Interview med spansk Prof. Inchauspe

- "Buenos Aires er som en havfrue. Hvis du hører hende synge for dig, kan du fare vild, fordi der er så mange ting at lave her," siger José Luis Inchauspe, der underviser i spansk og litteratur på Universidad Nacional de San Martin i Argentina. Den latinamerikanske kulturhovedstad har aktiviteter for alle, siger han. 

- "At komme til Argentina er en mulighed for at se en kultur, som er alles kultur. Studerende kommer her og ser bygninger, der er franske, italienske eller hollandske. Det er en kosmopolitisk by, man er nødt til at lære at kende. Når man bliver træt af byen, er der masser af steder at tage hen, som Iguazu-vandfaldene i nord eller det sneklædte Patagonien i syd.

Inchauspe er selv fra hovedstaden og har en mastergrad i letras, spansk lingvistik, fra universitetet i Buenos Aires. Han er en af de omkring 470 millioner mennesker i verden, der har spansk som modersmål. Spansk er det næstmest talte sprog i verden og er også et officielt sprog i FN.

- "At tale et sprog er mere end grammatiske regler, bøjning af verber, og om ordet kat er feminint eller ej," siger han.

- Jeg holder meget af at forstå, hvordan sprog fungerer, hvordan vores hjerner bruger dem, og hvordan vi forsøger at få sproget til at passe ind i vores verden. Den sociologiske tilgang til sprog er meget interessant.

 

Verdens sprog

Den særlige argentinske variant af spansk er kendetegnet ved, at de skrevne "ll" og "y" udtales som "sh"-lyden i det engelske ord "shoes". På spansk udtales de normalt som en "j"-lyd. Argentinerne siger "vos" i stedet for "tú". Den eksotiske lunfardo-slang beriger også den argentinske hovedstads spansk. Lunfardo er et tyverisprog, der blev introduceret af italienske immigranter for et århundrede siden, og ordene bliver vredet, før de bliver talt baglæns. I Buenos Aires bruges 'zapi' lige så ofte som ordet pizza, 'feca' for kaffe og 'garpar' for at betale (pagar).

Det siges, at "argentinere er italienere, der taler spansk, men tror, de er briter."

- Men argentinsk spansk er ikke så forskelligt fra andre typer spansk, siger spansklæreren.

 

Brug sproget

Der er et dokumenteret behov for sproglig og kulturel kompetence, og med den stigende internationalisering er det spanske sprog nyttigt. Spansklæreren opfordrer de studerende til at prøve at tale så meget spansk, som de kan, i løbet af deres semester i Buenos Aires. Det vigtigste er, at de studerende er forberedte på, at en lærer ikke kan lære dem et sprog. De studerende er nødt til at lære det selv.

- Vi er tutorer, og hvis den studerende ikke vil afsted, kan vi ikke tage afsted for dem. Som studerende er man nødt til at presse sig selv og bruge sproget, selv om man ikke aner, hvordan man skal sige noget. Vi ved, hvordan man får en elev til at blive god.

Spansk kan også åbne porten til at forstå mere af andre romanske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie, såsom fransk og portugisisk. Tag ordet "begynne" på norsk, som er "begin" på engelsk, men også "commence". "Commence" kommer fra det franske "commencer", og på spansk er det "comenzar". "Nat" er "noche" på spansk, "noite" på portugisisk, "nuit" på fransk og "notte" på italiensk.

- "Studerende, der mingler meget med argentinere, kommer til min undervisning med argentinsk slang. De kan komme langt," siger han.

 

Sproglige lækkerier

Tilbage til det kulturelle aspekt af det spanske sprog, som Inchauspe især nyder. Normalt vil hans spanskstuderende forsøge at oversætte direkte fra deres eget sprog til spansk. Det fungerer ikke altid, siger Inchauspe.

- "En typisk fejl er at oversætte det engelske 'I am hot'. Det betyder, at du føler, at din kropstemperatur er steget, og at du sveder. Oversat til spansk kan der ske to ting: Man siger "soy caliente" eller "estoy caliente". Det første betyder, at du er "hot", at du fester på en særlig måde. Den anden version betyder, at man er svimmel.

"På spansk er man ikke hot, man er varm," forklarer han. Man er ikke sulten, men man har sult - tengo hambre. Alder er også noget, en person har."

- "De studerende er nødt til at begynde at tænke som os og forstå kulturen. På spansk kan vi også ændre strukturen i en sætning og få en anden betydning, mens man på andre sprog, fx engelsk, er nødt til at bruge sit tonefald og sin stemmeføring for at understrege et ord.

Et eksempel: At sige "José Luis soy yo" i stedet for "Yo soy José Luis" understreger, at det er José Luis, der taler, og ikke en anden person. "I like chocolate" og "a mi me gusta el chocolate" er også meget forskellige, selv om det er den korrekte oversættelse.

- På engelsk er det "I", der udfører aktiviteten. På spansk påvirker chokoladen mig. Chokoladen har en magt over mig," siger han.