japanske bro eller sidde på små, røde plastikstole og nyde god mad.

For mange bliver Hoi An bare endnu en destination, der skal krydses af på listen – og ja, vi er turister, men efter syv uger her føles dette mere som et hjem end et sted, vi «har besøgt».

Vi har nået at lære så mange dejlige mennesker at kende, som er vokset op her og har hele deres liv i denne by.

Det er netop derfor, det gør et så stærkt indtryk at se deres hjem under vand. For mens Hoi An for mange bare er et smukt stop på rejsen, er det her alt, hvad de har.

Og i mødet med oversvømmelsen blev det endnu tydeligere for os, at vi ikke bare er på besøg i en turistby, men er blevet en del af et lokalsamfund, som nu står i sin måske sværeste tid.

Omsorgsfulde, positive og omstillingsparate

Det er vigtigt at sige, at selvom usikkerheden omkring, hvornår oversvømmelsen ville være ovre, var ubehagelig, var vi trygge og blev godt taget hånd om hele vejen.

Vi kunne evakuere, da vandet og strømmen forsvandt. Det kunne ikke alle.

Alligevel var det os, der blev taget hånd om. Netop derfor ønsker jeg at fortælle om, hvordan jeg oplevede oversvømmelsen, og ikke mindst om de mennesker, der tog sig af os, mens de selv stod midt i en naturkatastrofe.

Selv om hjemmene til dem, vi har haft glæden af at bo hos, stod under vand, var vi omgivet af omsorg.

Vi var uden strøm og vand i flere dage, og mens jeg kunne sidde i mørket og prøve at få tiden til at gå ved at se serier på pc'en, havde familien jeg bor hos ikke den samme mulighed.

De brugte timerne på at holde øje med vandstanden, redde deres ejendele og skabe overblik over, hvad der måtte flyttes. Det blev tydeligt, hvor anderledes oversvømmelsen opleves for os, som kun er her midlertidigt, sammenlignet med dem, der har dette som deres hjem.

Alligevel var der dem, der tog sig af os.

De sørgede hele tiden for, at vi havde mad og drikke, og at vi følte os trygge. Så selv om deres huse stod under vand, viste de os mere omsorg og kærlighed, end jeg kan beskrive.

Den ro, varme og positivitet, de viste gennem hele situationen, opsummerer egentlig meget godt, hvordan menneskene her er: omsorgsfulde, positive og omstillingsparate.

Indsamling

Når dette indlæg skrives, er det nogle dage siden, jeg flyttede »hjem igen«, og vandet er begyndt at trække sig tilbage.

I den gamle bydel står vandet stadig højt, og vi kan nu se mere af ødelæggelserne, som oversvømmelsen har forårsaget i folks hjem. Efter at have set dette tog to i klassen initiativ til at lave en indsamling for at samle penge ind til de hårdest ramte og til dem, der har gjort Hoi An til vores hjem de sidste måneder.

Det er rart at kunne bidrage netop til de mennesker, som har åbnet deres hjem for os, og til fællesskabet her i Hoi An.

Indsamlingen blev delt af hele klassen, og på bare få dage blev der samlet 72.248 kroner ind!

Disse penge rækker utrolig langt her i Vietnam og kan være med til at hjælpe mange på benene igen. For at sikre, at pengene når frem til dem, der virkelig har brug for det, fik vi god hjælp af vores seminarledere.

Vores kære Vinh

Til fremtidige studerende – uanset hvad der sker, har I Vinh!

Vinh er Kulturstudiers manager i Hoi An og vores kontaktperson. På trods af at han har et hus, sin egen restaurant og en familie at tage sig af, svarer han os studerende døgnet rundt.

Han har holdt os opdateret flere gange dagligt, sørget for at vi har mad og vand, og uanset hvor mange spørgsmål vi stiller, svarer han hurtigere, end du vil tro!

Tænk at vi er så heldige at have en person, der viser så meget omsorg og ro i en lidt kaotisk situation. Hvis du er usikker på, om du tør at rejse, eller er lidt i tvivl, kunne du ikke være i tryggere hænder. Vinh er virkelig et fantastisk menneske!

Oversvømmelsen mindede mig om, hvor sårbare vi er, men endnu mere om, hvor stærke vi kan være, når vi står sammen.

Menneskerne i Hoi An har vist en omsorg og tilpasningsevne, som går langt ud over, hvad jeg kunne have forestillet mig. Efter at have set, hvordan de håndterede denne situation, sidder jeg tilbage med et stærkt ønske om at være lige så rundhåndet, lige så nærværende og lige så god til at opbygge et fællesskab som dem.

Jeg føler en utrolig taknemmelighed over at have fået lov til at være en del af dette fællesskab, om så bare for en lille stund.